Passive/Aggressive

食品まつり a.k.a. Foodman – Discovering a world for your own originality (interview)

English March 25 2017 20161006_231108

Interview by Simon Christensen. Translation by Anna Vicario. Originally printed in ZINE 6 in 2016.

Japanese artist Takahide Higuchi is known under the alias Foodman as an adventurous traveler in electronic music. His art plays on other musical styles of the world, but is based in the Japanese juke movement, the eclectic gaming world and culture of his native Yokohama.

Originally inspired by bass-heavy dance music and an avant-garde angle on footwork, he has later mixed his approach up in a collage art that is based on samples, intertextuality and naive melodies to create a personal dream world. This is more evident than ever on his latest release, “Ez Minzoku” – his most ambitious and arguably most diverse and weirdest effort yet. Læs resten

Pop Revo 2004-2016 – Den aarhusianske undergrundsfestivals svanesang (interview)

Feature May 17 2016 Badstue3

Af Simon Christensen – foto: Anne Struwe

Siden 2004 har den årlige Pop Revo præsenteret ‘indiemusik’ i ordets absolut mest positive forstand i dengang Århus og nu Aarhus. Fokus har særligt været på den svenske og den britiske undergrundsscene, repræsenteret ved de to bookere Bjørn Lydén (også Badstuerock) og Nikolaj Thorenfeldt (Smash!Bang!Pow!), samt været tegnet af pionerer og outsidernavne såsom Television Personalities, Norman Blake, The Clientele, The Bear Quartet, The Embassy og lignende samt 18th Dye, Cola Freaks, Kirsten Ketsjer, Thulebasen og Iceage fra den danske scene.

I år finder non-profit-festivalen sted for 13. og sidste gang, og den store finale er dedikeret til venskaberne, som er opstået til festivalen; mellem musikere, publikummer og arrangørerne, der har gjort poprevolutionen til en årlig musikhøjtid, som også både skabte nye relationer og nye scener for alternative danske navne. “Jeg kan godt lide tanken om, at tingene – også de gode – kommer til en ende. Det føles bare rigtigt at stoppe nu,” har Bjørn Lydén sagt om beslutningen om at trække stikket på Pop Revo.

Læser man lidt mellem linjerne, så står det imidlertid også klart, at Pop Revos værdier fra den alternative musikkultur – fx. at opspore de ukendte internationale navne, før major-aktører og tilbyde en scene til de skæve eksistenser – er blevet overhalet af den tilgængelighed, som er en selvfølgelighed i dag. Dels i tilgængeligheden af musikken på internettet, og dels i form af et på nuværende tidspunkt glimrende arrangørliv i Aarhus (og generelt i hele landet) med Flux Festival, Raum Eins, Skovgilde, Tape, Regelbau osv., som har samlet faklen op for den progressive kulturby.

På den måde stopper Pop Revo også med en historie om at have genfundet en række musikikoner, fundet internationale indienavne før deres store gennembrud og (med)opfundet nye initiativer i Aarhus – mest tydeligt omkring Urban Achievers og Flux. Pop Revo 2016 bliver formentlig den største og mest nostalgiske af de i alt 13 årgange, når der er scener på Radar, Atlas, Voxhall samt relaterede aktiviteter på Sway og Tape – og så stopper den med sin kunstneriske integritet i behold, mens festivalens forgreninger og venskaber formentligt vil leve videre i miljøerne som et minde om den evige uafhængighedskamp.

Bjørn Lydén: “Da festivalen i tidernes morgen blev søsat, var det ud fra et ønske om at præsentere nogle af vores yndlingsbands, der ikke ellers ville have spille i DK, hvis ikke vi selv satte et show op. At vi her 12 år senere skulle sidde med et CV, der tæller legendariske kunstnere som Television Personalities, The Bear Quartet, The Clientele (2004 og 2013), The Pop Group, Momus, Norman Blake, Jad Fair og Comet Gain, havde ingen nok turdet håbe på. Læs resten

Clarissa Connelly – Fremtidsspekulerende popmusik

Blog February 13 2016 ClarissaConnelly

Af Theo Nymark – foto: Steffen Jørgensen (photo.stffn.dk)

Et af de seneste udspil fra båndselskabet Brystet fra Århus, og én af de spændende oversete debutudgivelser fra 2015, kommer fra Clarissa Connelly.

