Passive/Aggressive

Michele Mercure – Avantgardistiske, meditative og hyperfeministiske computer-hallucinationer

June 16 2017 Michele Mercure

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Denne uges indlæg i Det Glemte Guld kigger nærmere på den Pennsylvania-baserede, computermusik-pioner og eksperimenterende synth-kunstner, Michele Mercure, hvis album “Eye Chant” fra 1986 blev genudgivet tidligere på året via det nyopstartede Freedom To Spend.

Michele Mercure tilbyder meditative – og til tider underligt groovy – lydabstraktioner. Soniske hallucinationer skabt i dialog mellem menneskets og computerens kredsløb. Sært selvstændige lydverdener brygget på synthesizere, computer og stemme. Genopgravningen af Mercures synth-eksperimenter virker til at være det myteomspundne missing link i serien af kvindelige synthpionerer som Eliane Radigue, Suzanne Ciani, Laurie Anderson og nutidige frontløbere som Holly Herndon, Kaitlyn Aurelia Smith og Felicia Atkinson. Alene derfor er “Eye Chant” værd at orientere sig mod. Og gudskelov er “Eye Chant” langt mere end et stykke støvet lydarkiv. Det er et stærkt og sammenhængende album, der med al sin visionære selvstændighed og nysgerrighed minder os om, at afstanden mellem 1986 og 2017 er langt kortere, end vi måske kan have glemt i løbet af 90’ernes ligegyldighed, ironi og grunge-elendighed (og 00’ernes overfladeskrabende retro-rock). Læs resten

Colin Potter – Fandenivoldsk minimalisme svøbt i nødvendig kassettebåndsæstetik

May 19 2017

Colin Potter

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad.

Denne uges indlæg i Det Glemte Guld zoomer ind på debutudgivelsen fra Colin Potter (Nurse With Wounds/Current 93) “The Ghost Office” fra 1980, der blev genudgivet tidligere på året. Selvom vi i 2017 oplever, at genreskellene er mere opblødte end nogensinde, så viser “The Ghost Office”, at ‘Berlinmuren’ mellem krautrock, post-punk, techno og elektronisk minimalisme allerede tilbage i 1980 var opløst. Og selvom vi i 2017 i alt overvejende grad synes at diskutere mp3-er vs. vinyl, så viser “The Ghost Office”, at kassettebåndet har sin egen berettigelse i musikhistorien. I såvel 1980 som i dag.

I løbet af de sidste par år har der været en stigende interesse for den britiske DIY-musiker, pladeselskabsmand og studietekniker Colin Potters tidlige kassettebånd, der således er blevet genoptrykt i diverse formater på forskellige labels. Denne nyfundne interesse for de tidlige Potter-udgivelser kulminerer i år med Potters debut-båndudgivelse, “The Ghost Office”, der viser en ung og visionær DIY-kunstner, der bruger formatet kassettebånd og begrænsningen som en mulighed for at skabe et selvstændigt kunstnerisk produkt. Potter er i dag muligvis mest kendt for at være tekniker og livemusiker for Nurse With Wound, men i kraft af de sidste par års genudgivelser af hans tidlige kassettebånd, er der blev skabt en stærk fortælling om den engelske electro/punk-DIY-scene i slut-70’erne/start-80’erne, og hvordan en musiker som Colin Potter bryggede på nye musikalske landvindinger i grænselandet mellem den tyske krautrock, den amerikanske no wave og elektronisk minimalisme. Alt sammen med et ret unikt strejf af en art pop-sensibilitet badet i fandenivoldskhed og dystopisk humor (“Everybody dance/while the world falls apart”). Læs resten

Requiem For a World After – Obskur sjælemesse til apokalypsens overlevere

April 14 2017

Requiem

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Dommedagen nærmer sig (igen) og passende nok er post-apokalypsen blevet et tematisk hit igen på tværs af undergrunds- og populærkulturen. Klimanedsmeltning, optrapning af fronterne mellem Rusland og USA, Syrien, The Walking Dead og så virkelig meget videre. Frygten for og fascinationen af hvordan verden vil se ud efter apokalypsen, er blevet så mainstream, at den snart finder vej til de kulørte blade. Derfor er ugens album i serien om “Det Glemte Guld” intet mindre end et soundtrack til verdens undergang fra dengang dommedagen ikke var noget man spøgte med. Et stykke post-apokalyptisk sjælemesse med et mørkt og  psykedelisk strejf af berlinerskolen. Læs resten

