Isa Ryong – Kønnets forvandling og barndommes tabte land

Ryong – Isa Ryong (Posh Isolation) – anmeldelse af Kristine Haffgaard. Foto: Ellie Brown.

Først en anbefaling af en ideel setting: Find en park, din altan eller et andet uderum. Tag et tæppe med. Gør dig det komfortabelt. Træk forårsluften dybt ned i maven i et langt åndedrag. Lyt til Ryongs debutplade Isa Ryong i sin helhed, og lad dig omfavne af 29 minutters lydlandskaber og drømmende melodier fra barndommens land. Det er både bevægende, råt og smukt.

Isa Nam Sook Tind, som arbejder under kunstnernavnet Ryong, har de senere år været interessant at følge. Ryong har en række ep’er i bagkataloget, der alle er bemærkelsesværdige, fordi de i en fortællende lydcollageform tager livtag med enmer som køn og kærlighed, familie og opbrud. Sammen med deres mor, forfatter og digter Eva Tind har Ryong desuden udgivet The World is Yours på det Berlinbaserede pladeselskab Yegorka, der med ord af Eva Tind og musik af Ryong behandler splittelsen i en dansk-koreansk familiearv, og båndet mellem mor og barn. Ryong undersøger komplekse, nogle gange modsatrettede følelser, men tilbyder ingen nemme svar.

Samme nænsomme, men hudløse åbenhed for kontraster og overgange er præmissen for Ryongs selvbetitlede debutalbum Isa Ryong, der nu er ude på Posh Isolation. Isa Ryong er en suite, der udspiller sig i 11 stykker, som en introspektiv sonisk udforskning af en personlig transitionsproces, men temaer som barndom, minder og opbrud behandles også i værket.

“En vokal nynner den samme vuggeviselignende, enkle melodi. Så er vi i gang, for åbningsnummeret trækker en grundstemning af længsel op, som genbesøges igen og igen på albummet.”

Der svæver en indtagende, barnlig uskyld i nummeret Memory Provider, der indleder albummet med konkrete optagelser af fuglsang, skridt og stemmer. Alt virker fjernt, lettere syntetisk, og intet kan aflæses klart, men der etableres en fornemmelse af et stedligt nærvær. En treklang tilføjes; der bygges oven på samme helt enkle akkord, da den følgende akkord gentages på efterklangen. En vokal nynner den samme vuggeviselignende, enkle melodi. Så er vi i gang, for åbningsnummeret trækker en grundstemning af længsel op, som genbesøges igen og igen på albummet. 

Som helhed fremstår Isa Ryong kantet og eksperimenterende avantgarde i kraft af den konsekvente brug af lo-fi optagelser af reallyde. Samtidigt er albummet solidt velproduceret. Hvert eneste lag i Ryongs lydcollager kan følges af lytteren og let adskilles fra de øvrige lag. Der er en grundig omhu for detaljen, og der foretages nogle kompositoriske greb i selve produktionen, hvor reallydsoptagelserne understøtter værkets tema om minder, der langsomt falmer. Disse passager af eksempelvis naturen, gang og bevægelse, knirkende hængsler, der åbnes, og knitrende teknik ligger lavt i lydbilledet, som noget, man ikke helt kan opfange, men som flimrer lige uden for rækkevidde. Isa Ryong nikker i et vist omfang til musique concrete ved at skubbe til grænserne mellem lydkunst og melodibåren musik.  Ryongs lydlige sprog er egenartet, men føles fuldstændigt naturligt fordi den sine steder rå lyd har en bevidst DIY ethos, der tilføjer en stor stoflighed til albummet. Rumklangsrige klip af samtaler og de skramlende hverdagslyde er gennemgående i alle albummets numre. Eksempelvis I don´t want to Reset, der afsluttes brat med lyden af et bånd, der afbrydes, står som en lydlig metafor på en genstart – et sammenbrud eller en genfødsel, om man vil.

Vi befinder os for alvor i Ryongs verden i det urovækkende nummer No Matter Where You Go, der bygges op af tunge, industrielle anslag og et sart, gispende åndedræt, der ind imellem fuldstændigt overvældes og bryder sammen i hoste. Et helt enkelt pianostykke får selskab af akustisk guitar. Cikadesang tilfører en atmosfære af nat, løsrevne bider af en bittersød samtale, hvor ordene “Let’s go – I love you” gentages. Det føles intimt at lytte til, fordi der skabes en følelse af intimitet   i de lyde af øjeblikke, som Ryong fastholder og kombinerer. Det er næsten smertefuldt nært at lytte til åndedrættet, der både er martret og plaget, andre steder forløst eller hostende. Er det anstrengt efter løb, sex eller gråd?

“De på en og samme tid komplekse og såre enkle numre sitrer af både smerten og potentialet i kønnets forvandling.”

Det virker tydeligt, hvor Ryong vil hen med lydsuiten, selv om lytteren ikke altid er klar over, hvad der præcist er på færde. De på en og samme tid komplekse og såre enkle numre sitrer af både smerten og potentialet i kønnets forvandling. Samtidigt er der en umiddelbar lethed i de meget smukke melodier, der fint varieres med en bred instrumentering af guitar, saxofon, klaver og fløjte. Numrene forbliver ikke længe i samme tilstand, men er konstant i kalejdoskopisk bevægelse.

Isa Ryong er et album, der kræver opmærksomhed af sin lytter, men som giver meget igen. Den stilistiske og stemningsmæssige vekselvirkning mellem rustik, samples af konkret lyd og melodistumperne skaber en tiltalende kontrast, fordi man som lytter holdes på tæerne og overraskes. Isa Nam Sook Tind indfanger det, der foregår under overfladen og imellem mennesker og omverden, og det gør albummet alment vedkommende. Der er en stor åbenhed i værkets undersøgelse af tilsyneladende kontraster som dengang-nu, dansk-koreask, kærlighed-tab, sammenbrud-heling. På sit debutalbum står det klart, at Ryong har en særlig lydhørhed for sårbarheden og skønheden i livets komplicerede forandringskraft.

Ryong er del af pop trioen Haloplus+, sammen med Stine Victoria (FMN) og Joakim Wei Bernild (Angel Wei, First Hate). Haloplus+  sendte et rejsebrev fra deres tour i Osaka, Tokyo og Seoul over sommeren 2023 til Passive/Aggressive, som kan læses her.