Passive/Aggressive

Himmelrum – Arrangeret realisme i Østeuropas topografi

Kritik December 4 2018 Himmelrum

Himmelrum “Free Camping Romania” (Honeyland Records, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Hvorfor har de kristne stadig patent på himmelen? Himmelen er så symbolsk stærk i den kristne mytologi, vi er vokset op med, at det er svært at tage den fra dem. Men himmelen er jo et fascinerende rum, uendeligt og alligevel afgrænset til vores atmosfære. Skyer, sol og måne kan befolke himmelen, mennesket kan bevæge sig gennem den i kæmpe metalkonstruktioner.

Bandet Himmelrum forsøger med sit navn at omformulere himmelens betydning. Så vidt jeg kan se, er der i hvert fald ingen kristne motiver i musikken. Deres første selvbetitlede album havde et farvetema, mens gruppens nye plade har Østeuropa som vagt geografisk tema. Det danner bagtæppet for pladens indspilninger. Læs resten

Michele Mercure – Avantgardistiske, meditative og hyperfeministiske computer-hallucinationer

June 16 2017 Michele Mercure

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Denne uges indlæg i Det Glemte Guld kigger nærmere på den Pennsylvania-baserede, computermusik-pioner og eksperimenterende synth-kunstner, Michele Mercure, hvis album “Eye Chant” fra 1986 blev genudgivet tidligere på året via det nyopstartede Freedom To Spend.

Michele Mercure tilbyder meditative – og til tider underligt groovy – lydabstraktioner. Soniske hallucinationer skabt i dialog mellem menneskets og computerens kredsløb. Sært selvstændige lydverdener brygget på synthesizere, computer og stemme. Genopgravningen af Mercures synth-eksperimenter virker til at være det myteomspundne missing link i serien af kvindelige synthpionerer som Eliane Radigue, Suzanne Ciani, Laurie Anderson og nutidige frontløbere som Holly Herndon, Kaitlyn Aurelia Smith og Felicia Atkinson. Alene derfor er “Eye Chant” værd at orientere sig mod. Og gudskelov er “Eye Chant” langt mere end et stykke støvet lydarkiv. Det er et stærkt og sammenhængende album, der med al sin visionære selvstændighed og nysgerrighed minder os om, at afstanden mellem 1986 og 2017 er langt kortere, end vi måske kan have glemt i løbet af 90’ernes ligegyldighed, ironi og grunge-elendighed (og 00’ernes overfladeskrabende retro-rock). Læs resten

Colin Potter – Fandenivoldsk minimalisme svøbt i nødvendig kassettebåndsæstetik

May 19 2017

Colin Potter

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad.

Denne uges indlæg i Det Glemte Guld zoomer ind på debutudgivelsen fra Colin Potter (Nurse With Wounds/Current 93) “The Ghost Office” fra 1980, der blev genudgivet tidligere på året. Selvom vi i 2017 oplever, at genreskellene er mere opblødte end nogensinde, så viser “The Ghost Office”, at ‘Berlinmuren’ mellem krautrock, post-punk, techno og elektronisk minimalisme allerede tilbage i 1980 var opløst. Og selvom vi i 2017 i alt overvejende grad synes at diskutere mp3-er vs. vinyl, så viser “The Ghost Office”, at kassettebåndet har sin egen berettigelse i musikhistorien. I såvel 1980 som i dag.

I løbet af de sidste par år har der været en stigende interesse for den britiske DIY-musiker, pladeselskabsmand og studietekniker Colin Potters tidlige kassettebånd, der således er blevet genoptrykt i diverse formater på forskellige labels. Denne nyfundne interesse for de tidlige Potter-udgivelser kulminerer i år med Potters debut-båndudgivelse, “The Ghost Office”, der viser en ung og visionær DIY-kunstner, der bruger formatet kassettebånd og begrænsningen som en mulighed for at skabe et selvstændigt kunstnerisk produkt. Potter er i dag muligvis mest kendt for at være tekniker og livemusiker for Nurse With Wound, men i kraft af de sidste par års genudgivelser af hans tidlige kassettebånd, er der blev skabt en stærk fortælling om den engelske electro/punk-DIY-scene i slut-70’erne/start-80’erne, og hvordan en musiker som Colin Potter bryggede på nye musikalske landvindinger i grænselandet mellem den tyske krautrock, den amerikanske no wave og elektronisk minimalisme. Alt sammen med et ret unikt strejf af en art pop-sensibilitet badet i fandenivoldskhed og dystopisk humor (“Everybody dance/while the world falls apart”). Læs resten

Requiem For a World After – Obskur sjælemesse til apokalypsens overlevere

April 14 2017

Requiem

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Dommedagen nærmer sig (igen) og passende nok er post-apokalypsen blevet et tematisk hit igen på tværs af undergrunds- og populærkulturen. Klimanedsmeltning, optrapning af fronterne mellem Rusland og USA, Syrien, The Walking Dead og så virkelig meget videre. Frygten for og fascinationen af hvordan verden vil se ud efter apokalypsen, er blevet så mainstream, at den snart finder vej til de kulørte blade. Derfor er ugens album i serien om “Det Glemte Guld” intet mindre end et soundtrack til verdens undergang fra dengang dommedagen ikke var noget man spøgte med. Et stykke post-apokalyptisk sjælemesse med et mørkt og  psykedelisk strejf af berlinerskolen. Læs resten

Nicklas Sørensen – Astrale guitareskapader

Blog Kritik February 16 2016 FB_IMG_1455615700578

Nicklas Sørensen “Solo” (El Paraiso, 2016) – Anmeldelse af Daniel Niebuhr

”Solo” er netop den soloplade, som Nicklas Sørensen skulle lave. Siden hans vanlige band, Papir, debuterede i 2010, har hans drømmefyldte guitarspil fascineret og tryllebundet masser af lyttere, og hans overordentlig gennemførte solodebut lægger sig i smuk forlængelse af hans bedrifter med trioen. “Solo” er først og fremmest et sublimt stykke håndværk, men i sine allerfineste og mest fængende momenter præsenterer albummet også den 29-årige guitarist som en dybt undervurderet musiker, hvis talent rækker langt ud over hans kunnen med guitaren. Læs resten