Sejerø Festival 2015 – De første musiknavne, kritisk interview og blandede billeder
Af Simon Christensen – Fotos: Kathrine Uldbaek Nielsen, Søren Lose og Kasper Lynge Jensen. Digt af Theis Ørntoft. Plakat af Sejerø Festival.
Den vanligvis udsolgte outsider-festival Sejerø Festival, der har fokus på kunst, alternativ musik og bevarelsen af gården Marebjerg, vender tilbage for fjerde år i slutningen af juli. Oprindeligt havde arrangørerne annonceret, at der ikke ville blive noget kurateret musikprogram på festivalen, og at adgangen derfor ville blive gratis, men efter en god måneds tid måtte Kasper Lynge Jensen og Thomas Buhl-Wiggers trække i land med det, de kaldte en økonomisk utopi.
“Det kan ikke lade sig gøre, som vi håbede, at skabe ordentlige vilkår for kunstnere, musikere, medhjælpere, naturen, gården, jer og os selv i år – uden at det koster en halv landbrugsruin. Vi har prøvet at vende, skære, klippe og slippe alt, hvad vi kunne, men vi står med et udgangspunkt og et ambitionsniveau, der koster nogle penge. Vi undskylder, at vi tidligere har meldt ud, at årets billet ville være gratis, og at der blot ville være mulighed for at støtte projektet via donation,” skrev festival på sin hjemmeside for nylig.
Den gode nyhed er til gengæld, at Sejerø vender tilbage, som vi kender den – med både et kunstprogram og et lidt forkortet musikprogram. Billetterne koster lidt mindre i år, 250 kroner, og er netop sat til salg, og de første tre navne på musikprogrammet er offentliggjort i denne uge:
Belgiske Mittland och Leo fra Ultra Eczema, italienske STILL fra Hundebiss-labelboss Simone Trabucchi (ex-Dracula Lewis) samt det lokale diskotek på festivalen, Discoteque Palmen. Interview med arrangørerne herunder.
P/A: First of all, superstærkt at forsøge at ændre formatet lidt og at passe på gården for derfor at tage potentielle tæsk for at indrømme “en økonomisk utopi” og hæve billetprisen fra 0 til 250 kroner. Kan du fortælle lidt om tankerne bag dette?
Thomas Buhl-Wiggers: “Jamen, fra os skal der lyde en stor tak for, at I har lyst til at spørge lidt ind til vores arbejde med Sejerø Festival.
Der var en følelse af, at festivalen brændte meget rent igennem i 2014, og at dén rejse dermed sluttede smukt dér. Det har vi prøvet forholde os til – samtidig med at det har været et år med virkelig stor modgang og mislykkede initiativer. Vi troede, at vi sidste efterår endelig ville opnå økonomisk mulighed for at begynde at renovere gården via RealDania, så den på sigt kunne blive en erstatning for små, kolde telte og halvmugne campingvogne i baghaven. Det lykkedes ikke – heldigvis, kan vi mærke nu, men det var noget af en mavepuster i det kolde og grå efterår. Men vi har måttet erkende, at den voldsomme mangel på komfort, der har været en central del af projektet siden første dag, er begyndt at tære på os, og derfor prøver vi nu på længere sigt at fokusere mere på renoveringen af vores nedbrudte krop, gården.
Vi kunne i efteråret 2014 mærke, at vi enten skulle holde en total pause med festivalen eller finde ud af, hvordan vi kunne lave en festival med flere pauser. Vi valgte det sidste og startede impulsivt med at fjerne billetten som det første. Købmandsforretningen har altid været det største modstandsstykke i projektet. Det gør os simpelthen flove og forvirrede at skulle prissætte og lave Excel-ark, men da vi ikke kunne skære mere, og vi stadig stod med flere hundredetusinde i udgifter, kunne vi hurtigt mærk,e at donationsvejen slet ikke var vores stil – det er jo bare en endnu mere weird og uigennemskuelig købmand, så vi gik tilbage til vores billet. Vi har sænket billetprisen, fordi musikprogrammet i år er mindre end forrige år.”
P/A: Sejerø har altid haft et stærkt musikprogram. Kan du røbe nogle af tankerne bag den musikalske profil igen?
TBW: “I denne sammenhæng leder vi for det meste efter afslørende typer, som drypper blod efter sig i lysende spor og dermed viser os andre porte og stier ind i den uhåndgribelige galakse, vi alle bærer i os. Blod behøver ikke at forstås som en alvorlig ting, det kan være grinagtigt, mildt eller forskruet, men vi har ikke tid til ironiske og distancerede helgarderinger. Der er et hierarki i evnen til at fortælle den uendelige historie om porte, stier og galakser, og det hierarki er vores kompas. Avantgarde, indie, punk osv. er ikke jo ikke andet end meteorologiske begreber. Vi er stadig meget lidt nysgerrige på traditionelle banddynamikker og rockdrømmens kausalitet.”
P/A: Bare en tanke: Hvorfor ikke lave Sejerø Festival et andet sted? Hvorfor dér, hvor der er begrænsninger på kapacitet og rammerne?
TBW: “Sejerø Festival kan ikke laves andre steder, men vi, som personer, kan jo godt flytte vores kroppe og ideer til nye steder. Sejerø har, fysisk og følelsesmæssigt, været en voldsom stor inspiration for vores handlinger, men Sejerø Festival er ikke en tradition, vi har fortsat; det er én, vi og alle de medvirkende har skabt med vores hjerter og hænder, og vi kan muligvis skabe nye traditioner og nye bevægelser andre steder.
