Passive/Aggressive

Heathe – Buldrende gravrøst fra det høje nord

Blog May 15 2019

Heathe ”On the Tombstones; The Symbols Engraved” (Wolves and Vibrancy, 2019) – anmeldelse af Daniel Niebuhr

Det sker måske en lille håndfuld gange om året, at jeg for alvor bliver begejstret over en dansk udgivelse. Men det hænder alligevel, at der bare begås dén ene EP eller dét ene album, der i dansk målestok virkelig føles både autentisk og dybt beundringsværdigt – og derudover indeholder stor international appel.
”On the Tombstones; The Symbols Engraved” er sådan en plade.

Læs resten

Gaia/Drukner – Store stykker brummende træ

Kritik April 19 2019

Gaia/Drukner “Split-12″” (Virkelighedsfjern, 2019) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Riff riffer. Riffer tungt.

Trommer slæber, slæber tungt.

Bas bunder, bunder melodisk.

Vokal drukner. Vokal drukner.

De to danske stoner/doom-bands Drukner og Gaia er gået sammen om en 12″-split og præsenterer på hver deres pladeside deres version af doom iblandet stoner-tendenser og en smule sludge. Og formlen, der spilles efter, er som skrevet foroven. Det kunne man sige om rigtig mange stoner/doom-bands, og der har været mange, siden Kyuss og Sleep destillerede Black Sabbaths lyd tilbage i start-90’erne. Men som rigtig mange andre genrer, hvor man ofte kan koge genrens kendetegn ned til nogle få virkemidler, handler det om krydderierne. Og dér står Gaia og Drukner stærkt op mod hinanden, fordi de har deres tydelige kendetegn.

Læs resten

Kaldet fra Dybet III – Et blik ned i den danske metalundergrund

Blog January 27 2018

26165197_1439466352818018_500561356473876930_n
Af Kim Elgaard Andersen

I weekenden 2.-3. februar afholder Ungdomshuset Kaldet fra Dybet for tredje gang. Det er en to-dages mini-festival, der afholdes hvert tredje år og lukker den danske metalundergrund ud af kælderen. Det første år havde den undertitelen “2 dages black metal mini-festival”, mens det i 2015 blev omdømt til “To-dags mini-festival. Sort dommedags metal” [sic]. Det indikerer et lidt bredere metal-udbud, men de fleste af de optrædende bands har nu stadig deres rødder i black metal.

Orm, Slægt, Solbrud og Sunken spiller alle forskellige afarter af black metal og udgav gode til fremragende fuldlængde-albums sidste år. Afsky, der kun består af Ole Pedersen Luk, som også er forsanger i Solbrud, spiller også black metal af den atmosfæriske, langsomme slags og har albummet “Sorg” på vej i 2018 på Vendetta Records. Blastbeats sætter tempoet op hos Morild, men de spiller stadig glimrende atmosfærisk black med små halvakustiske mellemspil.

Konvent er et af de få bands på festivalen, der ikke spiller black metal. De spiller nærmere en slags ondsindet, sludget death/doom metal. De fire kvinder i bandet udgav sidste år en demo, og man kan da håbe, at der kommer mere fra den kant. I samme gyde spiller Alkymist, men dog en lidt mere renskuret, velkomponeret klassisk doom med enkelte eksperimenter.

Det koster en flad halvtredser at komme ind hver dag, og det må siges at være rørende billigt for at få et indblik i den danske metal-undergrund.  Læs resten

Kollapse – Angstens ebbe og flod

Kritik May 16 2017

faces

Kollapse ”Angst” (16 forskellige pladeselskaber, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Ordet ‘angst’ forbindes i dag primært med den psykiske lidelse, som hver femte oplever på et tidspunkt i deres liv. Men før ordet blev institutionaliseret og en decideret diagnose, var det mere tvetydigt.

Det er denne tvetydighed, som aalborgensiske Kollapse afsøger på deres debutalbum til trods for et citat af psykologen Jung på indersiden af deres cover: ”One does not become enlightened by imagining figures of light, but by making the darkness conscious.” Bandet gør bestemt deres for at gøre mørket bevidst i deres brutale post-hardcore med elementer af sludge og postmetal.

Tvetydigheden ligger i deres tematiske og musikalske tilgang til albummets titel. Der er i hvert fald ingen panikangst her, for det fører til åndenød, og luft har Troels Højgaard Sørensen og Thomas Martin Hansen rigeligt af, når de henholdsvis skriger og brøler deres tekster gutturalt. Læs resten