Af Rasmus Junge Psykedelia har de seneste år rumsteret som en ny, gammel smagsmarkør på både rock, pop og elektronisk musik, fra El Paraiso Records traditionsbevidste syreguitar-fetich og Tame Impalas bumlende neo-klassicisme til Animal Collective leddeløse popanarkisme og Neon Indians synthesizer-extravaganza. For blot at kridte banen op. Tiden er altså ikke løbet fra at benytte sig af musikkens bevidsthedsudvidende potentiale (med eller uden kemiske virkemidler), og ...