Muskila – ”Min idé om et club-track” (interview)

Af Mathias Schønberg, foto af Muskila

Muskila er vokset op til lyden af darburka fremfor disko. Han var sidst i tyverne, før han første gang hørte Fleetwood Mac, og savnede musik på klubberne i København, der kunne vække nogle af de samme følelser af genkendelighed, som han så folk opleve ved den pop, de voksede op med. I dette interview fortæller Muskila om, hvordan han med sin musik og med klubben Bukhar skaber nogle af de samme oplevelser for ham selv og andre med kulturbaggrunde i Sydvestasien.

Starten på Bukhar

Bag kunstnernavnet Muskila gemmer sig en rolig gut ved navn Mero. Som producer er han aktuel med sin tredje single, Kasheesh Hamam, som følger EP’en QAAR, og desuden er han medstifter af festkollektivet Bukhar og del af Fragment Radio. Jeg var nysgerrig på at vide mere om både Muskila og scenen omkring Bukhar og Fragment Radio, så jeg mødtes kort før den seneste udgivelse med Mero en eftermiddag i cafeen i Den Sorte Diamant for at spørge ind til begge dele.

“Hele min ungdom er jeg gået ret meget ud og har lyttet til meget elektronisk musik, men har aldrig rigtigt følt mig repræsenteret gennem musikken.”

Da vi havde sat os ned med hver en kop sort kaffe, spurgte jeg Mero, hvad han selv egentlig gerne helst ville fortælle. Han begyndte som det første at fortælle om sine bevæggrunde for at begynde selv at lave musik i en, i hans egne øjne, lidt sen alder. Han fortæller, at han var 29, før han begyndte at producere elektronisk musik og havde før det kun som teenager lavet hip hop.

“Hele min ungdom er jeg gået ret meget ud og har lyttet til meget elektronisk musik, men har aldrig rigtigt følt mig repræsenteret gennem musikken. På et tidspunkt begyndte jeg at blive mere undersøgende om hvorfor egentlig? Hvad er det for noget musik, jeg har med mig? Hvad er det for noget musik, jeg er vokset op med? Jeg tror, jeg lyttede til f.eks. Fleetwood Mac for første gang for syv år siden. Men det er jo den slags musik, mange af mine venner og min kæreste er født med, og jeg kan se, at hver gang de lytter til de her 80’er-bands, så bliver de helt nostalgiske, så kan de synge med på det og føler en stor glæde. Og sådan har jeg det ikke. Jeg er vokset op med kunstnere som Ahmed Kaya eller kurdiske bands, bryllupsmusik og alle mulige andre former for musik, end man typisk vil høre, når man går i byen her, og hver gang jeg hører det, så får jeg det på samme måde, som mine danske venner, når de lytter til alle de her 80’er-bands. Så det er derfor, man i min musik hører darkburka-trommer, leads fra zurna og andre tonaliteter. Fordi det vækker noget lignende i mig. Og det tror jeg, der er rigtig mange andre end mig, især i diasporaen, der kan genkende og finde et fællesskab omkring.”

“Formålet med vores fester er at skabe et frirum for artister fra diasporaen og fra vores bagland i Sydvestasien, hvor man kan føle sig inspireret og dele musikalske ideer”

Mero fortæller, at det netop var dette, der motiverede ham selv sammen med bl.a. Azi og Yasmina til for ca. et år siden at starte kollektivet Bukhar. Netop den samme lyst til at skabe et rum for glæde og fællesskab:

“Vi startede Bukhar for et år siden med at invitere en af frontløberne for den her slags klubmusik, DJ Plead fra Australien, til København. Formålet med vores fester er at skabe et frirum for artister fra diasporaen og fra vores bagland i Sydvestasien, hvor man kan føle sig inspireret og dele musikalske ideer, forklarer Mero, inden han efter en kort tænkepause opsummerer: ”og skabe noget fedt, uden at bruge alt for store ord.”  

Bryllupsmusik fra Jordan og driftende biler

Udover engagementet i Bukhar har Muskila nu tre singler og en EP ude. Den seneste single, Kasheesh Hamam, er baseret på optagelser med Mustafa Al-Ba’lawi fra byen Ramtha, som spiller på mijwiz – en dobbeltløbet fløjte i familie med den meget udbredte zurna og argoul-fløjten, som mest bruges i de jordanske og palæstinensiske områder. De to løb med tonehuller giver både mulighed for at harmonisere og skabe drone-toner ved siden af melodistemmen. Men den måde, den lyder vildt på, er mere ligesom en ekstremt tæt panoreret studieoptagelse af to tracks af samme fløjte oven i og lidt skævt af hinanden. Sammen med Muskilas tromme-samples af percussion fra regionen og elektroniske bearbejdninger opstår et uadskilleligt sammenfald af lyd fra velkendte studieteknikker og sammenlignelige lyde fra de akustiske instrumenter.

EP’en Kasheesh Hamam er blevet til som følge af en tur til Jordan. Mero fortæller, at han var kommet i kontakt med bryllupsmusikeren Mustafa Al-Ba’lawi, og at han blev fuldkommen forelsket i hans mijwiz-spil. Derfor tog han i første omgang til Jordan for at indspille med ham. ”Du skal forestille dig Omar Souleyman, men den Omar Souleyman der stadig rejser rundt og giver bryllupskoncerter i Jordan”, præciserer han begejstret. På turen fik Mero desuden endnu mere indblik i en udbredt undergrundskultur i Jordan, bl.a. på et sted i Amman, der hedder Mnfa, som er deres svar på Den Anden Side. Mødet med folk i miljøet her inspirerede ham yderligere til dele af materialet til den tidligere udkomne EP QAAR.     