Clarissa Connelly bevæger sig i en tvetydig stemning og formår i den grad at berolige lytteren med et moderne elektronisk take på klassisk singer/songwriter-kultur. Det interessante ved Connelly er hendes varme harmoni samt hendes futuristiske måde at føre synthesizere og elektroniske trommer ind i et miljø, som normalt er domineret af akustisk guitar. Synthesizeren fremstår monumental, og trommerne er underspillede i en balanceret perfektion, muligvis inspireret af kunstnere som Grimes og Julia Holter. Ligesom dem forener Connelly teknisk dygtighed med nytænkende visioner for musikproduktion. Hendes vokal udstråler en drømmende melankoli a la Mazzy Star – og nogle ville måske være tilbøjelige til at kalde denne bølge af fremtidsspekulerende popmusik for en slags ‘anden bølge’ af new wave. Læs resten

Året der gik – ‘Kulturbyens’ undergrund har fået lejemål og et bankende pophjerte

Feature December 31 2015 TapeAarhus

Af Mathias Ruthner og Simon Christensen. Foto fra Aarhus Onsdag.

2015 har været (endnu) et ret fantastisk musikår i Aarhus. De sidste par års opblomstring af den aarhusianske undergrund har konsolideret sig, og interessante nye bands og labels bliver ved med at melde sig på banen.

Det er gået meget hurtigt for Liss, der med singlen “Try” har lavet et af årets hits og foruden Escho også sikret sig en kontrakt med britiske label XL. Liss er blot et af flere eksempler på en ny “bølge” af aarhusianske bands, der omfavner popgenren helhjertet. Tidligere har den aarhusianske undergrundsscene været domineret af punk og hardcore – genrer, som heldigvis stadig stortrives – men 2015 har bl.a. været kendetegnet ved en større musikalsk diversitet end tidligere.

På livefronten har vi også været velforsynede. Atlas har præsenteret imponerende programmer i både forårs- og efterårssæsonen, Raum Eins kører stadig samme benhårde stil og kan fejre 6 års fødselsdag i marts. Og det har været et solidt festivalår med Spot, Pop Revo, Spor, Sørensgilde, Ujazz, Bryggerfest og selvfølgelig Flux Festival, der også bookede shows fordelt over resten af året. Flux er årets store helte: Lorenzo Senni, Oren Ambarchi, Naomi Punk og Heatsick blev hentet til byen foruden masser af danske navne. Og nå ja, så reddede de også ‘festugen’ med et trekløver bestående af Lee Gamble, Container og Mischa Pavlovski. Læs resten

Tape – med ryggen mod tiden og ind gennem skoven (premiere)

Blog August 24 2014 Tape2

Af Mikkel Arre

Vil man vide, hvilke nybrud der sker helt ude ved de musikalske frontlinjer, er det ikke den stockholmske gruppe Tape, man skal pejle efter. Trioen går sine egne veje gennem grænselandet mellem nordisk jazz, ambient og sfærisk postrock (postfolk?) – tilsyneladende uden at ænse modebølger eller tidens gang. Så mens digitaliseringen generelt trænger længere og længere ind i vore liv, vælger Tape den modsatte vej og nedtoner gradvist de elektroniske elementer, der på især de første plader hikstede mellem de akustiske instrumenter.

Samtidig lyder Tape for hver plade mere og mere som en enhed. Gruppen blev dannet i 2000 af Tomas Hallonsten, brødrene Andreas Berthling og Johan Berthling (fra Fire!). Trioens snarlige sjette album, Casino – som P/A her kan præsentere to numre fra – blev indspillet efter en turné, og selv om Tape altid har haft en organisk lyd, har samspillet sjældent nået samme højder som her. Læs resten