Passive/Aggressive anbefaler: Nye udgivelser fra januar-marts
Frederikke Hoffmeyer. Foto: Kasia Zacharko.
Hver måned udkommer der adskillige nye udgivelser i Danmark – såvel som udlandet – som fortjener dækning og nysgerrig lytning. Kigger man tilbage på første kvartal af 2025, tegner der sig et klart billede af et år i musik, som allerede har et tårnhøjt kunstnerisk niveau, med udgivelser som spænder over alt fra industriel og dronet elektronik, alternativ popmusik, eksperimenterende musik for EWI, kompositionsmusik for slagtøj, spoken word rock-opera og meget mere.
En række af Passive/Aggressives skribenter og redaktion giver her deres anbefalinger af nye udgivelser fra i år på tværs af alle formater – soundtracks, regulere albums, singler, live sessions m.m. – som vi ikke fik dækket, da de i sin tid udkom.
Martin Funder
Frederikke Hoffmeier – The Girl With The Needle (Oona Recordings)
Med en mosaik af hvinende og skurrende lydflader er Frederikke Hoffmeiers soundtrack til Pigen med Nålen en markant del af filmens gribende udtryk. Det er ikke ofte, at vi ser en dansk film, hvor soundtracket spiller en så vigtig rolle, og Hoffmeiers æteriske og brutale lydunivers gør, at filmen – ligesom en gyserfilm – kræver en kropslig reaktion på den voldsomme handling. Hoffmeiers mange udgivelser som Puce Mary rummer alle stærke cinematiske kvaliteter, og det er forhåbentlig ikke sidste gang, at vi får lov at høre hendes industrielle toner i biografen.
Zeki Jindyl – Wounded (Live Session – Long Version)
Zeki Jindyl er en sand mester i at få den esoteriske EWI MIDI-controller til at smelte mellem hænderne på ham. EWI står for Electronic Wind Instrument – en måde at spille synthesizer på med et blæseinstruments glidende tonalitet. Med falsetvokal og spandevis af rumklang udnytter Jindyll instrumentets brede register og skæve toner til fulde på nummeret Wounded, der er en single fra det kommende debutalbum STRETCH//RELATIONS.
Alexander Julin Mortensen
Mads Emil Dreyer & Sistro Duo – Figure Pieces (album, Don’t Look Back Records)
Den danske komponist Mads Emil Dreyer har med Figure Pieces skabt et 20 minutter langt værk i otte dele for forskelligt slagtøj i træ og metal. Værket, der er kommissioneret og spillet af den græsk-italienske duo Sistro Duo, lyder på sin vis simpelt og minimalistisk, men indeholder dog masser af minutiøse lyde og klange, der kalder på velfortjent opmærksomhed og aktiv lytning.
Smerz. Foto: Benjamin Barron & Bror August.
Smerz – You got time and I got money (single, Escho)
Smerz brød allerede igennem til en bred lytterskare i 2016 med deres debut, den klubbede EP Okey, men siden da er det blevet klart, at de er meget, meget mere end bare (endnu) et elektronisk popprojekt. Deres musik har siden da penduleret mellem poppet perfektion, konceptualisme og til tider også klassisk instrumentation, og det samlede udtryk har altid været deres helt eget. Med de to fortløbende singler fra det kommende album Big city life, hvoraf You got time and I got money er den seneste, virker gruppen til at afsøge et endnu mere nedbarberet udtryk end tidligere, hvor den gode melodi og sårbarheden får lov at skinne klokkeklart igennem.
Kristine Haffgaard
Vanity Productions – An Eternity Still (EP, Polymorphism)
Der løber en strøm af sørgmodighed gennem Vanity Productions nye EP An Eternity Still, der udforsker den følelsesmæssige rejse ved at afslutte et kapitel i livet og begynde på et nyt.
Denne gang er Christian Stadsgaard gået sammen med Emma Acs og Malthe Fischer, der begge har været dybt involverede i skabelsen af EP’en. Resultatet er en forening af Stadsgaards mørke melodier og industrielle lyde, der sømløst blandes med Fishers store, lyriske guitarstykker og Acs vokalarbejde, som ligger lavt og ordløst gådefuldt i mixet. Alle disse elementer udfolder EP’ens grundtema om den blandede følelse af melankoli over det tabte, og den sitrende forventning om det nye, der venter. Samlet skaber de tre musikere et lydbillede, der både er storladent og dystert, men også dragende.
