Passive/Aggressive

Spires That In The Sunset Rise – Hele vejen gennem 00’ernes syrefolk og ud på den anden side

Feature September 15 2015 spires-that-in-the-sunset-rise

Af Jonas Siig

Lad det være sagt med det samme: Det er langtfra al den mærkelige syrefolk fra 00’erne, der er værd at lytte til i dag. Som en form for underkategori inden for New Weird America-bølgen blev der i løbet af årtiet masseproduceret småpsykedelisk musik kendt som “free folk”, “freak folk” eller endnu mere besynderlige genrebetegnelser. For hver plade som “Espers” eller Six Organs of Admittances “Dark Noontide” dukkede der utallige udgivelser op med gøglere som No-Neck Blues Band, hvis “projekt” i dag mest fremstår som et dilettantisk studie i at ryge økopot og tromme på helt vildt idiosynkratiske måder.
Selv genrekoryfæer som Davenport med den halvgeniale Clay Ruby i front udgav mere end én plade, som ingen andre end bandet selv formentlig kunne forstå. Man skulle nok have været der, dén aften i øvelokalet, og have tage en håndfuld fra fællesposen med psilocybinsvampe for at have den mindste anelse om, hvad fanden der egentlig foregår på mange af pladerne. Gud og hver mand havde dengang en lavalampe, en bong og et free folk-band i kælderen.

Så meget desto mere befriende bliver det, når Spires That In The Sunset Rise i weekenden gæster den københavnske Festival of Endless Gratitude. Med barndomsvennerne Kathleen Baird og Taralie Peterson i front udgav Spires nogle af 00’ernes absolut bedste og mindeværdige syrefolkplader, og de forekommer med deres seneste udgivelse, “Beasts in the Garden”, at være et band, som på ingen måde er færdige endnu. Læs resten

Asa Irons – The window through which I view the world

Blog May 7 2013 asahammercolorcopy

To albumaktuelle sangskrivere kommer til Danmark, når Asa Irons (lyt til “Knife Gift Debt”) og Micah Blue Smaldone (lyt) giver koncert i København og Aarhus i denne uge. Begge er sangskrivere med relativt spartanske og traditionelle udtryk – og hvad der er særligt i dansk regi er relationen til Festival Of Endless Gratitude, der netop udsprang af interessen for folkemusik i New England og på Ron Schneidermans pladeselskab Spirit Of Orr, som blandt andet New Weird America. Det er portrætteret i Rune Brink Hansens og Troels Mads’ dokumentarfilm “Behind A Hill”. Se afsnittet om Asa Irons herunder.

Asa Irons, som blandt andet også har spillet i Feathers, Witch og MV&EE, er tømrer, stenhuger og sangskriver, som lever et relativt asketisk liv i skovene i New England, hvor han bruger tiden på at restaurere huse – og den levemåde er blevet grundlaget for hans musik: “After spending years in New Hampshire and often Nova Scotia, I began writing songs about my Northeastern window through which I view the world. Most of the pieces represent strong fundamentals in my life such as living without comfort resources like electricity and running water, the building trends of carpentry and masonry with which I make my living, and the slow paced rural life in which I grew up.” Han udgav i 2007 sin første plade i eget navn med barndomsveninden Swaan Miller og er nu igen albumaktuel efter seks års ventetid. Læs resten

Perfect prescription #1: Festival Of Endless Gratitude

August 25 2011

Dét, der startede som et venskab med Ron Schneiderman (Sunburned Hand Of The Man) i nordøst-usa i 2007, blev begyndelsen på Festival Of Endless Gratitude. Taknemmelig, fremsynet, undergrund, psych, new weird america, drone, freak med internationalt snit i KPH Volume (Enghavevej). I 2009 var Schneiderman visiting artist i Danmark, og i den samme periode blev festivalen grundlagt i Kbh.

P/A anbefaler Festival Of Endless Gratitude fra den 15.-18. september (event). Festivalen er nonprofit-dedikeret; billetterne er billige (220 kr. for hele festivalen! hos insula eller sort kaffe), og der er specialøl fra et lille bryggeri. Alle kan nyde at lytte til noget nyt. Man kan vælge at opfatte det således: Det eksponerede er ikke nødvendigvis bedre end det ikke-eksponerede. Den nysgerrige alternative musik har mindst den samme tiltrækning, som den mest eksponerede; lad det være dit dagens mantra.

FOEG deler 40 navne ud på fire dage. Der er fridyk i programmet og flere navne bliver offentliggjort inden for kort tid. Fx. Matthew ‘Doc’ Dunn, Norberto Lobo, Jozef van Wissem, Bäddet För Trubbel, Chris Corsano/Dennis Tyfus, Jakob Olausson: