Af Mikkel Arre Marco Egeberg har kaldt sit første album med synth-soloprojektet Skragn for ”Stund”. Men selv om titlen kan give associationer til noget afgrænset og umiddelbart, har LP’en været længe undervejs. De ældste af albummets otte numre har deres rødder helt tilbage i 2008, hvor de havde en ganske anden form. I en årrække arbejdede Egeberg nemlig med akustiske instrumenter, som han samplede og byggede videre ...

Himmelrum “Free Camping Romania” (Honeyland Records, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Hvorfor har de kristne stadig patent på himmelen? Himmelen er så symbolsk stærk i den kristne mytologi, vi er vokset op med, at det er svært at tage den fra dem. Men himmelen er jo et fascinerende rum, uendeligt og alligevel afgrænset til vores atmosfære. Skyer, sol og måne kan befolke ...

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad Denne uges indlæg i Det Glemte Guld kigger nærmere på den Pennsylvania-baserede, computermusik-pioner og eksperimenterende synth-kunstner, Michele Mercure, hvis album “Eye Chant” fra 1986 blev genudgivet tidligere på året via det nyopstartede Freedom To Spend. Michele Mercure tilbyder meditative – og til tider underligt groovy – lydabstraktioner. Soniske hallucinationer skabt i dialog mellem menneskets og ...

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad. Denne uges indlæg i Det Glemte Guld zoomer ind på debutudgivelsen fra Colin Potter (Nurse With Wounds/Current 93) “The Ghost Office” fra 1980, der blev genudgivet tidligere på året. Selvom vi i 2017 oplever, at genreskellene er mere opblødte end nogensinde, så viser “The Ghost Office”, at ‘Berlinmuren’ mellem krautrock, post-punk, techno ...

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad Dommedagen nærmer sig (igen) og passende nok er post-apokalypsen blevet et tematisk hit igen på tværs af undergrunds- og populærkulturen. Klimanedsmeltning, optrapning af fronterne mellem Rusland og USA, Syrien, The Walking Dead og så virkelig meget videre. Frygten for og fascinationen af hvordan verden vil se ud efter apokalypsen, er blevet så mainstream, ...

Nicklas Sørensen “Solo” (El Paraiso, 2016) – Anmeldelse af Daniel Niebuhr ”Solo” er netop den soloplade, som Nicklas Sørensen skulle lave. Siden hans vanlige band, Papir, debuterede i 2010, har hans drømmefyldte guitarspil fascineret og tryllebundet masser af lyttere, og hans overordentlig gennemførte solodebut lægger sig i smuk forlængelse af hans bedrifter med trioen. “Solo” er først og fremmest et sublimt stykke håndværk, men ...

Af Mikkel A. Kongstad Den allestedsnærværende og ihærdige multi-instrumentalist og filmkomponist, Joshua Abrams, der efterhånden har et imponerende bagkatalog i eget navn bag sig, skriver sig nu i den helt store kanon med et absolut hovedværk. Et hovedværk, der fortjener en plads ved siden af alle de der musikalske innovatører, der har insisteret på at fremmane musikalsk magi ved at bryde igennem konventionelle former og strukturer, og derigennem skabe en type musik, der nærmest ...

Det glemte guld – en serie af Mikkel A. Kongstad I snart 30 år har de engelske Ives-brødre, Mark og Clive udforsket stedet mellem legesyge genrenedsmeltninger og meditativ musik. Hvad der umiddelbart lyder som et oxymoron, er dog alt andet end en omgang indre konflikt sat på lyd. I stedet er resultatet et sært dragende mix af medrivende minimalistiske krøller og beroligende landskaber. Alt sammen ...

Af Mikkel Arre Gennem de seneste år har Rasmus Elm Rasmussen indspillet og optrådt med så vidt forskellige bands som Faust, F.E. Denning Descension Orchestra og Øresund Space Collective. Kendetegnende for dem alle – og for Causa Sui, som han er en fast del af – er det, at lydbilledet ofte er så mættet og hektisk, at Rasmussens synthesizere er svære at skelne. Siden ...