Passive/Aggressive

Mixtape: Cloudland 1991-1995

November 29 2011

A walk down memory lane, en bedre fejlvisende floskel kan jeg ikke finde for det her mixtape, fordi y’know vi var ikke levende reflekterede lyttende væsener i 1991. Det danske pladeselskab Cloudland udgav fra 1991 til 1995 i alt 17 album, og det er vel det nærmeste, man kommer de amerikanske uafhængige pladeselskaber på dette tidspunkt – og se! hvilke bands.

Støjende indiebands! 18th Dye, som fik en kort reunion med “Amorine Queen”. Fantastiske How Do I med blandt andre trommeslager Anders Remmer, som godt nok nåede at udgive plader på to selskaber (der lukkede), inden de nåede til Cloudland. Trains and Boats and Planes med Nikolaj Nørlund, og Rhonda Harris’ første album. Greene med Olesen-Olesen. Lyden af guitarerne i 1993. Ikke alt er high-class, men det er en god slentretur.

Trackliste (mixtapet er kronologisk):

1. 18th Dye – Whole Wide World
2. Trains and Boats and Planes – Henrik
3. Trains and Boats and Planes – (I’m Glad It’s) Soon
4. Greene – Love Made Me a Better Man
5. How Do I – You Know Nothing, You Tried To Hard
6. Trains and Boats and Planes – A Wake
7. 18th Dye – Ray
8. How Do I – How I Wanna Feel
9. Versus – River
10. 18th Dye – Poolhouse Blue
11. Murmur – Myrioapod
12. Versus – Crazy
13. Rhonda Harris – So Happy
14. Port Friendly – The Sweetest Girl
15. Greene – She’s Radiant

Kompileret af og gengivet med tilladelse fra Nikolaj Lange.

Introducing: Celeste/Inner Garden

Blog November 28 2011

Synthesizerkærlighed med hypnagogiske kvaliteter, forvrænget maskinel støj og synkoperede beats. Besatte, forvrængede og synkoperede videoer. Det eneste, jeg kan regne ud, er, at projekterne Inner Garden og Celeste er danske, fordi det er fra bloggen Vibrant Foam. Lidt ligesom Emeralds eller Oneohtrix Point Never.

Læs resten

Mixtape: Paisley Underground

November 15 2011 The Rain Parade

Paisley-mønstret tilbageskuen anno 1982

De opfandt ikke den dybe tallerken. Slet ikke. Men i begyndelsen af 80erne rullede en bølge af bands ind over kysten omkring Los Angeles, der, trods det forfærdelige mærkat, de fik stukket på sig, skabte en række af 1980ernes bedste rocksange. Og albums.

De kendte hinanden på kryds og tværs. Grillede, chillede og surfede. The Bangs (senere The Bangles, du ved), Dream Syndicate, Rain Parade (hvis hoved-sangskriver David Roback senere dannede Opal, der blev til Mazzy Star), The Salvation Army/The Three O’clock, Green on Red. Sammen med The Jam’s mod-revival, var Paisley Underground-scenen et af de første beviser på, at ikke mindst 1960ernes eksperimenterende rock havde en levetid langt ud over de gamle vinyler.

Der er kommet mange afstikkere af netop sidstnævnte, men få bands har formået så klart at videreformidle tonen fra den første bølge, som eksempelvis Rain Parade og Dream Syndicate. Det er tilbageskuende, men i dag står deres albums som nogle af de stærkeste rockplader fra 1980erne overhovedet. Krydr det med et par afstikkere til loner-land (Bobb Trimble), britisk mod’ish revival (Mood Six, The Soft Boys, The Times) samt The Long Ryders’ country-rock, tænd for varmen, spis en burger, drik et krus tyndt øl. Og nyd det.

Paisley Underground Passive/Aggressive Mixtape, kompileret og forfattet af Husk Lynet, der spiller dette sæt torsdag den 17. november her.

Trackliste:
Bobb Trimble: One Mile From Heaven (short version)
Opal: Strange Delight
Dream Syndicate: Tell Me When It’s Over
Mood Six: Just Like A Dream
The Times: I Helped Patrick McGoohan Escape
The Soft Boys: Positive Vibrations
The Three O’Clock: With A Cantaloupe Girlfriend
The Vipers: Tears (Only Dry)
The Long Ryders: And She Rides
Green On Red: Aspirin
Bangs: Getting Out Of Hand
The Rain Parade: No Easy Way Down

Favorite People: Jesper Lidang over Atlas Sound

November 4 2011

I anledning af Atlas Sound ’Parallax’.

Læs det kronologisk.

