Passive/Aggressive

Året der gik – En musikalsk sammenvævning af utallige øjeblikke (mixtape)

December 31 2018 PA_STILLELIV_Comp_Frontt

Artwork af Tobias Holmbeck, musik sammensat af Alexander Julin Mortensen

På mange måder synes mit musikalske år at dele adskillige ligheder med de foregående. På international og nationalt plan har adskillig artister været med til at udforske og udfordre vores forståelse af og forventninger til forskellig afgreninger af elektronisk musik. Overordnet kan det ikke siges at være unikt for 2018, men de har til gengæld de respektive udgivelser, deres udtryk og idéer. Eksempler herpå tæller bl.a. artister såsom britiske Oliver Coates, svenske Toxe og danske Lyra Valenza, der på hver sin facon har trukket på, men i mindst lige så høj grad udfordret en form for klubæstetik med udgivelser der på forskellig vis brød med vante forestillinger til en klubmusiks udfoldelse og udtryk. Ofte har deres kompositioner været lige så underholdende og appellerende, som de på forskellig vis har været udfordrende og krævende af mig som lytter. De har, sammen med flere andre kunstnere, været repræsentative for nogle af årets forsøg på at skubbe til grænserne for forskellige stilistiske og æstetiske dogmer for elektronisk musik, men med en vis humor og uhøjtidelighed – og ikke mindst en gennemgående og upoleret sensibilitet. Læs resten

Året der gik – En fordomsfri anti-kanon for et markant, musikalsk år: De 200 bedste udgivelser i 2018 ifølge Mikkel Kongstad

December 21 2018

Af Mikkel A. Kongstad

2018 har været et markant år for musikken. Et år med en himmelråbende diskrepans mellem den faktiske virkelighed og det, jeg i den mediebårne, politiske verden efterhånden har lært at forstå som den “virkelige virkelighed”: den virkelighed, som man subjektivt fremkalder gennem sin egen politiske observans for derefter at kunne tilbyde rigtige løsninger på den virkelige virkeligheds problemer. Det går bedre end længe for musikken. Både nationalt, internationalt (og her snakker vi ikke kun i Vesten), hos kvinder, hos mænd og så videre. Især hvis man kigger på den kunstneriske kvalitet af musikken for 2018, også selvom vi er så langt inde i et neo-liberalistisk, kapitalistisk mareridt, at det er et udtryk for noget så farligt som smagsdommeri at forholde sig til kvalitet. Og dét vel at mærke i en tid, hvor der nærmest ikke er et tv-medie i verden, der kan formidle indhold eller et emne uden at gøre det igennem en konkurrence.

Nå, men diskrepansen. Det er den, jeg forholder mig til lige nu. 2018 har været et markant, musikalsk år. Læs resten