Passive/Aggressive

Steven Warwick – “This year was the worst year I can remember. How can that dread not manifest itself?” (interview)

English December 10 2016 VA_031415-149

Interview af Alexander Julin

Engelske Steven Warwick er bedst kendt under sit alias Heatsick. Siden 2006 har Warwick udgivet intelligent – man fristes til at sige: tenderende til det nørdede – elektronisk musik via alt fra hedengangne Beyond Repair (drevet af Jonas Frederiksen og Simon Formann) over Not Not Fun til PAN, hvoraf sidstnævnte bl.a. har udgivet LP’erne “Intersex” og “Re-Engeneering”. Nogle udgivelser har kendetegn af house eller minimal disco, men altid i en original kontekst, der gør det håbløst at forsøge at beskrive det dynamiske projekt gennem genre-termer. På sit seneste mixtape, “Nadir”, ligeledes udgivet på PAN, bevæger Warwick sig ud på ny, musikalsk grund, lydmæssigt såvel som emotionelt. Læs resten

Mischa Pavlovski – Et kapitel, der fuldender Posh Isolations fem års fremmarch (interview)

Feature August 21 2014 pavlovski

Af Simon Christensen

I sidste uge kom Mischa Pavloskis debutalbum, LP’en “Kapitel”, endelig på gaden. Den var oprindelig sat til at udkomme i foråret og blev fremført i forbindelse med Posh Isolations fem-års-jubilæumsshow på Mayhem og til Thirteen Torches for a Burn-festivalen i Los Angeles (billedet).

Mischa Pavlovski fortæller: “Jeg har som sådan ikke villet have det til at lyde som noget specielt, men jeg blev inspireret af Sergei Prokofiev-stykket “Peter og Ulven”, hvor alle lydene/instrumenter har en karakter i historien. Fuglene er fløjten og ulven er oboen etc. etc. Min tanke var, at jeg ville lave en historie eller et forløb af lyde, hvor det er op til lytteren selv at danne sin egen historie eller billeder inde i hovedet. I mine overvejelser om lyde, stemninger og atmosfærer har jeg prøvet at integrere og afspejle følelser, stemninger og sindstilstande, jeg selv har gennemlevet igennem erfaringer med den psykedeliske verden og dets univers.”

Som et debutalbum fra en autodidakt musiker er “Kapitel” overraskende formfuldendt. Lydbilledet er frem for alt tålmodigt og monumentalt med et stort rum og omridset af massive figurer, som er behandlet gennem industrial-musikkens lydmølle, som man kender fra andre Posh Isolation-udgivelser, bl.a. Age Coin, selvom grundmaterialet her er noget helt andet. Kun i glimt tangerer Pavlovski technoens forskellige subgenrer, men mest af alt males med få effektfulde og vellydende virkemidler her et storslået billede af dyndet fra en mørk og levende post-industriel storby – et billede, som København har svært ved at leve op til.

Læs resten

MUZZ ‘Light Show’ – en introduktion til min nye yndlingsplade

January 22 2013

 

Af Emma Acs

‘Light Show’ er et kassettebånd udgivet og skrevet af John (Jack) Adams, bosat i Los Angeles, som også går under navnene MUZZ, C.C. Name, John Dust og tidligere Charlemaignes og John Webster Johns. Derudover spiller han guitar i White Fence, der for nylig har været i København.

Selv beskriver John Adams på sin hjemmeside ’Light Show’ som værende en rock’n’roll-bog på kassette, der handler om krigen mellem de to rivalerende bander The Shadows og The Wooly-Bully. Det forklarer gentagelsen af ordet ”shadow” og giver god mening til de temmelig teatralske numre. Fortællingen om lysshowet foregår i en verden af støjende synthesizere, skæve glamrock-guitarer, onde pitch’s, smadrede trommebeats, desperate baggrundsskrig, uhyggelige udefinerbare lyde, dystre saxofoner, hypnotiserende keyboardloops og smukke fingerspilsmelodier.

Alt dette samler sig omkring farverige og velskrevne tekster, sunget med John Adams forskellige, men alle karakteristiske stemmer. Med et imponerende toneregister og en fantastisk stemme synger han det ene øjeblik dybt, svingende og roligt som Lou Reed gjorde på ‘Transformer’, derefter med en skinger og nasal heliumsstemme, ofte støttet af et kor bestående af creepy falsetter.

Båndet gemmer på alt fra små-punkede uptempo-numre, hypnotiserende melodier, kaos, utroligt fængende numre og sårbare små stille sange. Personligt er mine favoritter de cirka ét minuts lange sange, som består af to vers, for eksempel ’Trans America’ hvor John synger en kynisk duet med sig selv. Andre sange, eksempelvis den utrolige catchy ’Pure Terror’, læner sig op af noget ‘Rocky Horror Picture Show’-lignende – from space! Mens afslutningsnummeret ’Killing a Shadow’ derimod drager en ind i et mystisk, parfumeret og støvet lydbillede med uhygge lurende i baggrunden, på en nærmest filmisk måde.

Denne perfekte blanding af smukke, billedskabende tekster og en kasten rundt i forskellige stemninger, alle en smule creepy og en smule triste, har gjort dette bånd til en af mine afgjorte yndlingsplader og det flotteste musik, jeg har hørt længe! Læs resten