Passive/Aggressive

Året der gik – De bedste danske kassettebånd, oddsizes og compilations i 2018 (udvalgt af redaktionen)

December 29 2018

Årets mest værdsatte danske kassettebånd, oddsize-udgivelser og kompilationer fra 2018 i vilkårlig rækkefølge – ifølge redaktionen på Passive/Aggressive.

GEL “Drama Tools” (CS, NESM)
Overordnet fremstår “Drama Tools” som en undersøgelse af evindelige opbygninger og nedbrydninger, hvilket især understreges af et nummer som “Down”, hvor den hvæsende percussion abrupt genstarter gang på gang i stedet for på nogen måde at skabe et sikkert rytmisk fundament eller føre til en kompositorisk opbygning. Numrene fremmaner en stemning af vanvid gennem kompositorisk ustabilitet og melodiske passager, der gradvist forvrænges mere og mere, ikke meget ulig Kleins ligeledes uforudsigelige loop-baserede kompositioner. (Alexander Julin Mortensen)

Lyra Valenza “Scan, Deliver” (12”, Black Opal/Petrola 80)
Duoen Lyra Valenza har ikke blot ændret navn, men også udviklet et markant anderledes udtryk siden det mere techno-orienterede debutudspil “Synkronudspring i Tomt Bassin”. “Scan, Deliver” trækker i stedet på elementer fra bl.a. trance og jungle. Der dyrkes en bombastisk lyd og accelerationistisk tilgang til kompositionerne, der ofte lyder, som om de er på randen til at eksplodere af den energi, de akkumulerer i løbet af deres spilletid. Det er et af årets mest euforiske og intense udspil, der i kraft af sin ekstreme energi og gennemgående patos også ender med at fremstå mere humoristisk end selvhøjtidelig. Det er et tiltrængt og overraskende udspil, der fremstår unikt sammenlignet med det ellers varierede output af dansk elektronisk musik i 2018. (Alexander Julin Mortensen)

Nyredolk “Demo” (CS, Caligari Records)
Det er ikke til at stampe information op af jorden om københavnske Nyredolk og deres demoudgivelse på italienske Caligari Records. Men det føles heller ikke vigtigt, når man gnaver sig igennem deres fire kradsende tracks, der elegant placerer sig et sted mellem den ondere variant af hardcorepunk, blackened crust og god gammeldags kassettebåndsblackmetal. Det er firkantet, udynamisk og lige ud af landevejen i en rustvogn, der kører i den forkerte side af vejen. Nyredolk er i øvrigt offentliggjort til Metal Magic Festival i Fredericia i 2019. (Klaus Hedegaard Nielsen)

Erna “Pan” (CS, Wetwear)
Kassetteudgivelsen “Pan” er en intens percussion-oplevelse, der består af fire korte numre og to længere. På de fire første numre findes en eksplosion af lag og rytmer – et hektisk og forpustet mylder af forskellige slagtøjsinstrumenter. Men det er ikke et tilfældigt kaos, der bliver skabt. Tværtimod viser Kristian Paulsen og Anders Bach i trommeduoen Erna en utrolig fornemmelse for at sammensætte rytmer med sådan en præcision, at de efterlader lytteren i et altomsluttende og fortættet lydrum. (Ida Selvejer Faaborg)

Sufie Elmgreen “James” (lydværk, Works for Radio)
Sufie Elmgreen har vist sig som en yderst nuanceret kunstner, både med tidligere solo-projekter og som forsanger i ekstrem-impro bandet sæNK og senest også Bearth. Med sit radioværk “James” leverer Sufie Elmgreen en kombination af drum’n’bass og jungle i et ekstremt dystopisk univers. Dette er på mange måder sigende for Sufie Elmgreens øvrige virke, der dyrker det groteske på en overlegen facon og ignorerer konventioner, generelle spilleregler og tilslører skillelinjen mellem kunst og musik. Netop dette er “James” et eksempel på. (Sandra S. Borch)

Kasper Marott “Keflavik” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
Kasper Marott har med sin seneste EP, “Keflavik”, for alvor markeret sig som en af nyere tids mest lovende aktører inden for dansk elektronisk musiks mere kluborienterede side. Den tre numre lange udgivelse byder på fængende house med en upoleret pop-sensibilitet. Selvom udgivelsen er blødere og lettere i sit udtryk end den mere techno-orienterede danske musik, der i særdeleshed har fået opmærksomhed i senere år, så er der også noget insisterende over “Keflavik”, i særdeleshed titelnummeret, men også udgivelsen i sin helhed. Man kan ikke andet end give sig hen til numrenes pulserende energi og de umiskendeligt gode melodier. (Alexander Julin Mortensen)

