Visage – Et play i ukendt territorium
Visage – Mission Statement. Tilrettelagt af redaktør Nils Bloch.
Mission Statements er en ny serie af gæsteindlæg her på Passive/Aggressive. Vi vil her overlade ordet fuldstændigt til en række uafhængige danske pladeselskaber o.l. for at give dem mulighed for at forklare, hvem de er. Målet er at give aktørerne selv plads til at reflektere over deres egen eksistens; fortælle, hvad deres visioner er, og hvilket alternativ til de store pladeselskaber o.l. de repræsenterer.
Det er internetæraens præmis, at man ofte kun har et flygtigt kendskab til den musik, man præsenteres for. Den opsluges hurtigt af den flodbølge af information, der skyller ind over os på daglig basis. I denne tid synes det at være de uafhængige selskabers opgave at tilbyde den kontinuitet, der skal til, for at også musik, der ikke er i stand til at tilfredsstille de mest utålmodige lytteres opmærksomhed, kan ånde. Derfor synes vi på Passive/Aggressive, at det er vigtigt at kaste lys på disse pladeselskaber og skabe en platform, hvor selskaberne selv kan få en stemme, frem for at blive defineret udefra og deres budskab at blive forsimplet til kortformater eller guidestof, som det ofte er tilfældet. Dermed håber vi at sætte gang i refleksioner over vigtigheden af at have en eksperimenterende musikscene.
Det første selskab, hvis tanker vi præsenterer, er Visage. Siden 2015 har det københavnske selskab med de fynske rødder stået bag en lang række (primært CD- og digitale) udgivelser fra den grænsesøgende undergrund, bl.a. First Flush, Brynje, Bankerot, Ydegirl og Watermark. Selskabet, som er en udløber af det nu hedengangne Af Med Hovedet-kollektiv – der talte projekter som Synd og Skam, Far og Seksuelle Mennesker – har en særlig fascination af musik, der blander nutidige produktionsformer med middelalderligt-klingende toner, digital avantgarde, poesi og en støjende æstetik. Vi overlader hermed ordet til Visage:
Vi dannede Visage i foråret 2015, og det fungerer som et uafhængigt pladeselskab og en udgivelsesplatform. Motivationen for Visages virke er grundlæggende at kunne udgive visionær musik og ikke skulle spørge andre først. I begyndelsen var det en pragmatisk løsning på en manglende udgiver til First Flushs plade “Min Erindring”, hvor en hel del lige-ved-og-næsten tilbud aldrig rigtig manifesterede sig, og derfor etablerede vi Visage. Senere har denne oplevelse vist sig at være symptomatisk, for umiddelbart er der ikke andre, der lader til at ønske at udgive det, vi udgiver. Fælles for de ting, vi værdsætter ved alle de kunstnere og al den musik, vi udgiver, er, at den går ud over sig selv, tør noget, og sætter noget på spil for sig selv – og, måske vigtigst af alt, selv definerer sine succeskriterier. I vores øjne er det dét, original musik gør: sætter noget ud på en skueplads med alt det mod, det nu kræver at præsentere noget selvstændig musik for fremmede og se, om det vækker genklang hos andre end én selv.
I Visage har vi et håb om løbende at kunne udgive ting med sådanne egenskaber. Derfor har vi heller ingen genreprofil og forsøger ikke at skele til ret meget andet end den auditive oplevelse af at trykke play ind i ukendt territorium. De fleste af de værker, vi udgiver, havde sandsynligvis aldrig fundet vej til udgivelse, hvis vi ikke havde haft denne platform, fordi kun få eller måske ingen af de kunstnere, der udgiver på Visage, egentlig tænker på udgivelser i det hele taget, men nærmest altid befinder sig i en proces på vej et sted hen – og selvsagt på vej væk fra noget andet – én langstrakt forvandling og alligevel altid med en gennemgående glød intakt.
P/A skrev i forbindelse med “Min Erindring” nogle præcise ord, som egentlig kan appliceres på hele Visage, idet selskabet kan fungere som en ”tilstandsrapport på en eksperimenterende musikscene, der normalt er så flygtig, at den er svær at komme ind på livet af”. Vi betragter hver enkelt udgivelse som en stadig udforskning af, hvor man kan komme hen lydligt med den teknologiske erfaring, vi har fra en digital tid, og en stadigt voksende benovelse over traditioner i nordisk musik igennem lang tid. At vi (stort set ?) ikke er fedtet ind i økonomiske overvejelser og i praksis opererer i en meget lille afstand fra tanke til handling gør, at vi kan udgive alle de ting, der falder os ind og til med nærmest fra dag til dag.
Vandet, der får møllen til at dreje rundt, er den enestående følelse af at sætte noget ud i det store rum, som ikke var der før, og som genererer nogle følelser hos dem, der får øje på det.
Som vi ser det, er store dele af de kræfter, som har muligheden for at pege det danske musikliv i en progressiv retning, præget af en reproducerende idé om at skabe og bruge musik. Dette gælder både for de udøvende kunstnere og de større musikmedier (hvis sådanne overhovedet findes; måske snarere blot medier, der også sporadisk dækker musik), som i sin symbiose af hype-generering har kommercialiseret progressiviteten, så det i sidste ende har en negativ effekt på vovemodet i kunstnerisk forstand: Man forsøger at efterligne dem, der har succes, som også ofte ligner hinanden og følger selvforstærkende trends inden for æstetik, stilistik og produktion. Medierne skriver om de samme kunstnere, fordi de allerede er forhåndsgodkendt af et andet medie etc. De uafhængige pladeselskaber (som der gudskelov er mange seje af i Danmark) udfordrer dette landskab, og derfor er de så vigtige.
Ideologisk har vi en arv, der vandrer med os i de fleste skridt, nemlig den indfaldsvinkel til uafhængig udgivelse, som årene i Af Med Hovedet gav os. Set i bakspejlet var det en uhyre frugtbar tid (udgivelser, koncerter, ånd) og noget, vi alle er stolte af at have været en del af, fordi Af Med Hovedet eksisterede på en vilje til at skabe musikliv ud fra egne præmisser – og det lykkedes også i høj grad, selvom den kollektivistiske tilgang, som gennemsyrer et musikkollektiv, også er udfordrende og nok kun kan lade sig gøre så og så lang tid. Musikalsk flyttede Af Med Hovedet bjerge i vores opfattelse af, hvad musik i det hele taget er for en størrelse, og den horisontåbning er et gennemgående træk i Visage; ikke som en statisk ting, men som en kilde til støt voksende nysgerrighed og fascination i håb om, at den kan blive ved med at vokse.
Info: Visage drevet af Jonathan Carstensen, Jeppe Davidsen, Alexander Weile og Mads Rubin Mauritzen. Læs mere på selskabets hjemmeside her: http://visagevisage.dk/ – flere af udgivelserne er desuden tilgængelige i musikarkivet Sounds.
