En personlig anbefaling, der lynhurtigt blev en personlig besættelsen. Tremoro Tarantura har en slibrig tone, slørende melodier og instrumental minimalistisk drone progressiv post-nuværende-konventioner pondus. Det kunne være indkapslingen af et foranderligt, ekspanderende rum. En uigennemsigtig suppe af små organiske sandkorn. (Ok, nu er det vist liiige søgt/abstrakt nok). Motorpsycho møder Serena Maneesh. Navnet forestiller man sig som et ordspil på tremolo og tarantula, hvilket passer fint nok med kombinationen af guitaren og de der lidende monster-/dyre-/insekt-/igle-lyde, altså TTs hjemsøgte filmiske ...