Passive/Aggressive

Kaldet fra Dybet III – Et blik ned i den danske metalundergrund

Blog January 27 2018

26165197_1439466352818018_500561356473876930_n
Af Kim Elgaard Andersen

I weekenden 2.-3. februar afholder Ungdomshuset Kaldet fra Dybet for tredje gang. Det er en to-dages mini-festival, der afholdes hvert tredje år og lukker den danske metalundergrund ud af kælderen. Det første år havde den undertitelen “2 dages black metal mini-festival”, mens det i 2015 blev omdømt til “To-dags mini-festival. Sort dommedags metal” [sic]. Det indikerer et lidt bredere metal-udbud, men de fleste af de optrædende bands har nu stadig deres rødder i black metal.

Orm, Slægt, Solbrud og Sunken spiller alle forskellige afarter af black metal og udgav gode til fremragende fuldlængde-albums sidste år. Afsky, der kun består af Ole Pedersen Luk, som også er forsanger i Solbrud, spiller også black metal af den atmosfæriske, langsomme slags og har albummet “Sorg” på vej i 2018 på Vendetta Records. Blastbeats sætter tempoet op hos Morild, men de spiller stadig glimrende atmosfærisk black med små halvakustiske mellemspil.

Konvent er et af de få bands på festivalen, der ikke spiller black metal. De spiller nærmere en slags ondsindet, sludget death/doom metal. De fire kvinder i bandet udgav sidste år en demo, og man kan da håbe, at der kommer mere fra den kant. I samme gyde spiller Alkymist, men dog en lidt mere renskuret, velkomponeret klassisk doom med enkelte eksperimenter.

Det koster en flad halvtredser at komme ind hver dag, og det må siges at være rørende billigt for at få et indblik i den danske metal-undergrund.  Læs resten

Tongues – En altopslugende feberdrøm

Kritik December 7 2017 Tongues_800

Tongues “Hreilia” (I Voidhanger Records, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Nøgne mennesker nedtrykte og forpinte. De er tydeligt tyngede og kan allerhøjst sidde på knæ og kigge op mod den kraft, der trykker dem. Og den kraft er ikke synlig. Kun naturen, der tårner sig over dem, mens månen anes i det fjerne.

Pladecoveret rammer tonen og temaerne på “Hreilia” ganske godt. Her optræder en ondsindet kraft i forskellige former lånt fra græsk mytologi og kristendommen og slavebinder fortabte sjæle. “Let me see the sacred soil rise in the horizon / And bathe me in the light of blinding flames / … the hearts of men shall howl in the ocean of all souls!”. Læs resten

Broder – Geografiens mudrede historie

Blog Kritik August 6 2016 BRODER_

Broder ”Under den Jydske Fane” (It Was Gnarled, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Med den dronende doom metal-udgivelse ”Under den Jydske Fane” hylder to brødre deres herkomst i det jyske. Eller mere korrekt, det jydske. Dobbeltformen jysk/jydsk udgik af retskrivningsordbogen med udgaven af 1955. Denne detalje er vigtig, da albummet ifølge brødrene selv er en ode til historicitet som en del af at være. En opfattelse af, at vores eksistens er præget af vores oprindelsessted. Om denne væren skal forstås filosofisk eller psykologisk, er ikke helt klart, men det er vel svært for de fleste at afvise, at de på en eller anden måde er præget af de omgivelser, de er vokset op i.

Projektet virker dog ikke til at pege ind mod brødrenes eget selv, men udad mod naturen og bagud mod historien. Læs resten

SOL – Kortfattet kammer-doom med paranoia som grundtone

Blog Kritik March 4 2016 solpresse

SOL ”The Storm Bells Chime” – Anmeldelse af Peter Ellermann

Aarhusianske Emil Brahe har udgivet plader under navnet SOL siden midten af 00’erne og formået at skifte stil mellem udgivelserne, samtidig med at SOL har bevaret sin egen karakter. Tidligere plader bød blandt andet på beskidt og støjende doom metal – i sandhed mørk musik fra undergrunden – og de er bestemt et lyt værd, ligesom SOLs nye plade er det. ”The Storm Bells Chime” er udgivet på det legendariske label Avantgarde Music, der gennem årene har udgivet bands som Mayhem, Ulver og Katatonia.

Pladen er indrammet af et roligt åbnings- og afslutningsnummer, ligesom der er et lavmælt intermezzo midt på pladen. Resten af numrene er mere støjende, men med masser af plads til indre variationer med afdæmpede elementer. Musikken kan bedst karakteriseres som dyster og har tydeligt afsæt i en metalkultur, og Emil Brahes voldsomme brøl og følsomme stemme fungerer som navigator mellem de musikalske yderpunkter. Læs resten

Alucarda – Kværnende riffs, kultritualer og D61-dåb

Blog February 7 2014

rsz_0001866453_20

Af Emil Thorenfeldt

Da Jus Oborn fra Electric Wizard i sin tid skrev en guide til sine yndlingshorrorfilm, fremhævede han bl.a. bikerfilmene “Devil’s Angels” og “Psychomania” med begrundelsen: “[they] represent how a band like Electric Wizard should be … like a crazy fuckin’ bike gang; burning, looting, raping and shooting. There’s so many inspirational moments in those movies.” En anden af Oborns yndlingsfilm er den mexicanske kultklassiker Alucarda, en kontroversiel blanding af satanisme, orgier, blod og lesbisk sex, der nu også har lagt navn til et nyt, dansk projekt.

Selvom både inspirationskilderne såvel som musikken kunne lede tankerne i anden retning, er Alucarda i bund og grund et enmandsprojekt signeret Hampus Wahlgren, med hjælp fra diverse musikere fra bl.a. Scavenger Brats og Mold. Demoen “D.F.F.L.” fra efteråret 2013 er første udgivelse fra Alucardas hånd, men 2014 tegner til at blive et produktivt år; foruden en debutkoncert i aften i Ungdomshuset er en 12”-udgivelse også i støbeskeen.

Indtil mere materiale foreligger kan man dog med fordel forsøge at få fingrene i “D.F.F.L.”, der er udgivet på kassebånd i 100 eksemplarer. Musikalsk og tematisk ligger båndet tæt op af Electric Wizards rifftastiske dommedagsmetal krydset med øresønderrivende fuzz punk i stil med Satan’s Satyrs, fint eksemplificeret på åbneren, “Electric Tower”, hvis tekst om sadisme, åndemanere og sort magi ledsages af lige dele tung, slæbende doom og kværnende punk. Læs resten