MEUF – ikke-mændene stikker ild til scenen
Interview af Jon Albjerg Ravnholt. Foto: Andreas Bang Kirkegaard m.fl.
På compilationspladerne “MEUF” samler Maria Dybbroe nordiske musikere indenfor jazz og kunstmusik med det til fælles, at de ikke er mænd. Formålet er at vise både publikum og kunstnerne selv, hvor mange og alsidige de er – og at se, hvad der kan komme ud af at skabe nye forbindelser og nye musikalske sammenhænge.
Meget mere eksplicit bliver det ikke end at lave et projekt kun med ikke-mandlige musikere under overskriften MEUF, fransk slang for kvinde, og udgive det på Kvindernes Internationale Kampdag, d. 8. marts. Så er der tonet rent flag, og det har initiativtageren, saxofonisten Maria Dybbroe, det fortrinligt med.
“På mange måder er det et egoistisk projekt for mig. Jeg havde lyst til at række ud til nogle af de kvindelige kolleger, som jeg synes er allermest inspirerende, løfte deres kunst frem og skabe noget sammen. Samtidig har jeg, siden jeg var teenager, fejret d. 8. marts, fordi jeg er stolt af, hvad mine formødre har kæmpet for. Hvis nogen så vil afskrive pladen for dens separatistiske og stramme kuratering, må de gerne det – men det er svært for dem at afskrive den kvalitet, musikken har,” fastslår hun.
For er det pointen med MEUF er at vise spændvidden blandt ikke-mandlige musikere i nordisk improviseret eksperimentalmusik, er det en endnu vigtigere pointe at vise, hvad man kunstnerisk kan få ud af at tænke ud af boksen.
“Det er da et politisk projekt, men det er mindst lige så meget et musikalsk projekt at lave det her eksperiment. MEUF er ikke skabt imod noget: Det er en positiv handling, det handler om at få noget til at ske, om at skabe ny, spændende musik. Jeg opfordrer musikerne til gøre noget nyt og række ud til nogen, de ikke har samarbejdet med før. Og så er det interessant at se, hvilken musik der kommer ud af det, når flere ikke-mænd samarbejder på kryds og tværs. Jeg vil gerne inspirere til, at miljøet udvikler sig, og at der skabes nye forbindelser på tværs af den nordiske scene. Det er fedt at sætte ild til et miljø på den måde!”
“MEUF er ikke skabt imod noget: Det er en positiv handling, det handler om at få noget til at ske, om at skabe ny, spændende musik.”
Maria Dybbroe
Jeg ved, vi er en minoritet
Da Maria Dybbroe i 10’erne studerede på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, blev hun en del af koncertforeningen Sun Ship, og også her var det en agenda for hende og de andre at booke så mangfoldigt som muligt, når det gjaldt køn, geografi og alder. I 2018 lavede hun festivalen MEUF som en del af det københavnske improvisationskollektiv The Community, hvor hun inviterede kvindelige musikere til at finde andre ikke-mandlige musikere at spille med. Den fremgangsmåde går igen i pladeprojektet MEUF, der 8. marts sidste år udkom med den første plade, hvor i alt 23 kunstnere indgår i konstellationer skabt til lejligheden.
“Det er mig, som kuraterer pladen og har spurgt otte musikere, som jeg synes er interessante. På den måde sætter jeg rammen kunstnerisk, men for mig handler det også om at åbne op og invitere ind, så jeg vil ikke detail-styre kunstnerne, og afskriver som udgangspunkt derfor hverken de bidrag eller forslag om samarbejder kunstnerne byder ind med. Idéen til projektet kom for flere år siden, men har ligget og ulmet, indtil jeg sidste år besluttede mig for at sætte det i søen. Jeg har længe beskæftiget mig med ligestilling og kvinders underrepræsentation i musikbranchen. Jeg har arbejdet studenterpolitisk på konservatoriet i Aarhus, været en politisk stemme i medierne, været med til at arrangere konferencen GENUS i 2021 og har undervist på Jazzcamp for Piger – og så er jeg selv kvindelig musiker. Jeg ved, at vi er en minoritet. Jeg ser det som et demokratisk problem, at vi går glip af en masse historier, udtryk og perspektiver, så længe der er så få ikke-mandlige stemmer på scenen,” siger Dybbroe og fortsætter: “Men så få er der heller ikke. MEUF bekræfter både mig selv, de medvirkende og forhåbentlig også publikum i, at vi er mange, hvis man blot kigger efter, og at vi har en masse at komme med.”
