Passive/Aggressive

Ny Dansk Romantik – en kærlighed skrevet i støvet

Blog September 9 2014 Janushoved

Af Alexander Julin

Janushoved er navnet på et nystartet label i København, der med sin debutudgivelse, ”Ny Dansk Romantik”, har kastet (yderligere) lys over tidens tendenser i dansk synthesizermusik. Idéen opstod af et savn efter igen at udgive bånd og efter at have en direkte kontakt til dem, der lytter til musikken. Ny Dansk Romantik præsenterer dugfrisk musik fra Olympisk Løft, Rosen og Spyddet, Internazionale, Lace & Collar, Genoasejlet og Mercury Ribbon.

Om tankerne bag Ny Dansk Romantik udtaler Mikkel Valentin: ”Ny Dansk Romantik er først og fremmest en kærlighedserklæring. Og et forsøg på at fortælle historien om den tid, den er blevet skabt i. Det er derfor ikke så meget en compilation, som det er en fortælling; et minde, jeg gerne vil forsøge at nedfælde, så jeg ikke glemmer. Den personlige relevans af båndet har været afgørende for mig, og derfor føltes det også rigtigt selv at udgive det.”

I adskillige tilfælde er essensen af numrenes emotionelle kerne i forgrunden og er altså ikke på samme måde distanceret fra lytteren under mure af støj og elektroniske effekter, som man ellers ofte oplever det i nyere dansk, elektronisk musik. Læs resten

Introduktion til et ungt dansk båndlabel Infinite Waves

Feature November 14 2013 infinite-waves

Af Simon Christensen

På Nørrebro ligger et lille label med en manuel båndduplikator Infinite Waves (som har taget navn efter denne superkraft?), som på et års tid har udsendt omkring 10 kassetter i 5-50 ex. Musikalsk er det en sammensætning af udtryk dybest set mellem kosmiske droner og indierock, gerne med en ret lokal vinkel på projekter og sideprojekter fra København og et par udenlandske sidespring.

Det karakteristiske ved Infinite Waves er, at det er et farverigt og relativt spraglet udvalg af musik, som ikke er båret af en stærk kurateret protesterende diy-identitet, men derimod en alsidig og sammensat profil, som føles som en fankultur – og så tænker man selvfølgelig, at det lige kan blive smalt nok og lidt for tilfældigt, men sjovt giver det i dette tilfælde et uventet og herligt udvalg af god musik.

Én instant favorit er det ultrakorte bånd med Grøn, som der absolut ikke er nogen yderligere information om. Brooklyn-projektet Sontag Shogun laver sød men også lidt sløv melankolske indierock, og så er der udgivelser med et par Passive/Aggressive-kendinge: Duoen Plants har fået samlet deres musik fra Berlin 2012 i ep’en “Telemark”, som er ret suveræn i sin dansen på grænsen mellem krautrockidiomet og overrumplende lydfantasmer. Det ganske fantastiske liveorkester Less Win udgiver normalt på Big Oil men har samlet fire liveoptagelser/demoer i lidt for smadrede produktioner. Og så har en obskur sangskriveroutsider Claus Frøhlich/Younolovebunny skrevet noget, der minder om vaklende Granddaddy-numre på dansk. Hold også øje med 209 alias Christian Hansen, der har to collage-agtige udgivelser, den seneste en firedobbelt kassette, på Infinite Waves.

“Det er kærlighed til musik og analoge medier. Og kassettebånd er billige og lette at arbejde med – hele produktionen kan klares derhjemme. Det giver en lækker mulighed for at udgive musik på hobbyplan uden et særlig stort budget,” fortæller Bjarke fra Infinite Waves.

Se fuld diskografi på http://infinitewaves.net/ og hør et udvalg af numre herunder. Læs resten

Aftenrutine – “Easy listening with a hard-on”

Blog October 14 2013

I ca. ét år har folkene bag bandet Viktors Garage drevet cd-r-pladeselskabet Aftenrutine, der har specialiseret sig i udendørskoncerter i og omkring Amager – og referencerne fra de forløbigt fem bands i Aftenrutine-familien til andre dansksprogede modernister som Af Med Hovedet, De Høje Hæle og Skammens Vogn er åbenlyse men ikke forklaring nok. Tidlige Armbånd er udadvendt popmusik med band, men der er plads til ordentlige tekster med et åbent og ærligt hjerte og dette Townes Van Zandt rewrite. Musik Til Mor har lige udgivet sin tredje ep “Rød” og forholder sig til årstiderne og kærlighedshistorierne. Her må man gerne være lidt øm, lægge stressen bag sig og fortælle historier, så langt som ens producertalent kan række.

“Aftenrutine er et CD-selskab bedst beskrevet med vendingen easy listening with a hard-on. Vi skriver popsange, så indspiller vi dem og laver nogle flotte covers, og så udgiver vi det. Så på den måde adskiller vi os ikke sønderligt fra resten af musikbranchen. Indtil nu har vi udgivet mange debuter, så i løbet af det næste halve år kommer der to’ere, plus flere debuter. Læs resten