Ilyas Ahmed – Lonerfolk i et stadig mere åbent rum
Af Lasse Skjold Bertelsen – foto: Sarah Meadows
Den amerikanske multikunstner Ilyas Ahmed er aktuel med en ny LP med titlen ”Closer to Stranger”. Det er hans syvende album og klart det mest imødekommende i den velvoksne diskografi, der plade for plade har præsenteret Ahmeds freefolk i mere og mere åbne og ikke mindst lettere tilgængelige udtryk.
Tilbage i 2005 debuterede Ahmed med cd-r-selvudgivelserne ”Between Two Skies” og ”Towards the Night” i ganske små oplag. Det håndlavede coverartwork var bemærkelsesværdigt på grund af den distinkte kollageteknik på især ”Between Two Skies”, hvor en urovækkende og ekspressiv sensibilitet over for døden og spiritualitet forekom selvlysende ved en pakistansk, slørbærende kvindes øjenhuler.
Hvide og tomme var de sammen med den åbne mund næsten mere bevægende end Edvard Munchs signaturmaleri, og det er i det hele taget svært ikke betragte Ahmeds billedkunst som indvævet i musikken som en del af en sammenføjet æstetik.
Fra begyndelsen har Ahmeds arbejder været centreret omkring hans sologuitarspil og enkle kompositioner, der indarbejder elementer af ambient lonerfolk som Dana Westover, American Primitive Guitar med henvisning til virtuose guitarister som John Fahey og Leo Kottke og islamisk mysticisme i form af sufismens meditative musiktradition. Resultatet var og er en stram freefolk med et florlet, psykedelisk lydslør, der blev udforsket i forskellige retninger på de første to EP’er samt de efterfølgende ”Naqi”, ”Speaking of Shadows”, ”Yahan Dur Wahan” og ”Century of Moonlight”, der alle blev udgivet året efter i 2006.
Med denne betragtelige mængde af udgivelser slog Ahmed sit navn fast i samlerkredse, allerede inden han fik sin labeldebut på Digitalis, der samlede de to første EP’er på ét album i 2008. Samme år udsendte selskabet Time-Lag LP’en ”The Vertigo of Dawn”, der sammenfattede alle Ahmeds hidtidige eksperimenter med langstrakte og åbne akkordforløb på akustisk guitar, tangentdroner, klokker og blues-licks, hvorover hans reverb-omvundne genfærdsvokal sørgmodigt lå som en elegisk klagesang. I de ubrudte forløb var det tilstanden af trance, asketisk ensomhed og ikke mindst den manglende udfrielse, der udgjorde essensen af Ahmeds småreligiøse psykedelia.
Tre år senere udgav Ahmed en EP sammen med Liz Harris/Grouper under bandnavnet Visitor, hvor deres elguitarspil med en stærk barytonfeeling udvider den totale ensomhed og isolation til både et større rum og en mørkere tristesse, som det også var tilfældet med cd-udgivelsen ”Goner” (2009), hvormed Ahmeds udtryk blev i stand til at bevæge sig imod et lysere leje – i hvert fald i enkelte kompositioner. For det, der gør sig gældende gennem hele værket, er Ahmeds insisterende forsøg på at vride og massere og på denne måde fastholde en bestemt følelse igennem hver og én af hans kompositioner, hvad end det er i den enkeltstående, vibrerende dissonans i akkord-sammenstød eller i flerstemmighed mellem tangentinstrumenter og vokalens lydmaleri. Således står LP’erne ”With Endless Fire” (2012) og ”I Am All Your Own” (2015) på Immune Records som mesterværker i Ahmeds sene halvdel af kataloget, hvor både produktion og brugen af virkemidler som interferent guitarfeedback, breaks og lydvæveri når nye højder.
På denne baggrund er det interessant at stifte bekendtskab med ”Closer to Stranger”, som er Ahmeds mest popmusikalske udgivelse til dato, og hvor samarbejder mere end nogensinde farver det samlede udtryk. Med Jonathan Sielaff fra Thrill Jockey-duoen Golden Retriever og dennes saxofonpassager på to af pladens 11 numre er det et andet og mere åbent udtryk, der karakteriserer Ahmeds nuværende musikalske ståsted.
Det er en langt mindre knuget Ahmed, der håbefuldt mediterer over tidens tilstand med identitetspolitik med dens sejre og tab, hvilket adresseres direkte ved pladens begyndelse med sangtitler som ”Meditation on the Split Self”, ”False Front” og ”Passing Lines”. Håb og håbløshed går hånd i hånd på Ahmeds seneste udspil, hvor akkordprogressionerne i henholdsvis dur og mol sætter hinanden skak og åbner for en trance af fornyet væren og spørgsmål for et kort øjeblik, der maner til eftertanke.
Info: “Closer to Stranger” udkom på MIE Music i slutningen af januar.
