Passive/Aggressive

Lars Bech Pilgaard – Ode til den rastløse og flukserende guitarmusik (interview)

Feature January 30 2015 Lars Bech Pilgaard

Af Simon Christensen

Et af de ofte forbigåede navne i dansk freejazz er guitarist/bandleder Lars Bech Pilgaard, der med en stribe udgivelser på eget label og med karakteristisk krumrygget stil styrer uden om jazzlicks i retning mod det abstrakte med inspiration fra Derek Bailey og Sonic Youth-agtige klange. Folk i miljøet har for længst bemærket Pilgaards kvaliteter og beskriver ham som en udforskende musiker, der på et tidspunkt ville finde det helt rigtige projekt til sit kompromisløse udtryk. I 2014 kom vi det nærmere med to centrale udgivelser. Læs resten

Chris Corsano & Bill Orcutt – en power-dissonantisk dinosaur

Blog Feature September 20 2013 Bill_Orcutt_Chris_Corsano_by_Peter_Gannushkin

Af Frederik Denning. Foto Peter Gannushkin.

Albummet “The Raw And The Cooked” præsenterer en række liveoptagelser fra Chris Corsano og Bill Orcutts turnésamarbejde i 2012. Bill Orcutt er bedst kendt som guitarist i Miami noise-rock bandet Harry Pussy, og er efterhånden en grand old man i amerikansk eksperimentalmusik, mens Chris Corsano er en relativt ung, men meget prominent jazztrommeslager med et absurd bagkatalog, der har rummer samarbejder med alt fra Björk over Thurston Moore til undergrundsjazznavne som Virginia Genta og Paul Flaherty. Bill Orcutt har en rimelig distinkt stil, mens Corsanos output ekstremt varieret; han kan det ene øjeblik lave forfærdeligt gøgler-avantgardisme (inklusive on-stage tøjdyrs-jonglering) og det næste fuldstændig hjernenedsmeltende noise.

Heldigvis er vi tættest på sidste kategori på “The Raw And The Cooked”, der udkom på Orcutts label Palilalia i foråret. Orcutt, der er vendt tilbage til den elektriske guitar på denne plade, spiller fuldstændig frenetisk, spastisk eksplosionsguitar, mens Corsano ubesværet veksler mellem punk, jazz og alt imellem. Orcutts guitarspil på pladen kan vel bedst beskrives som en slags Derek Bailey på speed, og mens den ikke nødvendigvis er synderligt unik er den rimeligt fucking real og spot on. Jeg ved ikke, hvem der er den rå, men de er begge to kogte og fra første sekund eksploderer pladen i et lightning bolt lignende inferno, hvorfra den sjældent bevæger sig ned i lavere gear. Når det hænder bevarer duoen dog intensiteten og kraften, og man keder sig ikke når der blot gnides lidt på strenge og bækkener.

Der er udkommet en lang række stærke duoudgivelser de seneste år, herunder flere med Corsano, men kun få med guitar. Og derfor er det befriende at “The Raw And The Cooked” så ubesværet viser at guitaren stadig har masser at byde på som leadinstrument i free-jazz/power-dissonans. Læs resten

Spost – vanviddets blobberi

Blog June 5 2012

“Ok, OK! Var det rigtigt? Men der var det der dyr, men der var det der dyr, der var det der dyr!” Mød den etno-københavnske tale-guitar-demagogiske musikgruppe Spost, der nyder tilværelse som et frit, vanvittigt og dansksproget orkester med både fragmenterede, multimelodiske, dorske, slaviske, monotone, østjydske, atonale og andre uventede elementer. Bandet tæller medlemmer fra andre noise, art og improorkestre, uden at skulle gå i detaljer her.

lidt info om spost: jonas okholm er sang. claus haxholm er bas og guitar. jan s. hansen er guitar. mathias sæderup er guitar. kristian poulsen er guitar. toke flyvholm er trommer. toke tietze mortensen er af og til trommer og slagtøj. musikmæssigt ligger spost og blobber rundt imellem improvisation og numre, der mere har struktur som rockmusik. referencerne kan derfor godt være lidt forskelligartede. de kunne være no wave som f.eks. dna, mere free jazz/impro-agtige sager som derek bailey, eller mere midt imellem det hele: henry flynt, eller lidt etno a la sublime frequencies, eller mere tranceinducerende: minimalmusik eller glenn branca, eller the fall-rock. for mig (jeg ved ikke helt, hvordan de andre tænker det, kristian red.) er det ret vigtigt, at musikken lægger sig imellem forskellige udtryk og genererer noget tredje og derigennem fremprovokerer en eller anden form for overraskelse – både for os selv og andre.

Spost transmitterer to numre til Passive/Aggressive, begge optaget live, hhv. et ældre nummer med fantastisk rablen “Sikke Et Udtryk” og et behageligt forårsnummer “Fisker”. Spost arbejder med nyt materiale, som for størstedelen er optaget i efteråret 2011, og som udmønter sig i en fuldlængde debut. Gruppen spillede blandt andet på Festival Of Endless Gratitude i 2011. Læs resten