Passive/Aggressive

Pinkman – Celebrating five years of distribution

Blog English June 24 2018 tears1

Af Sandra S. Borch

Through the past five years the Rotterdam imprint Pinkman has established itself as one of the most consistent platforms for pushing and distributing retro-futuristic and driving electro grooves. This is marked with a compilation series called “Five Years of Tears”, and the first selection up features three usual suspects and one newcomer. Læs resten

Broken English Club – Victorianske raves i et forfaldent England

Blog June 21 2017 BEC_

Af Emil Néné Rasmussen

Oliver Ho, aka Broken English Clubs nye LP, “The English Beach”, tilbyder lytteren det tunge lydbillede af den britiske arbejderklasses liv på skibsværfter og i fabrikshaller blandet i en teknoid, industrialismeforherligende smeltedigel. Pladen udkommer på USA’s sandsynligvis ondeste technolabel, L.I.E.S. Records, som har udgivet masser af anden sonisk misantropi med fx Collin Strange, Nick Klein og Person of Interest.

Broken English Club har førhen produceret en del musik i et mildest talt mareridtsagtigt krydsfelt mellem industrial-electro, postpunk, techno og no wave og fortsætter til dels sådan på “The English Beach”. Man skal nok på forhånd gøre klart med sig selv, om det er et Frankenstein-monster, man vil udsætte sig selv for, men jeg kan for god ordens skyld slå fast, at det oftest er overraskende vellykket. Læs resten

Yen Towers – Techno til børsmarkedernes puls

Kritik August 30 2016 Foto: Kristian Emdal

Yen Towers “Bidders Must Justify Their Price” (Posh Isolation, 2016) – Anmeldelse af Sandra S. Borch

Den længe ventede udgivelse fra Yen Towers, Simon Formanns techno-orienterede soloprojekt, er en stram og smagfuld lille skive. EP’en kommer to år efter, at Yen Towers udgav kassettebåndet “Safety” på Posh Isolation. Derudover har Simon Formann været en del af boybandet Lower, den solide duo Age Coin og kultgruppen Girlseeker.

Under Yen Towers-navnet flugter hans lyd godt med resten af Posh Isolations kartotek, der på trods af sin spændvidde – fra følsomme synthflader hos Internazionale til metallisk noise hos Puce Mary – rummer udgivelser med ét fælles dybt udgangspunkt til musikken, hvorfra hvert projekt blander frekvenser og forener dynamikker. Og her er ”Bidders Must Justify Their Price” ingen undtagelse. Læs resten

Junun – Et universelt kærlighedsdokument til hele verden på én gang

Blog December 17 2015 junun

Shye Ben Tzur, Jonny Greenwood & The Rajasthan Express – Junun

Af Mikkel A. Kongstad

Hvad sker der når den israelske qawwali-komponist og digter Shye Ben Tzur, multi-instrumentalist, Radiohead-guitarist og filmkomponist Jonny Greenwood, samt den indiske gruppe The Rajasthan Express lukker sig inde i det indiske Mehrangarh Fort fra det 15. århundrede sammen med producer Nigel Godrich og filminstruktør Paul Thomas Anderson?

Man får et hengivende, filmisk, detaljemættet og universelt kærlighedsdokument til hele verden på én gang. Et stykke globalt folklore, hvor religion, kultur og tradition smelter sammen til en stor åndelig fest, hvor grænser udelukkende er en mental størrelse, og hvor du – hvis du kan nedbryde dem – oplever hele verdens varme i ét og samme oververdslige musikalske stillbillede, hvor perspektivet nærmest er uendeligt. Et dobbeltalbum med panoramisk udsyn og en altomsluttende musikalsk kærlighed fra start til slut. Et album, hvor qawwali, bollywood, raga, klezmer, mariachi, electro, mellemøstlige traditioner, indie og introvert hvid-mands-funk smelter sammen til et glødende varmt og pokkers indbydende amalgam. Og et album, der suppleres med en dertilhørende bjergtagende dokumentar af en af verdens p.t. største filmskabere. Bare lige for, at du kan få det hele med. Læs resten

Battles – En lufttur i den store bouncende genretrampolin

Blog October 1 2015 IHaveBattlesInMyLife

Af Mikkel A. Kongstad

Battles’ nye album er en storslået genfødsel og samtidig årets ultimative manifestation af, hvor langt vi – via teknologiske landvindinger – er i stand til at skubbe det musikalske udtryk ind i fremtiden og ind i kroppen som en android kærlighedsrytmik-chip.

Efter den svære toer, ”Gloss Drop”, hvor bandet tydeligvis søgte at genopfinde sig selv, har “La Di Da Di” nu ramt os. Et album, hvor netop genopfindelsen sker i kraft af en genetablering med bandets egne musikalske rødder. Battles er først og fremmest musikalsk udforskning og genrenedsmeltning via en løssluppen insisteren på at anvende analoge virkemidler side om side med elektro- og MIDI-manipulationer til at redefinere musik, som du kender det. Læs resten

Nattefrost – Mytologiske electro-tidsrejser gennem to årtier

Feature June 6 2015 nattefrost-interview

Tekst og foto: Jacob Pertou

I efteråret kan Bjørn Jeppesen fejre 20 års jubilæum med sit musikalske hjertebarn, Nattefrost. Passive/Aggressive har mødt ham i hjemmestudiet på Østerbro til en samtale om de mange studiealbums fra de 20 år og hans fremtidige planer.

Nattefrost laver melodisk, synthesizer-præget electromusik. Det er klangverdener, man kan fordybe sig i. Helt tilbage fra vikingetiden og op til futuriske science fiction-scenarier. På væggene i hjemmestudiet hænger plakater, der illustrerer de mange projekter, Bjørn Jeppesen har været involveret i. På bordene står der computere, mixere og nye, såvel gamle synthesizere. Vi starter med at gå tilbage til midten af 90’erne.

P/A: Du har 20 års jubilæum under pseudonymet Nattefrost. Hvilke visioner havde du som teenager, da projektet startede?

Bjørn Jeppesen (BJ): ”Det var ikke de kæmpestore visioner. Jeg ville gerne lave elektronisk musik. Det havde jeg gjort lang tid før. Jeg ville gerne lave det rimelig abstrakt og meget ambient. Så indspillede jeg nogle ting. Jeg var aldrig rigtig tilfreds med dem. Så gik det i retning af mere orkestrale ting, som jeg blev mere tilfreds med, og så udviklede det sig derfra.” Læs resten

Woo – Stadiet mellem legesyge og meditation

Blog May 26 2015 0004131504_10

Det glemte guld – en serie af Mikkel A. Kongstad

I snart 30 år har de engelske Ives-brødre, Mark og Clive udforsket stedet mellem legesyge genrenedsmeltninger og meditativ musik. Hvad der umiddelbart lyder som et oxymoron, er dog alt andet end en omgang indre konflikt sat på lyd. I stedet er resultatet et sært dragende mix af medrivende minimalistiske krøller og beroligende landskaber. Alt sammen med et herligt twist af venlighed og lun humor, der fortæller at Woo vil dig det absolut bedste.

Gudskelov fik Drag City i 2012 den glimrende idé, at genoptrykke Woo’s mesterstykke fra 1989, ”It’s Cosy Inside”. Og det er derfor jeg skriver til dig nu. For at fortælle dig, at dette produkt, der altså er blevet lanceret af to omgange, i 1989 og 2012, forsat fortjener al den opmærksomhed, det endnu mangler til fulde at få. Læs resten