Solid Blake “Warp Room” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
While several techno affiliated artists have begun to adopt a certain trance aesthetic to their sound (as documented on the newly released Kulør-compilation), the Copenhagen-based Glaswegian producer Emma Blake instead incorporates a sonic and rippling electro-sensibility onto her otherwise rather abstract techno compositions. The ambivalence between lightness and a certain weight in Blake’s sound makes the compositions more thrilling than most average techno-affiliated music. It is an impressive work of craftswomanship, where no element feels unnecessary, and it leaves the listener completely engulfed in its sonic figures and simplistic melodies. (Alexander Julin Mortensen)

Sandra Boss “Luft” (CS, Falt)
Driven by a careful fascination with classical instruments and out-dated MIDI-gear, Sandra Boss has created an unsettling mosaic of vibrant and vibrating pieces. The release is the result of a probing curiosity that explores the space between classical techniques of playing and composing on the one hand, as well as improvisation with an open invitation for chance. Human, instrument and machine are equal contributors to “Luft”, organised by a composer who has a deep and clear understanding of every single one of these elements. (Wieland Rambke)

Raquin “Ariclone” (CS, Janushoved)
Euforien er normalt en gennemgående sindstilstand for flere af selskabet Janushoveds udgivelser, men ikke på den samme maniske og ukontrollerbare facon som på “Ariclone”. Når rytmesektionen stiger i tempo og intensitet, får rusen også en anden karakter end normalt. Oftest figurerer den som latent, underspillet og lokkende på Janushoved-udgivelserne, hvorimod den i disse øjeblikke på “Ariclone” snarere ekkoer af en syntetisk dopamin-injektion uden af den grund at fremstå mere endimensionel. (Alexander Julin Mortensen)

Niklas Adam & Anders Vestergaard “Integrationer” (8×7” flexidisc, BIN)
Selskabet BIN drives af Jonas Olesen (Hector Rottweiler, Dansk Lydarkæologi m.m.) og har udgivet musik på en række sælsomme formater igennem årene, hvor floppy-disketterne og de sammenlimede vinyler står som de mere utilgængelige. Niklas Adam og Anders Vestergaards ca. 45 minutters “Integrationer” dokumenterer nogle udpræget reduktive live-elektronik-eksperimenter fra duoens koncerter forskellige steder i verden. Den er udgivet på hele otte flexidiscs, som er flot farvet i orange nuancer og pakket ind i to plexiglas-hylstre. De er desværre skåret i dårlig kvalitet, hvilket Jonas Olesen lakonisk dokumenterer via mailudvekslingerne med vinylfirmaet på de medfølgende overhead-lignende liner notes i plastik. “Integrationer” er med stor sandsynlighed årets smukkeste danske oddsize, men nu fik jeg ikke rigtigt plads til at skrive om musikken, som både rummer klanglige eksperimenter, realoptagelser og lyd, som peger tilbage på kildematerialet selv. (Michael Mørkholt/Simon Christensen)

Amalie Smith & Sonja LaBianca “51 e.DSO.” (lydværk, Arken)
I Amalie Smiths fremtidsfortælling “51 e.DSO.” er kunstmuseet Arken ved at blive indrettet til en kunstbank. I værket lytter vi til optagelser fra år 51 efter Den Sidste Olie. Det står klart, at menneskeheden ikke vil overleve de naturkatastrofer, som truer. Optagelserne rummer kompositioner af Sonja Labianca, som også spiller en række solosaxofonstykker, samt feltoptagelser, lyddesign og fortælling af Amalie Smith, og historien er indtalt af tre skuespillere. “51 e.DSO.” er optaget binauralt og blev “udstillet” som lydsiden til en naturvandring i området omkring kunstmuseet i sommers. Nu er den også gratis tilgængelig online; høretelefoner anbefales. (Simon Christensen)

Free The Land “Arctic Freedom” (digital installation, selvudgivet), “Bedside Ecology” (usb patch, selvudgivet), “Global Ecophony” (cassette, Ascetic House)
Det her er en blanding af ”udgivelser” eller transmissioner publiceret på forskellige tidspunkter og formater. Primært er Free The Land interessante ud fra deres kollektive tematikker om økologier, urbanisme og infrastrukturer, som behandles ud fra en optik som i højere grad har rødder i D.I.Y. end akademia. Samtidig er det et spændende output i konteksten af de involveredes øvrige praksisser; primært bestående af Jesse Sanes (Liebestod) med en roterende gruppe af samarbejdspartnere såsom Nial Morgan (Race to the Bottom), Frederikke Hoffmeier (Puce Mary), Henrik Söderström (Händer Som Vårdar) og Kali Malone. (Mikkel Rørbo)

Læs resten

Hector Rottweiler (Jonas Olesen) – Unpredictable folds and aleatoric instability

English Kritik November 4 2017

A-1262489-1281043239.jpeg

Hector Rottweiler “Infrastruktur” (BIN, 2017) – reviewed by Javier Orozco.