QAAR er domineret af darburka-tromme, der fungerer som perucussiv melodi over et techno-beat. Det er et temmelig tjept nummer, faktisk pænt hurtigt, og der er noget fortællende, nærmest hurtigtsnakkende, over darburka-slagene. Som om trommespillet fortæller noget let, sjovt og spændende. Noget med krudt i. Da jeg spørger Mero ind til baghistorien og lidt forsigtigt udtaler QAAR som ”car”, irettesætter han venligt min udtale med et rullende ”r” i enden af ordet og fortæller at EP’en, som består af to numre og videodokumentation, blev til på samme tur til Jordan. Her kom han via møder med folk i undergrundsscenen i kontakt med Ammans hemmelige drift-community – et miljø af gutter, der mødes i biler for at give den gas og drifte – altså glide i hjulspind og holde bilen uden vejgreb så længe som muligt og bevæge den i kontrollerede poseringer.

Artworket til QAAR er et flot støvet foto i varme farver, og det tog mig et øjeblik at se, at det er et hjulspind af et baghjul på en bil. QAAR, fortæller Mero mig, er en dokumentation bl.a. med video af hans møder med miljøet, hvor han kom med ud for at filme deres ting.

“Vi måtte mødes på lidt afsides lokationer, og det var lidt dodgy, for de er ikke så glade for at skyde de her videoer af frygt for politiet.” Vi kørte et kvarter ud af Amman, og så et kvarter mere, før de følte sig sikre. Så skulle vi drifte, skyde de her videoer og så skynde os væk igen. Fordi i Jordan kan du ikke bare gøre den slags”, fortæller Mero.

”Det føltes lidt som, at det hele skete nede i Iran, og man følte sig lidt hjælpeløs ved ikke at kunne bidrage med noget. Hvad kunne man gøre for at hjælpe?”

Men idéen til QAAR kom ikke alene af et tilfældigt møde med Ammans drift-community – det passede blot ind i en følelse, Mero havde brug for at sætte et udtryk på, fortæller han. Det hele skete nemlig i tiden omkring starten på Iran-revolutionen, hvor han fulgte rigtig meget med og samtidig lyttede til et meget hårdt techno-nummer. Måske var det Schacke, det husker han ikke præcis, men han var i en sindstilstand af lidt destruktiv afmagt.

“Det føltes lidt som, at det hele skete nede i Iran, og man følte sig lidt hjælpeløs ved ikke at kunne bidrage med noget. Hvad kunne man gøre for at hjælpe? Så jeg havde en lidt destruktiv følelse og en lyst til at lave noget, der var hårdt. Så jeg startede på QAAR ved at bruge samples af folk i Iran, der råbte under oprøret, som jeg fik tilsendt af Azita (Bukhar), og tilføjede et hårdt kick. Derfra udviklede det sig under rejsen i Jordan til mere en måde at vise nogle af nuancerne i, hvordan visse følelser udleves. Faktisk med alt det, jeg laver – at vise skønheden fra regionen eller nogle af nuancerne, som måske nogle gange udelades, fordi vi måske har en stereotyp opfattelse af, hvordan “mellemøstlige” mennesker er. Jeg vil gerne have, at man også ser det smukke i alt det”.

Musik mellem traditioner og aktuelle strømninger

QAAR er mastereret af Sugar, og da jeg stiller det oplagte spørgsmål, nemlig om der er en idé i at forbinde lyd fra et miljø inspireret af tempo i Jordan og de to Fast Forward-navne, der nu er kommet op i vores samtale, svarer Mero:

“Hvis du møder de der drenge, så er der smæk på. De giver den gas. Og jeg tror, at det også for mig er en måde at forbinde mig med folk fra regionen på. Men altså, jeg bliver inspireret af enormt mange mennesker og enormt meget forskellig musik. Det var nok egentlig lidt random, jeg har en kammerat, der kendte Sugar, og så passede det lige ind i det lidt hårdere udtryk, jeg gerne ville have, og som man måske kan bruge i klubmiljøet. Så ja, QAAR er min idé om, hvordan jeg gerne vil have, et club-track skal være. Helt sikkert”. 

Her begynder en rød tråd at samle sig til, hvad Mero tidligere talte om. Et dansegulv der spiller på instrumentale traditioner og refererer til begivenheder, der ligger uden for en dansk referenceramme. Lyde som ikke øjeblikkeligt skaber genkendelige sammenhænge mellem kunstnere, perioder og steder for folk som mig selv, der stadig tænker Sydvestasien som langt væk. Musik som både gennem traditioner og aktualitet refererer til miljøer, der ikke foregår i Storkøbenhavn, men alligevel udgør en del af et sammensat ”hjem” for rigtig mange mennesker der bor netop her. På den måde bliver klubben og musikken også et medie i den forstand, at den kan overføre informationer og aktuelle stemninger, som er forskudt i afstand fra folk, der føler dem og på egne måder bidrager til dem fra andre steder. Som f.eks. den næste store booking, Bukhar den 22. april har på plakaten, nemlig iranske Nesa Azadikhah der for nyligt har teamet op med AIDA hvor de har udgivet kompilationen Woman, Life, Freedom i solidaritet med kampen for frihed og retfærdighed for iranske kvinder, uddyber Mero: 

“Nesa har kæmpet ret hårdt for kvinder i Iran og arbejder på at sætte iranske elektroniske musikere i fokus. Så det siger sig selv, at hun kæmper for noget vigtigt, og derfor betyder det rigtig meget for os at få hende ind og spille – det bliver stort”.

Næste Bukhar-arrangement er den 22. april på Basement i samarbejde med Pleasure Control og Frigjort Festival. Foruden Nesa Azadikhah kan man opleve tunesiske Deena Abdelwaheed og liveperformances af Suziethecockroach og Klara Lopez. Se mere om eventet på Facebook.