Af Rasmus Steffensen ”Skønheden er intet andet end det skrækkeliges begyndelse” siger digteren Rainer Maria Rilke i den første af sine fantastiske Duino elegier. En elegi, der også indeholder den berømte linie: ”Frygetlig er hver en engel”. Det er en linie, som jeg ikke kan lade være med at forbinde med bandet Swans. Et band, hvis soniske vision – suverænt anført af orkesterleder Michael Gira ...

Søg på Acid King og google vil vise dig billeder af et band, der ser næsten lige så forfærdelige ud som Linkin Park eller D.A.D. Tilmed er Acid King udstyret med et såkaldt “kvindeligt” bandmedlem. Ucharmerende, usmagelige og herre useje var de umiddelbare ord, min hjerne reagerede med i mit spæde forsøg på at finde ud af, hvem Acid King er, og hvad de er i stand til. Alt ...

af CR Hougaard Bag Ekoplekz gemmer sig 42-årige Nick Edwards fra Bristol. Ved hjælp af et stort arsenal af guitarpedaler, rytmebokse og synthesizers har han, i de senere år, bidraget med en lind strøm af udgivelser af kassettebånd og vinyler på labels så som Mordant Music og Punch Drunk. Tilgangen til musikken er simpel. Alt er håndspillet, og numrene improviseres frem samtidig med de optages direkte ...

 I ekkobølgens kølvand: 13th Floor Elevators “Bull of the Woods” 13th Floor Elevators er de oprindelige ophavsmænd til termen psychedelic rock. De tre-øjede, psykedeliske texanere er primært kendt for forsanger Roky Ericksons hylende, animalske vokal og tekstforfatter Tommy Halls elektriske jug, der agerer hektisk puls på gruppens to første albums, Psychedelic Sounds of… (1966) og Easter Everywhere (1967). Disse karakteristika er dog begge nedtonet på bandets ...

Af Alexander Julin, blogger på Eventuelt.org, dette indlæg er en del af Favorite People, hvor gæsteskribenter udøser visdom og/eller passion om musik, der gør indtryk. Rock’n’roll don’t give a shit, you know De kolde facts. Replacements – eller The Mats – startede tilbage i 1979 som et ud af mange stenede coverbands for at holde sig i live og undgå at falde hen i fabriksarbejde og ...

Af Adam Thorsmark. Dette er en del af Favorite People, et åbent kollektiv for gæstebidragsydere. Når jeg keder mig, så skifter jeg farve, synger blæksprutten i Bennys Badekar. Få mennesker har konstant armene dybt involveret i flere forskelligfarvede musikalske kanvasser end den selvlærte trommetyfon fra Sacramento. Og når Zach Hill sætter sig bag tønderne, lyder det faktisk som om, han har langt flere arme (og ...

Dirty Beaches + Marching Chuch, 28. januar, Stengade, Foto: Lasse Dearman (www.lassedearman.dk) Dette er en del af guest posts, en åben klub for gæstebidragsydere. Passive/Aggressive præsenterer fotoreportager, fordi vi mener, at billeder er en vigtig del af musikformidling, – ikke mindst fordi musik også knytter sig til erindringen.

Af Martin Thimes, dette er en del af Favorite People, en åben klub for gæsteskribenter, der fantaserer om, debatterer og anbefalinger musik (Læs også Undertoner). Første gang jeg hørte “Skyggerne” fik jeg et popmusikalsk dejavu. Det skete i august 2011, ep’en dukkede op som en uventet perle midt i al det forudsigelige, der bliver spyttet ud på Bandcamp, Soundcloud og Youtube hver eneste dag. Jeg ...

Af Martin Hjorth Frederiksen, Favorite People, læs også Børneblogger Tilbage i september 2010 fangede jeg endelig canadiske Women til koncert på nu hedengangne Bang Bang Club i Berlin. Det var blot få uger før det slagsmål på scenen mellem brødrene Flegel, der skulle tyde på at blive starten på enden for bandet. Det ville være løgn at antyde, at man allerede da kunne se tegn ...