Passive/Aggressive

Julie Bo – Den lille melankoli

Kritik September 2 2019

Julie Bo “Julie Bo – Collected Songs 2007-2009” (Forlaget Kornmod, 2019) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

Hvor båndstøj fra slut-00’erne og frem har knitret af hjemsøgelse og tabte fremtider, var den omkring årtusindskiftet repræsentant for sød nostalgi og en lettere diffus forestilling om autencitet. Nærvær, intimitet og de gode gamle dage (i 1960’erne). På “Julie Bo – Collected Songs 2007-2009” er netop båndstøjen allestedsnærværende og ligger som en hinde over albummet. Ikke som distancerende interferens, men som en art intimitetsskabende tilstedeværelse. En hule, man kan kravle ind i – tryg og endeløs.

“Collected Songs” blev oprindeligt udgivet i 2009 af selskabet Ark Tarp – for derefter desværre at gå lidt i glemmebogen. Efter udgivelsen af pladen stoppede Julie Bo med at udgive musik og har siden helliget sig billedkunsten under sit borgerlige navn Julie Riis Andersen (i hvilken egenskab hun dog også har arbejdet med lyd). Det er synd, for der er tale om en herlig samling folkede sange og små lydeksperimenter.

Læs resten