Passive/Aggressive

Son Ash – Poetiske fysikforsøg

Kritik October 28 2017 Son Ash pressefoto

Son Ash “Easy Listening for the Hearing Impaired” (År & Dag, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Der er noget nærmest naturvidenskabeligt over musiken på “Easy Listening for the Hearing Impaired”. Som en række fysikforsøg med analoge synthesizere, sequencere og spolebåndoptager. Målet er ikke defineret. Det her er grundforskning.

Flere af numrene er korte og afsøger en enkelt idé. Det virker nærmest som skitser, men ud af forsøgene kommer der alligevel smukke, fascinerende toner. Læs resten

Hiatus Office Ambience

Feature July 12 2014

komeda560

Af Hiatus.

Det Nørrebro-baserede mikrolabel Hiatus har i sit eget tempo gjort sig bemærkede med egne high-fidelity udgivelser (August Rosenbaum + Niels Lyhne Løkkegaard), men også som kuratorer; blandt andet deres virke ifm. det midlertidige pladekollektiv Homemade, udgivelser af et par relaterede albums og med-producere på koncerter, hvilket er oftere reglen end undtagelsen i dansk outside jazz. Meget apropos eget tempo finder man også glimrende musikanbefalingerne på Hiatus’ website under titlen Office Ambience, som netop er udkommet for anden gang i denne hiatus-egnede måned. Copypastet ind her. Information wants to be free. Læs resten

Ny booker på Christianshavn Beboerhus – At styrke de kollektive bånd og skubbe til vores opfattelse af ditten og af datten (interview)

Feature May 21 2014 Pinkunoizu performing at EOTR 12

Af Simon Christensen

Siden aktivister i slutningen af 1970’erne overtog den gamle Kofoeds Skole på Christianshavn og omdannede lokalerne til et beboerhus, har det dannet ramme om foreningsliv, fester og levende musik. De første fire år var stedet uafhængigt drevet, men derefter kom det ind under kommunal drift og har overlevet som sådan i 30 år. I år er Beboerhuset kommet på en ny og tidsbegrænset toårig bevilling fra kommunen, og samtidig har man styrket musikprofilen med en række foreninger og uafhængige arrangører.

Tidligere i år fik Beboerhuset så også en ny booker, Andreas Pallisgaard (guitarist og producer fra bl.a. Pinkunoizu og Musik For Seks Elektriske Guitarer). Han står bag en række dobbeltsolokoncerter her i foråret og i den kommende tid bringer mere eksperimental- og impro-musik til den ekspansive københavnske scene, der også lever omkring Mayhem, Jazz Club Loco, Jazzhouse og en række mindre festivaler i øjeblikket.

P/A: Hej Andreas. Mange kender dig som musiker. Vil du præsentere dig selv og fortælle, hvordan det er at krydse over, så du nu også er afsender/booker på et spillested?

Andreas Pallisgaard (AP): “Hej P/A. Jamen, jeg beskæftiger mig med musik på alle mulige planer og går til lyd fra så mange forskellige vinkler som muligt. Som udøvende musiker og producer bestræber jeg mig altid på at forsøge at bevæge mig væk fra afsenderrollen, ud i en form for omni-perspektiv, hvor jeg kan opleve musikken som noget, der bare findes i verden. Læs resten

artFREQ åbner vildt koncertforår med Glenn Branca

Blog February 11 2014 ascension

Af Simon Christensen

Det var blandt andet artworket, som fik mig til at drømme om og genopdage Glenn Brancas mesterværk “Ascension”, som blev indspillet i New York i 1980, som jeg har fundet, mistet og fundet flere gange i løbet af de seneste år. Coverbilledet er lavet af tegneren Robert Longo og var en del af serien “Men In The Cities” – det ovenstående er brugt på den nylige vinyl-genudgivelse, billedet i bunden er det oprindelige cover. Og netop forholdet, at “Ascension” er ikonisk og en tilbagevendende oplevelse, gør sig gældende både i grafisk og musikalsk forstand.

Med albummet demonstrerede Glenn Branca, hvordan man kunne skabe en elektrisk storm af symfonisk dissonans og smukke spændingsbuer med fire guitarister, bas og trommer (heriblandt Lee Ranaldo og med den glimrende jazz lydtekniker James Farber), der krydsede landskaber over moderne kompositionsmusik, avantgarde og noise, der sammen med ligesindede Rhys Chatham fra samme periode skulle komme til at forme lyden af nowave, støjrock og blackmetal i fremtiden. Ikke mindst fordi musikere som Michael Gira og Thurston Moore faktisk spillede med Branca, som til gengæld udgav de første Swans og Sonic Youth-plader på sit nystartede label Neutral i årene efter.

Siden har Branca også skrevet mere end 30 symfonier med greb fra den klassiske musik, fremført først og fremmest på elektriske (og af og til hjemmebyggede) guitarer.

Albumgennemgang
“Ascension” starter med “Lesson no. 2″ – en abrupt sag med masser af luft og pauser, som får det til at gå helt i stå halvvejs i nummeret, inden det starter op igen som en ny ting. Nummeret er i øvrigt en direkte opfølger til titlen på debutalbummet, som udkom året før. “The Spectacular Commodity” er pladens andet og nok mest karakteristiske nummer; en veltilrettelagt manøvre i at fastholde guitarenes call-respons i soniske og rytmiske yderpunkter – og en komposition, der hele tiden lige nøjagtig når at opbygge systemtræk, inden den bryder dem ned igen. Til sidst forvandles temaet fra begyndelsen til et næsten romantisk udtryk med bløde anslag.

Tredje nummer “Structure” er som titlen antyder en mere matematisk sag, som har samme tilgang til guitarens skrigende lyd med små harmoniske forskydninger og skulle lede til Brancas senere eksperimenter med mikrotonalitet. Samtidig bliver det tydeligt, hvor vigtig en rolle trommerne spiller i forholdet mellem de hvinende guitarer, ikke som timekeeper, men med et regelret spil, som guitarerne kan udfolde sig over. I den henseende starter B-siden kedeligt i en ny lang postrocket spændingskurve på “Light Field (In Consonance)” med unisone guitarlag. Og så bliver der ellers bygget en massiv undergangsmaskine på titelnummeret og pladens sidste skæring “The Ascension”, der slutter med den totale opløsning.

Læs resten

6つのエレキギターのための音楽

Blog August 22 2012

Bandlederen i dette afrikanske og perkussivt inspirerede projekt, Musik For Seks Elektriske Guitarer, er Anders Lauge Meldgaard, der er en fjerdedel af yoyooyoy, Frisk Frugt, Supermelle, samt medlem af Slütspürt og Kirsten Ketsjer, og desuden introducerede den heliotopiske musik for planter.

Man kan udlægge det således, at kompositionerne er cirkulære og på en måde genopliver en suppedas af minimalisme, no wave, lo-fi og avantgarde spillet af Steve Reich, Terry Riley, Glenn Branca, David Borden, men sender også en løs parallel til den afrikanske musiks guitarspil og rytmik, som Meldgaard under navnet Supermelle personligt har undersøgt af flere omgange. Projektet, der blev præsenteret første gang i Råhuset i 2010 af Jazz Club Loco, var oprindeligt et benhårdt koncept med præcis én times musik med seks elektriske guitarer med kun én streng hver (deraf netop seks guitarer), således opstår i naturlige, repetative mønstre improvisation. Læs resten