Passive/Aggressive

Grævling – fabeldyr og udfrielse

Blog April 4 2013 72984_606185522743033_675837800_n

“Jeg digter en historie om hvad der vil ske
Den bøjer mine tanker og det jeg kan se,
og virkeligheden vrides i stykker igen
så det bliver svært at se hvor jeg er på hen”
(’En historie’)

Ovenstående er måske ikke årets mest mundrette omkvæd, men når man hedder Grævling, spiller psychrock, der placerer sig i direkte forlængelse af hippiernes eskapistiske symbolsprog med drømme om udfrielse af rotteræset og 8-16-trummerum (med fortabelsen lurende som en fatal mulighed), så giver det straks bedre mening. Læs resten

The Holydrug Couple – psykoaktiv chilensk chillfaktor

February 18 2013 holydrug-couple-3

Af Andreas Melchior

Chile har en af de mest interessante scener, hvad angår psykedelisk rock for tiden, f.eks. bands som Föllakzoid og The Psychedelic Schafferson Jetplane. The Holydrug Couple er fra hovedstaden Santiago og udsendte i januar deres anden LP på pladeselskabet Sacred Bones, Noctuary, som oversat betyder noget i retning af “en optegnelse af nattens hændelser”. At dømme efter stemningen på Noctuary, må de natlige begivenheder være af drømmelignende karakter, som når man befinder sig i en sanseoplevelse, der ikke er indtrådt endnu, men hvor det føles som om, det allerede er sket. The Holydrug Couple befinder sig præcis der, hvor det tilsyneladende forudsigelige bliver mystisk og ukontrollerbart.

Det musikalske stofpar udgøres af Ives Sepúlveda og Manuel Parra. Ifølge legenden har de isoleret sig i deres hjemmestudio og selv indspillet og produceret hele Noctuary. Det forklarer det verdensfjerne toneleje, der manøvreres i. Adskillige af pladens numre drives af et psykoaktivt jazzgroove med skiftende riffs, som måske burde være tunge, men heldigvis ikke er det. I stedet vakler akkordsekvenserne desorienteret omkring og tages ved hånden af guitarglimt, der pibler gennem trækronernes blade. Vokalen med de lange toneflader kunne så godt som være endnu et instrument eller en effekt, hvor lyrikken ikke betyder alverden, og så alligevel. Læs resten

Mixtape for public transport and the autumn rain

October 7 2012

“Mixtapet som fænomen kan have mange formål. I dette har jeg forsøgt at skabe en lydside, der er velegnet til offentligt transport i byen på en dansk efterårsdag. Eller måske aften. Måske med regn. Det er en fornemmelse af uforståelige samtaler på afstand, af den akustiske resonans og rytmik i det mekaniske fartøjs aksler og motor (bussen, toget, flyet, metroen), af vejrets indvirkning i form af regndråber og vind, og af fartøjets friktion med vejene og vindmodstanden, og effekten af dæmpning af omgivelserne via regnen og forstærkningen af ambiens og rumklang. Som om der er lyde, der er helt tæt på, og andre lyde der er langt væk, og man skaber sit eget rum midt i mængden. Det her er en blanding af ambient, blackmetal, avantgarde og konkretmusik. Tracklisten sender vi først om en uge. Dyk ned og lyt frit.”

Læs resten

Moon Duo – udkokset stammedans om rockshamanens bål

October 1 2012

Nogen bands skal helst ikke rykke sig for meget. Faktisk er det allerbedst, hvis de bliver stående med fødderne lænket på den samme flise. Ok, der overskred vi nok reglerne for en generel udsigelse, så hurtigt videre til anledningen til dette indlæg: Wooden Shjips-guitaristen Ripley Johnson og kæresten Sanae Yamadas dogmatiske en-guitar-og-en-rytmeboks-projekt Moon Duo, der i dag udsender deres tredje album ’Circles’ (med et ekstremt vildt cover) på Souterrain Transmissions (Marnie Stern, Ganglians, Zola Jesus, EMA etc.).

På samme måde som Wooden Shjips arbejder Moon Duo med den transcenderende effekt, som et monotont udtryk kan skabe: Repeterende, hallucinerende, shamanistisk, groovy, spirituelt, eskapistisk og udkokset. Men hvor remedierne hos førstnævnte er urklassisk syrerockbandopstilling med guitar + bas + trommer, så skaber Moon Duos blanding af utrætteligt pumpende rytmeboks og flossede guitargreb en mere maskinel, opkørt og primitiv (stamme)dansabel energi. Læs resten

Blågårdsgade – En drøm af en københavnsk sommernat

Blog July 2 2012 (foto. thomas borberg)

Den halvt tyrkiske, halvt marrokanske duo med navnet Blågårdsgade (?!) er bosat i København og har på den ene eller anden måde fundet frem til en hjemmedyrket afrikansk inspireret psykedelia baseret på en fabulering over københavnske nætter og indspillet i maj måned i år, oplyser duoen i en mail. Godt halvvejs inde i “Slags Sommer” bliver den solide rytmik afløst af en opløftende trance-inducerende tilstand med gregoriansk vokal og space-effekter. Debut-ep på vej. Læs resten