Twice A Man – Birds Eye View (single, Dependent)
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Twice A Man er et af mine absolute yndlingsbands. Hjertet slog derfor en glad saltomortale, da de svenske synth veteraner slap Birds Eye View som første single fra deres kommende album The Colored Breeze Is a New Dimension.
Twice A Man har været aktive siden de tidlige 1970’ere, og er et af de absolutte pionerer-bands inden for eksperimenterende elektronisk musik i Skandinavien. Længe inden klimaet blev en kollektiv bekymring arbejdede Twice A Man med musik, der er lige dele kunst og aktivisme. Birds Eye View afspejler gruppens klimaaktivistiske forehavende; organiske lag af guitar og store synth-flader blandet med reallyde og en uforudsigelig percussion, skaber et atmosfærisk lydlandskab, der dvæler ved naturens skønhed.
Mathias Schønberg
Nova Varnrable – pulling away******that have **** or **** just couldn’t’ do it *love u* (5 GATE TEMPLE)
En gruende usikkerhed er konstant til stede under musikken. Små nervøse melodier, stumper af sang og ildevarslende gisp træder frem fra tåger af ekko, mens slagtøj og reallyde i forgrunden snakker med beats og bas i et spektrum af fængende elektronisk lyttemusik. Industrial, dub-techno og andre inspirationer antydes i produktionerne, som sender ens ører på flakkende rundture fra side til side og mellem forgrund og baggrund i en meget distinkt rumlighed. EP’en med den kryptiske titel er det nyeste projekt fra Nova Myhre, også kendt som Varnrable, der har et stort katalog mest af eksperimenterende pop bag sig.
Peter Peter (Bleeder). Foto: Camilla Lundbye.
Peter Peter presents the Bleeder Players – They Killed Us All with Spit and Polish (Escho)
Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg skal sige om den 45 minutters spoken word rock-opera, Peter Peter og hans musikere fra Bleeder og en hel masse andre medvirkende har lavet omkring markeringen af Peters 50-års jubilæum i dansk musik. Titlen på vinylpladens omslag er broderet i guld i tre forskellige filmplakatskrifttyper, og den første sætning efter ouverturen på denne fuldstændigt enestående skabelses- og undergangsberetning er vitterligt, “They say that all great movements began with an idea”. Og så kører det ligesom derfra med en fortælling om The Aparatus of Doom and Gloom, hvor karakterene Sickie, Mr. Nose og Peter (barnestemme) ser tilbage på en slags verdens meget mærkelige historie og udvikler en filosofi via kvantefysik (tror jeg) om universet, revolution, kunst og anerkendelse af kvinders bidrag til alt dette som nødvendighed for, at verden kan bestå.
Jon Albjerg Ravnholt
Smertegrænsens Toldere. Foto: Jens Raadal.
Smertegrænsens Toldere – Hvil i Frede (Tolder Records)
Hvad Karl Ove Knausgaard brugte godt 4.000 sider på, klarer Smertegrænsens Toldere på ungefähr seks minutter: Der er få, der så effektivt som den aarhusianske hardcore-kvartet beskriver, hvordan det er at være voksen, skandinavisk mand med alt, hvad det fører med sig. Bevares, der ryger nogle nuancer, og der er knap så meget Hitler som hos Knausgaard, men en sang som ‘Arbejde er et tvunget fællesskab’ siger stort set alt, hvad der er at sige om at leve i senmoderniteten og være nødt til at agere socialt for at overleve. Den er samtidig en desperat opdatering af den sang, Smertegrænsens Tolderes sanger, Mads Stobberup, for snart 20 år sang med Cola Freaks: ‘Arbejd’. Dengang handlede det om ugidelighed og trøsteløshed, nu er det frustration og afsky, der føles, og det spejles i musikken, som er lige så tungt fræsende og effektivt riffende hardcore, som Tolderne har leveret siden begyndelsen.
Casket Spray – S/T ‘24 (selvudgivet)
Det var helt perfekt, da jeg så Casket Spray spille i Vester Skerninge for nogle måneder siden: Det nye københavnske band blitzede sig gennem deres ultrakorte grindcoresange så hurtigt, at det kom til at lyde som en smutter, når de lige kom til at spille et decideret riff, en hel melodi eller bare et stykke i mellemtempo ind imellem hærget. Den brutale voldsomhed, der live føltes som en serie hurtige stød i fjæset, er de ikke helt lykkedes med at overføre til deres første demobånd, til gengæld lyder det dejligt af skimmelsvampramt betonkælder og udstyr, der hvert øjeblik kan brænde sammen.