Nicklas Sørensen – Astrale guitareskapader

Blog Kritik February 16 2016 FB_IMG_1455615700578

Nicklas Sørensen “Solo” (El Paraiso, 2016) – Anmeldelse af Daniel Niebuhr

”Solo” er netop den soloplade, som Nicklas Sørensen skulle lave. Siden hans vanlige band, Papir, debuterede i 2010, har hans drømmefyldte guitarspil fascineret og tryllebundet masser af lyttere, og hans overordentlig gennemførte solodebut lægger sig i smuk forlængelse af hans bedrifter med trioen. “Solo” er først og fremmest et sublimt stykke håndværk, men i sine allerfineste og mest fængende momenter præsenterer albummet også den 29-årige guitarist som en dybt undervurderet musiker, hvis talent rækker langt ud over hans kunnen med guitaren. Læs resten

Joshua Abrams – Magnetiske draperinger og auditiv healing på organisk hovedværk

Blog September 7 2015

abrahms

Af Mikkel A. Kongstad

Den allestedsnærværende og ihærdige multi-instrumentalist og filmkomponist, Joshua Abrams, der efterhånden har et imponerende bagkatalog i eget navn bag sig, skriver sig nu i den helt store kanon med et absolut hovedværk. Et hovedværk, der fortjener en plads ved siden af alle de der musikalske innovatører, der har insisteret på at fremmane musikalsk magi ved at bryde igennem konventionelle former og strukturer, og derigennem skabe en type musik, der nærmest ikke kan tæmmes med ord, fordi den bedst beskrives ved måden, hvorpå den manifesterer sjæle i rummet omkring dig, når den får lov til at udfolde sig.

Sikke en omgang storslåede floskler og overambitiøs musikalsk tolkning, tænker du sandsynligvis allerede nu? Og bevares, du har ret. Men kun fordi du ikke har haft denne dobbelte vinyl-udgivelse en tur forbi pick-up’en endnu. Læs resten

Woo – Stadiet mellem legesyge og meditation

Blog May 26 2015 0004131504_10

Det glemte guld – en serie af Mikkel A. Kongstad

I snart 30 år har de engelske Ives-brødre, Mark og Clive udforsket stedet mellem legesyge genrenedsmeltninger og meditativ musik. Hvad der umiddelbart lyder som et oxymoron, er dog alt andet end en omgang indre konflikt sat på lyd. I stedet er resultatet et sært dragende mix af medrivende minimalistiske krøller og beroligende landskaber. Alt sammen med et herligt twist af venlighed og lun humor, der fortæller at Woo vil dig det absolut bedste.

Gudskelov fik Drag City i 2012 den glimrende idé, at genoptrykke Woo’s mesterstykke fra 1989, ”It’s Cosy Inside”. Og det er derfor jeg skriver til dig nu. For at fortælle dig, at dette produkt, der altså er blevet lanceret af to omgange, i 1989 og 2012, forsat fortjener al den opmærksomhed, det endnu mangler til fulde at få. Læs resten

Aerosol – Snurrende synth-svingninger i nyt dybdeperspektiv (premiere)

Blog April 27 2015 aerosolPA

Af Mikkel Arre

Gennem de seneste år har Rasmus Elm Rasmussen indspillet og optrådt med så vidt forskellige bands som Faust, F.E. Denning Descension Orchestra og Øresund Space Collective. Kendetegnende for dem alle – og for Causa Sui, som han er en fast del af – er det, at lydbilledet ofte er så mættet og hektisk, at Rasmussens synthesizere er svære at skelne. Siden 2001 har han udsendt soloudgivelser under navnet Aerosol, og selv om han her har været alene og fri for at blive overdøvet, har også hans lavmælte og harmoniske electronica sine steder fremstået lidt anonym. Men det er det slut med på hans nye og tredje album, ”Leave”, som Passive/Aggressive holder snigpremiere på i denne uge.

Det lyder måske banalt, men et af plusserne ved ”Leave” er, at der er kommet mere bund i Aerosol-kompositionerne. Læs resten