Jeg ser det i øjnene, Hr. Cox, dagens virkelighed er min hukommelses område. Jeg husker hvordan, verden bruges, ja, og alt er, som det plejer, nu, hvor jeg vågner, efter endnu en opløsning. Jeg vælger kortvarigt at varme mig ved dette dagens bål, for derefter at vende det blege ansigt til, i dit navn, Bradford, til din ære, mens det surreelle liv billedstormer mine neuroner og skyller mit korpus ud med spildevandet – til havet:

• parallaxis

Varmt bad – med skvulp ind i det underbegavede – og dine blanke øjnes Sortehav – disse gule LEGOfantaster – der ridser på maven – som røde bjerge – og så væk – i mig – mit fuglelig – i træet i haven nær gaden, hvor du måske boede – kaster op – og sveder – ud over steder for mine forældres nedkomst(er) – for at fylde jordens og helvedets mælkekartoner med – mælk – det braiserede kartoffelslabberas tager til – ligesom søndagsstank og morgensang, når du mindst ventede det – du ville stå rank, men kunne ikke – på disse glatte gulve af feteret ærlighed – min kærlighed – og din – se: disse svømmende gadelygter – blinker kort og stagnerer – og du græder over det i dine fætres lårbensknoglehus – der rasler og vælter – og du siger: ikke mere pis! – bare kedsomhed og ensomhed – og denne ekstreme lykke – når du smager på signaturerne – dødsmaskeballets farvesuppe – søvnens persille – og dit lange hår, der løber – og løber nedad – langs ryggen – helt bagvendt i badekaret – ligesom vandet, som løber videre – mens jeg glider – og du ser bortvendt

Dette er en del af Favorite People, passive/aggressives gæsteskribenter i forvildelse og musikrus. Jesper Lidang er forsanger i The Rumour Said Fire. Parallax udkommer på mandag den 7. november på 4AD.

Favorite People: Torsten Larsen – På røven i spejlkabinettet (igen)

October 21 2011

Af Torsten Larsen

Jeg er stadig en smule i vildrede over sommerens pseudodebat, hvor Ralf Christensen og Erik Jensen røg i infight. Fronterne var trukket op med dagbladene ført an af Politiken på den ene side, Ralf Christensen og musikbloggerne på den anden. Der var lagt op til det helt store opgør. Men så løb det ligesom ud i sandet.

Mange havde travlt med at dæmonisere Erik Jensen, hvis eneste forbrydelse vel egentlig er, at han skriver om musik, som Carsten Werge kommenterer fodbold. Måske gik der hul på bylden for Politikens frafaldne læsere, som endelig fik en anledning til at markere deres utilfredshed med en avis, hvis kulturstof skrives af personer med professorater i flygtige til mellemkorte banaliteter (med Henrik Palle, ikke Erik Jensen, som skræk-/pragteksemplet), og som rammer lige ned i tomrummet efter den bratte afslutning på nullernes radicoolness-fest*.

*Moderskibet har det eftersigende fint igen, organet bløder stadig.

Indi(e)ana Christensen og jagten på den kiksede storebror

Men hvorfor gik Ralf Christensen, en af dansk rockkritiks klareste stemmer, i clinch med Erik Jensen, hvis emnefelt kun perifert berører Christensens? Hvis rockkritikken overhovedet kan ses som ét samlet felt i en kultur, der er eksploderet ud i alle retninger, så bør der være plads til alle, der har lyst til at ytre sig om noget som helst.

Læs resten

Dirty Beaches – Untitled Film Music Mixtape

October 18 2011

Dirty Beaches er super filmfan, specifikt David Lynch Det kan man høre, når man hører Dirty Beaches’/Alex Zhang Hungtais musik. Din tirsdag. Man kan måske med fordel skelne mellem musik, der er “filmisk”/billedskabende, for det er enten det vageste eller det mest meningsløse begreb. Alt musik og ingen musik er fvcking billedskabende. Men det er tempoet og romantikken og produktionen og citaterne (intertektuelle ref. fx.) til filmmusikkens hovedværker, der gør det til en filmfans musik. Han har lavet dette mixtape til selftitledmag.

Trackliste:

Xavier Cugat – Jungle drums (Film: Days Of Being Wild)
Connie Francis – Simony (2046)
Audrey Hepburn/Henry Mancini – Moon River (Breakfast At Tiffany’s)
Xmas Time Is Here (Charlie Brown Xmas)
Chantal Goya – Tu M’as Trop Menti (Masculine Féminine)
DNA -5:30 (Downtown 81)
Ennio Morricone – Driving Decoy (Diabolik)
Angelo Badalamenti – The Pink Room (Twin Peaks Fire Walk With Me)
Frank Zapper – Chunga’s Revenge (Happy Together)
Chopin/Wladyslaw Szpilman – Mazurka In A Minor (The Pianist)
Michael Nyman – Nadir (9 Songs)

Læs resten

JONAS MUNK – DREAMY SOUNDS FROM ODENSE 2001-2011

October 10 2011

Jonas Munk (Manual, Causa Sui, Limp) har lavet et mixtape til bloggen astranglyisolatedplace, hvor du også kan finde fulltrackliste og beskrivelse. Mixtapet er ikke lavet til p/a, men p/a anbefaler og ville ønske det var…

isolatedmix 21 – Jonas Munk: Dreamy Sounds from Odense 2001-2011

01. Rumskib: Love at first sight
02. Dorias Baracca: Silence
03. Limp: New Autumn
04. Syntaks: Shiftandshade Ahead
05. Scared Crow: I hate you too
06. Balloon Magic: Waking Up
07. Keith Canisius: Omorose
08. Ulrich Schnauss & Jonas Munk: In Odense
09. Manual: Saudade
10. Dead Sunday: Brotherhood
11. The Dove is Dead: Moth
12. Dorias Baracca: Shaky Dreams
13. Aerosol: Airborne

mixtapet er bragt efter samtykke med jonas munk