The Home Current – Dansk veteran sender friske pust fra fortiden på albumdebut
The Home Current ”Another Way of Falling Apart” (Polytechnic Youth, 2018) – anmeldelse af Mikkel Arre
Omgivet af rumklang ringler og klirrer syntetiske klokker og vækker mindelser om 80’ernes børne-tv: Sådan her lød det, når man som seer skulle forstå, at der altså nu var ved at ske noget magisk. Men selv om albummet er blottet for den slags staveplade-pædagogik, er det nu alligevel, som om det er et lignende signal, der bliver sendt af de første sekunder på The Home Currents debutalbum: Velkommen ind i et univers, hvor den elektroniske musik er genfortryllet.
The Home Current er et soloprojekt drevet af Martin Jensen, der har rødder i København, men i en årrække har boet i England og nu befinder sig i Luxembourg. ”Another Way of Falling Apart” er som nævnt Jensens første album, men han er bestemt ingen nybegynder. I 2008 og 2010 udgav han nogle numre som medlem af duoen Iris to Hypnos, og de seneste år har han udgivet en flok singler via det engelske selskab Polytechnic Youth samt en EP på Static Caravan. Han var med til at grundlægge det velkuraterede London-selskab Second Language (Piano Magic, Colleen, Áine O’Dwyer m.fl.), og så har han dj’et i mere end 25 år.
Nu kommer så det reelle debutalbum, igen via Polytechnic Youth, der meget passende for The Home Current specialiserer sig i elektronisk musik med historisk bevidsthed. Og nogle passager af ”Another Way of Falling Apart” lyder som noget, Jensen sagtens kunne have haft i pladetasken, da han begyndte som dj. Livligt blippende og oscillerende synthmelodier står centralt i hans electronica, der drives frem af skiftevis let synkoperede og mekanisk malende trommemaskine-beats. Mens mange af nutidens kunstnere inden for det elektroniske felt dyrker en grænsesøgende æstetik med fx opløste kompositioner, rå lydbilleder og stemmemanipulationer ad absurdum, nørkler The Home Current rundt i sin egen behagelige verden.
Jeg hører spor af 80’ernes new wave i baslinjernes insisterende fremdrift i et nummer som ”What Remains”, af industrial i de rungende beats og af 90’ernes intelligent techno i de store svævende flader af synth. Men det er vel at mærke ikke søbende eller nostalgisk – snarere som et frisk pust. Jeg kan i al fald ikke komme i tanke om andre i det danske musiklandskab, der i samme grand lykkes med genbesøge de her dele af fortiden uden at fremstå bagstræberiske.
Bevares, The Home Currents debutalbum er ikke stedet at gå hen, hvis man har brug for musik, der f.eks. problematiserer samfundsudviklingen eller relationen mellem mennesker og teknologi – men er man indforstået med den præmis, er ”Another Way of Falling Apart” et dejligt nørdet album for lyttere med sans for, at den elektroniske musik ikke bare kigger ind i fremtiden, men også har et efterhånden vidtrækkende rodnet ned i de forgangne årtier.
Når mine arme alligevel ikke ryger i vejret uden forbehold, skyldes det fornemmelsen af, at dele af pladen går lidt for nydeligt op. Melodistykkerne fletter sig lydefrit ind i hinanden, og de er så ligefremt harmoniske, at f.eks. ”The Fossil Sunset” fremstår lige vel tandløst. Samtidig er numrene så korte (som regel tre-fire minutter) og så stringent opbygget, at der ikke bliver megen plads til det uventede.
Det er imidlertid her – i de overraskende drejninger – at ”Another Way of Falling Apart” står stærkest. Åbningsnummerets overgang fra at blive skubbet hvileløst fremad af en stroboskopisk basgang til at ende med et halvt minuts vuggende dubtechno forbløffer stadig efter mange gennemlytninger. Og ”Cloud Visitors” holder lytterens ører udstrakte ved først at introducere et hurtigt hoppende beat, der længe virker til at være ud af sync med resten af elementerne – og når det så er ved at faldet på plads, fordufter melodilinjen, mens et nyt beat og en buklende baslinje fører nummeret frem til en slutning, hvor stemningen er betydeligt mere anspændt end tre minutter tidligere.
Helt ud af det blå kommer afslutningsnummeret ”Rooftop Nights”, hvor et dramatisk synthriff og noget, der lyder som dissonante blæsere, skaber filmisk adrenalin-suspense – godt hjulpet på vej af et sært ildevarslende halvtempo-beat. Nummeret stritter heftigt i forhold til resten af pladen, men fungerer perfekt som en markør af, at nu er fortryllelsen snart ovre. Kan The Home Current lukke lidt mere af den slags uforudsigelighed ind, er der god grund til at se frem til det næste album, som vi forhåbentlig ikke skal vente endnu et kvart århundrede på.
Info: ”Another Way of Falling Apart” udkom på Polytechnic Youth 20. marts.
