Passive/Aggressive

Gaia/Drukner – Store stykker brummende træ

Kritik April 19 2019

Gaia/Drukner “Split-12″” (Virkelighedsfjern, 2019) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Riff riffer. Riffer tungt.

Trommer slæber, slæber tungt.

Bas bunder, bunder melodisk.

Vokal drukner. Vokal drukner.

De to danske stoner/doom-bands Drukner og Gaia er gået sammen om en 12″-split og præsenterer på hver deres pladeside deres version af doom iblandet stoner-tendenser og en smule sludge. Og formlen, der spilles efter, er som skrevet foroven. Det kunne man sige om rigtig mange stoner/doom-bands, og der har været mange, siden Kyuss og Sleep destillerede Black Sabbaths lyd tilbage i start-90’erne. Men som rigtig mange andre genrer, hvor man ofte kan koge genrens kendetegn ned til nogle få virkemidler, handler det om krydderierne. Og dér står Gaia og Drukner stærkt op mod hinanden, fordi de har deres tydelige kendetegn.

Læs resten

Gullo Gullo – En ærtesuppe fyldt med miner

Kritik February 7 2019

Gullo Gullo “Raw Moon” (Escho, 2019) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Supergruppe! Kom og køb! Superstjerner laver sensationelt superalbum!

Supergruppe-udnævnelsen er normalt noget, pladeselskaber bruger til at lokke købere af deres album til.

Fordel: Fans fra de forskellige bands bliver lokket til, selvom de ikke kan lide de andre superstjerners band, og pludselig har man en akkumuleret fanbase så ekstremt stor, at millionerne ruller ind. Sjovt nok udfolder det sig sjældent sådan. De fleste fans vil åbenbart helst bare have mere af deres i forvejen foretrukne bands. Men der har da været succesfulde supergrupper gennem tiden: Crosby, Stills, Nash & Young, This Mortal Coil, Nick Cave & The Bad Seeds, The Breeders, Fantômas og Run the Jewels for eksempel.

Gullo Gullo er ikke en supergruppe i traditionel forstand. Det er begrænset, hvor stor udbredelse medlemmernes respektive bands har. Og Escho skal på ingen måde have skudt i skoene at promovere bandet som supergruppe. Det er udelukkende mig, der hæver dem til det niveau. Men det er da for pokker en slags supergruppe fra Danmarks undergrund.

Læs resten

Kaldet fra Dybet III – Et blik ned i den danske metalundergrund

Blog January 27 2018

26165197_1439466352818018_500561356473876930_n
Af Kim Elgaard Andersen

I weekenden 2.-3. februar afholder Ungdomshuset Kaldet fra Dybet for tredje gang. Det er en to-dages mini-festival, der afholdes hvert tredje år og lukker den danske metalundergrund ud af kælderen. Det første år havde den undertitelen “2 dages black metal mini-festival”, mens det i 2015 blev omdømt til “To-dags mini-festival. Sort dommedags metal” [sic]. Det indikerer et lidt bredere metal-udbud, men de fleste af de optrædende bands har nu stadig deres rødder i black metal.

Orm, Slægt, Solbrud og Sunken spiller alle forskellige afarter af black metal og udgav gode til fremragende fuldlængde-albums sidste år. Afsky, der kun består af Ole Pedersen Luk, som også er forsanger i Solbrud, spiller også black metal af den atmosfæriske, langsomme slags og har albummet “Sorg” på vej i 2018 på Vendetta Records. Blastbeats sætter tempoet op hos Morild, men de spiller stadig glimrende atmosfærisk black med små halvakustiske mellemspil.

Konvent er et af de få bands på festivalen, der ikke spiller black metal. De spiller nærmere en slags ondsindet, sludget death/doom metal. De fire kvinder i bandet udgav sidste år en demo, og man kan da håbe, at der kommer mere fra den kant. I samme gyde spiller Alkymist, men dog en lidt mere renskuret, velkomponeret klassisk doom med enkelte eksperimenter.

Det koster en flad halvtredser at komme ind hver dag, og det må siges at være rørende billigt for at få et indblik i den danske metal-undergrund.  Læs resten

Tongues – En altopslugende feberdrøm

Kritik December 7 2017

Tongues_800

Tongues “Hreilia” (I Voidhanger Records, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Nøgne mennesker nedtrykte og forpinte. De er tydeligt tyngede og kan allerhøjst sidde på knæ og kigge op mod den kraft, der trykker dem. Og den kraft er ikke synlig. Kun naturen, der tårner sig over dem, mens månen anes i det fjerne.

Pladecoveret rammer tonen og temaerne på “Hreilia” ganske godt. Her optræder en ondsindet kraft i forskellige former lånt fra græsk mytologi og kristendommen og slavebinder fortabte sjæle. “Let me see the sacred soil rise in the horizon / And bathe me in the light of blinding flames / … the hearts of men shall howl in the ocean of all souls!”. Læs resten

Broder – Geografiens mudrede historie

Blog Kritik August 6 2016

BRODER_

Broder ”Under den Jydske Fane” (It Was Gnarled, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Med den dronende doom metal-udgivelse ”Under den Jydske Fane” hylder to brødre deres herkomst i det jyske. Eller mere korrekt, det jydske. Dobbeltformen jysk/jydsk udgik af retskrivningsordbogen med udgaven af 1955. Denne detalje er vigtig, da albummet ifølge brødrene selv er en ode til historicitet som en del af at være. En opfattelse af, at vores eksistens er præget af vores oprindelsessted. Om denne væren skal forstås filosofisk eller psykologisk, er ikke helt klart, men det er vel svært for de fleste at afvise, at de på en eller anden måde er præget af de omgivelser, de er vokset op i.

Projektet virker dog ikke til at pege ind mod brødrenes eget selv, men udad mod naturen og bagud mod historien. Læs resten