Vores eksistens på Sejerø afhænger helt og holdent af tre ting – om de, der bor og ejer på Sejerø, ønsker at have os der for dem, vi er – om der er nogle, der gider at rejse over havet til det, vi laver – og om det føles os bydende nødvendigt at fortsætte. Hvis vi en dag føler os uønskede, ufri eller uinspirerende på Sejerø, vil vi tage bestik af situationen og tage den derfra. Måske lave en spegepølsefabrik i Brønshøj eller åbne en tankstation.”
P/A: Hvilke festivaler eller strømninger er inspiration for Sejerø Festival?
TBW: “Ærligt talt – ingen, vi er bevidste om. Vi aner ikke, om vi reproducerer eller fritlægger nyt terræn. På den måde er vi dumme og uoplyste. De største retningsgivere har været vores personlige fortid og integritet, den manglende komfort, Sejerø (natur og mennesker), den evige tvivl, de medvirkende kunstneres barmhjertighed og gæsternes varme og respekt.”
P/A: Hvorfor gør I overhovedet det her? Hvad håber I at bidrage med og få ud af Sejerø, både for musikken og øen?
TBW: “Vi har aldrig haft et defineret og velformuleret formål med Sejerø Festival, og det hele føles egentlig mere og mere abstrakt henad vejen. Jeg tror måske, at arbejdet her er det tætteste, Kasper og jeg har været på at føle, at vi passer lidt ind i vores samfund og har noget at bidrage med, så måske handler det om det? Vi er begge ufaglærte typer – utilpassede og voldsomt ambitiøse på hver vores måde – i tredje omnipotens.
I forhold til Sejerø, så håber vi, at de lokale får bare en brøkdel ud af det møde med os og vores gæster, som vi får ud af mødet med dem og deres øs fysiske nærhed og samtidig mytologiske distance.”
P/A: Hvordan arrangerer man en festival på denne størrelse uden at gå på kompromis med kvalitet og med at være åben over for andre end blot sine venner?
TBW: “Vi er en lille festival på alle områder – af nød og af lyst. Åbenhed er, ligesom alle andre sindsbegreber, relativ og bruges i flæng, fordi det udstråler positivitet og rummelighed – tit som en fiktion. Vi prøver at være kompromisløst ærlige i vores handlinger og kommunikation og træffe nogle omsorgsfulde valg i forhold til at skabe en universel balance i vores program. Alle fastboende får gratis armbånd. Sommerhusejerne og deres nærmeste familie kan købe billet til en symbolsk pris. For mere information om dette emne vil jeg henvise til det seneste interview med jer.
Det er svært at være en publikumsmæssigt lille festival på Sejerø i forhold til at få en bæredygtig økonomi. Udgifterne og ambitionernes omfang er væsentligt større end vores indtægtsmuligheder, og festivalen eksisterer indtil videre kun, fordi vi bl.a. ikke udsætter den for det enorme pres, det ville være at kræve løn til os selv som forudsætning for de tusindvis af timer, vi bruger hvert år, og at vi hvert år sætter vores personlige økonomi på spil.”
P/A: Hvem er med til at arrangere i år? Hvilken rolle kommer Cejero, CCS, Discoteque Palmen samt gæstebookere til at spille?
TBW: “De eneste faste personer gennem alle årene er Kasper og jeg selv. Kasper står for kunsten, og jeg står for musikken. Emil Kragh-Schwarz, som jeg driver det lille pladeselskab Cejero med, har de seneste år været en stor del af festivalen som min bookingpartner.
I år medkuraterer Lars Arnfred Fynboe kunstprogrammet, og vi har fået en slags skibsfører, der hedder Pernille Skov, som er lige så skrap, som hun er sej. Helen Nishijo og Simon Bergkjær kommer til at være vores afviklerfamilie i år, og det glæder vi os meget over. Kasper har sidste år startet det flotte hus HCØ, og jeg har forvirret mig selv med klubben CCS, men det er alt sammen blot bordben under den krakelerede marmorplade, vi døbte Sejerø Festival.”
P/A: Sejerø Festival har haft udsolgt alle år, og I har eksplicit taget afstand til PR tidligere. Hvilke problemer giver det i forhold til at skabe kendskab til festivalen hos folk, der ikke er en del af dens faste kreds?
TBW: “Jeg synes ikke, vi har taget decideret afstand til PR, som jo ofte er en nødvendig handling, men det er blot vores egen erfaring at f.eks. at sende pressemeddelelser ud med et oversavet jagtgevær ikke fører til noget godt for nogen, og at tiden, man bruger på at komme i medierne med sit projekt, i starten kunne bruges meget bedre på kontakten med dem, der rent faktisk deltager, og på at arbejde sig helt ned til afgrunden af sine tanker og ideer.
Vi startede med at lave festivalen uden store forventninger til succes, hverken indefra eller udefra, og det har nok sat os fri til at gøre tingene stille og roligt. Man kunne jo se et projekt som Henry’s Dream brænde op på deres eget bål og skuffe en masse mennesker, sikkert også dem selv, fordi de var for ivrige og ubetænksomme med tændvæsken.”
Info: Sejerø Festival finder sted den 30. juli – 1. august (RSVP).