På den måde har Dybbroe kunnet skubbe til nogle af sine kvindelige kolleger og få dem til at tænke i nye baner – nøjagtig som hun gerne vil have, at andre i branchen i højere grad vil tænke ud af boksen, når de skal hyre musikere og finde samarbejdspartnere. For flere af de medvirkende på MEUF er det blevet til længere samarbejder: Qarin Wikström og Nina De Heney udgav sidste sommer pladen ‘Qomolangma’, Maria Laurette Friis, Anne Efternøler og Johanna Borchert er fortsat med at spille sammen, lige som Sarah Buchner & Andrea S. Giordano, der fandt sammen til ‘MEUF, vol. 2’, har fortsat samarbejdet på et helt album.
Der er en pointe i, at jeg trods mangfoldigheden ser os som del af den samme scene.
Maria Dybbroe
Eksotisk folkelighed
For to et halvt år siden flyttede Maria Dybbroe fra København til Oslo for at tage sin kandidatgrad på Norges Musikhøgskole. Det har bragt hende i kontakt med en norsk jazzscene, der har sin helt egen lyd med tydelig påvirkning fra folkemusikken.
“For en dansker er det meget eksotisk. Norsk folkemusik har et helt eget tonesprog og klang, og sammenspilskulturen er en anden. På den kommende plade har jeg bedt Michaela Antalová om at bidrage med et nummer. Hun kommer oprindeligt fra Slovakiet, men bor i Norge og forbinder sig til det folkemusikalske i sit virke, hvor hun både inddrager sin egen folkemusikalske tradition og norsk folkemusik, hvilket understreges i samarbejdet med den norske folkemusiker Astrid Garmo. Folkemusikken kan ræsonnere på tværs af kulturer og bygge broer til andre steder i verden. Samtidig er der både en kærlighed for melodien og fortolkningen af melodien, som går igen i jazz sammen med improvisationen.”
På samme måde bygger MEUF-samarbejderne bro: Her blander freejazz sig med feltoptagelser og elektronisk ambient eller bevæger sig over i det mere poppede og ind i moderne kompositionsmusik. Det giver Dybbroe udfordringer, når hun som kurator skal få de optagelser, hun modtager fra de deltagende, til at hænge sammen som et hele. På ‘MEUF, vol. 1’ lykkedes det hende alligevel at skabe en helhed, og selvom hun endnu ikke har modtaget mere end et par af optagelserne til 2’eren, da vi taler sammen op mod jul, tror hun på, at det vil lykkes igen. Det må godt skurre og være uhomogent, det må godt stritte, når bare det gør det med et fælles formål.
“Der er en pointe i, at jeg trods mangfoldigheden ser os som del af den samme scene. Lysten til at eksperimentere, kompromisløsheden og den lydlige nysgerrighed har vi tilfælles.”
Dét og så, at ingen af de medvirkende er mænd. Der har vist sig at være nok kunstnere at tage af på de to første plader, men Dybbroe er også godt selv klar over, at hvis projektet skal vise sin bæredygtighed, skal det kunne gentages. Det er ikke gjort med to plader: Nye kunstnere skal komme til, nye alliancer skabes på kryds og tværs.
Dybbroe er fortrøstningsfuld:
“Man kan godt tænke, at der kun er et lille miljø for eksperimenterende musik og jazz i Norden, men der er så mange fantastiske kvindelige kunstnere på scenen!”
Og sammen sætter de ild til den.
‘MEUF, vol. 2’ udkommer 8. marts 2024 på Barefoot Records. Senere på foråret er Maria Dybbroe initiativtager til en dag med koncerter og debatter om ikke-mændenes rolle i musik på Teater Momentum i Odense.
