Jack Name – Det indre soundtrack

Jack Name – “Fabulous Soundtracks” (Maple Death Records, 2024) – Anmeldelse af Martin Funder. Foto: PR.

Jack Name er en skyggefuld musiker, der på hans fjerde album, Fabulous Soundtracks, sætter lyd til romantiske og skæve sensationer fra et filmisk drømmende grænseland. Albummet er som en hyldest til glemte støvede film, og det er fyldt med søsyge numre, der er både humorfyldte og melankolske. Det er en lyd, der nok bedst kan beskrives som en solbeskinnet middelhavs-melankoli, der med en psykedelisk præcision gør det, som soundtracks gør bedst: Skaber tankens billeder.  

Bag pseudonymet Jack Name er musikeren John Webster Adams. Adams er født i Danmark og er vokset op i Los Angeles, og mange af hans andre udgivelser leger, ligesom Fabulous Soundtracks, med konceptuelle udtryksformer. Light Snow fra 2014 er nærmest en rock opera, og Weird Moons fra 2015 har en distinkt sci-fi lyd. Fabulous Soundtracks er ligeledes et konceptuelt album, og dets filmiske udtryk danner ramme for 10 små soundtracks til fiktive film.

Et godt soundtrack kan udvide de bevægelser som billedet rummer. Det kan stå nærmest i baggrunden og samtidig være en karakter i sig selv, der kan være fri fra billedets strenge narrative kæder. Selvom Fabulous Soundtracks ikke er et soundtrack til en reel film, rummer den et særpræget cinematisk blik, hvor hvert nummer er en ny anledning til at dreje det trivielle om til drømmende scenografier. 

For eksempel lyder nummeret Lower som en montagescene hvor en spænding langsomt bygges op, og tiden nærmest går i stå. Det er et af flere numre på albummet, der har et skummelt synth-univers, der er med til at opbygge den støvede cinematiske stemning. Along The Round Stones Of The Garden Path er et utroligt simpelt nummer, og den hæse og dissonante vokal og klimprende akustiske guitar holder et særligt skarpt fokus, der gør det til albummets mest nærværende nummer. Nummeret lander lige efter det mere kaotiske åbningsnummer Walking In The Park At Night, og kontrasten mellem det første og andet nummer på albummet er som et uhyggeligt anslag i en gyserfilm, der efterfølges af en rolig uvidenhed om de forestående rædsler. Således falder numrene med en flot timing, hvor hvert skift føles som en naturlig forlængelse af det forrige. 

Runaway Girls er et gyngende nummer, hvor de psykedeliske toner skvulper rundt om æteriske tekstbidder som “Time is like a sister to the trees”. Både teksten og kompositionen går lige til kanten af det psykedeliske kaninhul, og nummeret er et godt eksempel på albummets indre drømmende logik. Det er en logik som er en grundstemning på hele Fabulous Soundtracks, og en stemning som belyser omdrejningspunktet for Jack Names konceptuelle univers – det indre soundtrack. 

“De 10 ‘soundtracks’ er små cinematiske blik på det forunderlige i de grænser, der omgiver det normale  – en tematik som man netop også ser i en film som 3 Women.”

Fabulous Soundtracks abstrakte og cinematiske blik minder mig om en af mine absolut yndlingsfilm, Robert Altmans 3 Women. Det er en film, hvis smitsomme skizofreni er utrolig gribende, og filmens californiske omgivelser og flydende identiteter resonerer på mange måder med Jack Names univers. I 3 Women er den virkelige verden altid på besøg, og de mange overtrædelser af identitetsmæssige grænser virker underligt hverdagsagtige. Ligesom de 3 hovedroller i 3 Women hver især både er en og mange, er Fabulous Soundtracks en hyldest til de mange ansigter. De 10 ‘soundtracks’ er små cinematiske blik på det forunderlige i de grænser, der omgiver det normale – en tematik som man netop også ser i en film som 3 Women. 

“Den rummelige fejlbarlighed gør albummet utroligt levende, og den monotone dynamik er med til at underbygge albummets gennemførte og kølige cinematiske stemning.”

Det indre billede er den konceptuelle ramme for Fabulous Soundtracks. Albummet, som er mixet af Jack Name og Nis Bysted, er forankret i en psykedelisk surrealisme og en skarp sans for sangskrivning og produktion. De 10 numre er dynamisk set ret lavmælte og er spillet med en imponerende sans for det smukke i skæve og fejlbarlige taktslag. Den rummelige fejlbarlighed gør albummet utroligt levende, og den monotone dynamik er med til at underbygge albummets gennemførte og kølige cinematiske stemning. Musikken på Fabulous Soundtracks er i høj grad båret frem af dens evne til både at lyde ny og samtidig utroligt velkendt. Albummet er en hyldest til det obskure i det banale, og en fremragende påmindelse om et godt soundtracks evner til at udfordre det stringente og fortrylle det trivielle.

Info: “Fabulous Soundtracks” udkom d. 17. maj på Maple Death Records.