Passive/Aggressive

Why Be (Tobias Lee) – Use your disillusion

Blog November 8 2015 whyBe_DM

Af Mikkel Arre – foto: Dennis Morton

Why Bes ”Snipestreet” er en af de bedste danske udgivelser, jeg har hørt i år. Men havde jeg lyttet til pladen uden at vide, at produceren bag EP’en hed Tobias Lee Christensen, ville jeg ikke have opdaget forbindelsen til Danmark. Dirrende et sted mellem en slags opløst grime, skævvreden techno og urovækkende sci-fi-soundscapes lyder ”Snipestreet” ikke som noget andet, der er kommet ud af Danmark i år. Uden at være spor efterabende trækker den dystre og hektiske EP snarere tråde til Berlin-baserede eksperimentaltechno-frontløbere som PAN Records og Janus-kollektivet (f.eks. Lotic og M.E.S.H.) samt til albumaktuelle Rabit, der da også har udgivet ”Snipestreet” på sit eget selskab.

”Snipestreet” er Why Bes første egentlige udgivelse, men Tobias Lee har allerede gjort sig bemærket længe. Hele vejen gennem dette årti har han dj’et flittigt i København (og Berlin, Torino, Cairo etc.), og allerede for fire år siden betegnede CPH:DOX ham som en del af ”et kuld af internetpersonligheder, der krydskontinentalt udveksler og samarbejder med andre ligesindede inden for alverdens genrer fra gade til mainstream.”

Det kan være svært at vide, hvorfor DOX slog på, at han var en internetpersonlighed (om end hans samarbejde med folk som Elysia Crampton og Total Freedom sikkert er blevet hjulpet på vej af nettet) – men noget af det befriende ved ”Snipestreet” er, at det ikke er musik om internettet.

Læs resten