Jonas Olesen is the musical mind behind a series of projects (BIN, Batch Totem, IR, OOC) that gradually positioned him as a discreet underground noise pioneer in Denmark, known especially for his work with modified instruments and an archaeological approach to sound art. For the Infrastruktur EP he resuscitated his Hector Rottweiler alias; a nod to the influential thinker Theodor W. Adorno, who published a number of his writings on jazz under the pen name Hektor Rottweiler.

In this four song 12”-vinyl, which released in July as a limited edition of 150 copies, Olesen has taken distance from the conceptual dogmas that guided his previous and arguably more noisier works as Hector Rottweiler (e.g. his BLOK I & II cd-r), where he intended to create “extremely primitive robot-like music”. However, what Infrastruktur retains from the Rottweiler works is a commitment to sonic exploration through the exclusive use of hardware. None of the sounds presented were created or treated with software, the only computer involved was solely used for recording. Læs resten

Årets udgivelser og koncerter 2015 (musikernes lister)

Feature December 29 2015

damiendubrovnik

Årets bedste udgivelser, koncerter m.m. ifølge Andreas Bunin Trap-Jensen, Tobias Lee, Jonas Olesen, Emil Palme, Benjamin Krarup, Nicklas Sørensen. (Damien Dubrovnik foto af Jonas Bang)

 

Andreas Bunin Trap-Jensen, Reverie & Værket

UDGIVELSER
Vorum: “Current Mouth” (Sepulchral Voice) – Den mest ekstreme og aggressive metalplade, jeg længe har hørt.
Communions: “Communions EP” (Tough Love) – Rigtig gode sange, og pladen har en rigtig lækker og blød lyd.

KONCERTER
Sjostakovitjs 10. symfoni (Cph Phil), Radiohuset – Det var en fuldstændig fantastisk koncert. Både utrolig stort, flot, mørkt, aggressivt og til tider lidt humoristisk. Uden tvivl årets koncert.

No Hope for the Kids, Ungdomshuset – En af de første plader, jeg købte, da jeg var 11-12 år gammel, var No Hope for the Kids’ klassiske debut, så det var en virkelig god og meget nostalgisk oplevelse, da de spillede en fantastisk gendannelseskoncert til Ungdomshusets 7-års-fødselsdag.

Tjaikovskijs violinkoncert (Cph Phil), Radiohuset – En stor oplevelse at få lov til at se denne koncert, og solisten spillede fuldstændig utroligt. En koncert, jeg havde set meget frem til, og jeg blev absolut ikke skuffet.

Narcosatanicos, Rockmaskinen – Narcosatanicos er uden tvivl et af de mest interessante bands fra Danmark, og det var skønt at se dem spille denne helt igennem dejlige aften på Christiania.

Swans, Chaos Descends Festival, Crispendorf Ferienland – Første gang jeg så Swans, var det i Radiohuset i København. Denne gang var det i en lille østtysk by nær Tjekkiet omgivet af bjerge, vi havde vandret i tidligere på dagen. Utrolig god og meget lang koncert.

Slægt, Loppen – Udgivelsesfest for mine gode venner i Slægts første plade, siden de blev et fuldt band. Med denne koncert viste de, at de er et virkelig godt liveband.

Lust For Youth, Ungdomshuset – Af en eller anden grund havde jeg aldrig fået hørt LFY, men da de spillede til et meget sympatisk velgørenhedsarrangement i Ungdomshuset, fik jeg set dem for første gang. Resten af weekenden havde jeg “New Boys” på hjernen.

Iceage, Flux Festival, Aarhus – Jeg havde ikke set Iceage i tusind år, så det var dejligt at se dem igen. Det var sjovt at opleve dem spille et andet sted end i hjembyen, og man kunne mærke, at de var blevet et rigtigt turnerende band. Læs resten

Jonas Olesen – Et drejende opslagsværk af testsignaler og kryptering

Feature December 2 2015

METRO

Af Simon Christensen

Jonas Olesen (f. 1979) er komponist/lydkunstner og har specialiseret sig i elektronisk musik med vægt på specielt ældre elektroniske instrumenter, musikarkæologi og visualisering af lyd (og vice versa). Derfor er det meget passende, at hans første udgivelse under eget navn i nogle år er LP’en “TEST”, som minutiøst gennemgår en række forskellige testtoner og forskellige farver af støj – ét element ad gangen – som et hørbart opslagsværk. Læs resten