Passive/Aggressive

Kevin Morby – Et langsomt tog ud af New Yorks fortabelse

Blog January 16 2014

kevin-morby-2013-cred-jessica-pratt-600x394

Af Niklas Langeland Pedersen

Måske kender du allerede Kevin Morby, eller måske kender du ham allerede, som det var i mit tilfælde, uden at være helt klar, over at du kender ham. Morby har gennem de sidste år været en integreret del af den organisme, som New York-labelet Woodsist har udviklet sig til, med grene, der vikler sig ind og ud af hinanden og knopskyder i nye projekter. Han har både fungeret som bassist i Woodsist-pionererne Woods og er desuden guitarist, sangskriver og sanger i et andet Woodsist-band, The Babies.

Den 26. november slap Kevin Morby sin stille solo-debut “Harlem River” løs, ligeledes på Woodsist. Pladen er først og fremmest en ode til New York. En bittersød, langsomt brændende kærlighedserklæring til hans nu tidligere hjemby. En by, som Morby efter eget udsagn stadig elsker, men som tærede på ham, og derfor måtte han, med en episk kliché, forlade den for at kunne fortsætte med at elske den.

Ligesom New Yorks Harlem River kom til at fungere som Kevin Morbys eget rolige tilflugtssted og ”safeplace” i byen, bliver nummeret “Slow Train” tilsvarende et nærmest terapeutisk værn mod byens rasende tempo, upåvirkelige kulde og larm. Læs resten

Herbcraft og MMOSS – troldmandsjam med hippiehåret ned i øjnene

Blog March 26 2013 herbcraft

Det kan godt kræve lidt ekstra i kaffen at komme igennem den forlængede vinter, og hvad bedre til at sende tankerne på himmelflugt end en solid dosis kodyl psykedelisk rock. Og hjælpen er nær, hvis man rådfører sig med to aktuelle rejseguider udi bevidsthedsudvidende musiceren.

Mød Matt Lajoie, manden bag amerikanske Herbcraft, der siden 2009 har været ankermand i det løst strukturerede outfit Herbcraft, aktuel med sit tredje studiealbum ’The Astral Body Electric’, der bærer præg af, at det tidligere soveværelsesprojekt er ved at transformere sig til en mere bandorienteret størrelse. Stemningen er heftigt hallucinerende med fjerne stemmer, rumklangsbeklædt guitar, roligt pulserende trommer og percussion, ligesom fløjter med mellemrum titter frem af disen. Tung shamanistisk jam i kollektivet med håret nede i øjnene. Læs resten

Woods – ud af college-kroppen og ned i sindets bølgepap

October 19 2012

Det er noget sjovt noget med Woods. På den ene side har frontmand Jeremy Earls nasale, stenede stemme noget pubertært over sig, som fører tankerne ind på et amerikansk collegeværelse med sokkelugt, platte kælenavne og flyers fra keg-parties på væggen. På den anden side vælter det ud med moden følsomhed og eftertænksomhed i de let uudgrundelige tekster og de sindssygt iørefaldende melodier. Noget søgende, på en måde, efter en højere bevidsthed, efter en eller anden erkendelse ude i universet eller inde i hjertekammeret, som vi alle sammen bærer rundt på og samtidig leder efter hele tiden. Et klart lys, der både kan gemme sig i kødet eller bag stjernerne – Just to see, just to know, just to bend beyond the light. Læs resten