Et ordløst omkvæd med en guitar, der lyder som om, den har slugt en saxofon. Det burde ikke være opskriften på en frodig og kalejdoskopisk stener-pop-perle, men i hænderne på den århusianske oktet Waldo & Marsha, er det lige hvad det er. Et soundtrack til (u)lykkelige forelskelser og beduggede cykelture i de lyse morgentimer. Melankoli og eufori i akavet symbiose. Med andre ord, det ...