Passive/Aggressive

Weekendbånd – Fire aktuelle båndanmeldelser

Kritik March 25 2019, af nilsbloch

Anmeldelser af Claus Haxholm, redigeret af Nils Bloch-Sørensen

I sidste weekend modtog vi en mail med en række anmeldelser af aktuelle kassettebåndsudgivelser fra den altid produktive kunstner, musiker og lejlighedsvise Passive/Aggressive-skribent Claus Haxholm. Anmeldelserne er bevaret i sin oprindelige form med ganske let meningsbevarende redigering.

Båndmagasinet er et samarbejde mellem pladeselskabet Resonans og The Lake Radio. Et auditivt tidsskrift, som samler små lydværker og -optagelser, der ellers har svært ved at finde et hjem i traditionelle distributionsformater. “Båndmagasinet no. 3” indeholder værker af Mathias Bredholt, Gel, Mads Kjeldgaard, Ida Jacobsen, Jaleh Negari, Toke Brorson Odin, Danielle Dahl, Birch m.fl. Alle tre udgaver af Båndmagasinet kan nu høres i vores Sounds-arkiv.

er et auditivt tidsskrift, som samler små lydværker og -optagelser, der ellers har svært ved at finde et hjem i traditionelle distributionsformater. “Båndmagasinet no. 3” indeholder værker af Mathias Bredholt, Gel, Mads Kjeldgaard, Ida Jacobsen, Jaleh Negari, Toke Brorson Odin, Danielle Dahl, Birch m.fl. Alle tre udgaver af Båndmagasinet kan nu høres i vores Sounds-arkiv.

“Zilveruitjes 01” og “Zilveruitjes 02” er henholdvis første og anden installation af en relativt ny månedlig mixtape-serie fra selskabet Ultra Eczema, der køres af den belgiske multikunstner Dennis Tyfus.

“Walkie Talkie Works” er en splitudgivelse med Clube Da Nova Mahná og Brynje. Side A er dokumentation fra en performance skabt under et artist residency i Barreiro lidt uden for Lisabon, hvor 22 medvirkende kunstnere samledes under navnet Clube Da Nova Mahná. Side B er en live-optagelse med duoen Brynje, der består af brødrene Holger og Asger Hartvig.

Båndmagasinet no. 3

Side A
Mild og rund magisk improvisation. God hvilning. Dejligt, at stykkerne kort introduceres. Radio på bånd. A-siden er generelt markeret af ret melodiske/rytmisk markante stykker – så det hele flyder så nemt. Jutlandic Aesthetics. Roligt, tilstedeværende Resonans-grafik/kuratering. Alt er ordentligt og elegant og meget (lav-) praktisk. Nede på jorden som fundament for indre liv/fantasi. Liv og fantasi er nok mere direkte modsætninger for de fleste, men forhåbentlig ikke alle og i det mindste ikke mig. Lige i dag i hvert fald.
Sjovt som Danielles Buchla-stykke er helt ru i overfladen i sammenligning med de andre – gad vide hvordan det er optaget?

Side B
Dramatisk start og lige over i det udramatiske, men ganske aktive. Absolut.
Generelt mere koldt og abstrakt, men så bliver det minsandten varmt igen. Blanding af Vangelis-synths og youtubeklips. Generelt retrospektivt fokus båndet igennem. 
Syntese (ikke youtubeklips). Men vist ikke den mest fremsynede af slagsen. Et problem? Næppe, også fordi der netop er brydninger.
Men det leder måske frem til en redaktionel… åbning… det gode ved meget brede tematiseringer er, at meget passer til; problemet er, hvad man så stiller op med denne synteseundersøgelse. Mange af stykkerne virker “levende” – som i spillende/reagerende på/skitserende etc. – det gælder ikke helt, men på flere end ikke. “Den levende syntese” peger på noget helt andet end blot “syntese” – bare en tanke, om det er bedre, ved jeg ikke, men synes det kunne være spændende med mere præcise/lyriske temaer. To ting: Jeg kan ikke huske temaerne fra de to andre bånd, så måske hælder jeg vand i en å, og en mere artikuleret kuratering kræver selvfølgelig også materialet. Håber det findes – hvis ikke her i DK (hvilket jo er sjovest og mest i tråd med Resonans-æstestikken (ik’?)), så uden for DK. Flot afslutning på B-siden. Syntetisk behandling af sted.

Zilveruitjes 01

Surf. Ekko. Grov elektronik. Grov rock. Hvad hedder den slags rock?
I det hele taget en mere fri og rodet omgang end Båndmagasinet. Det er lang tid siden, jeg har bevæget i sådan et landskab her, men det er ret sjovt. Også lige ind i et solbeskinnet 70’er-tyggegummipop-track. Oh my lady. OH MY OH MY. Det er Gainsbourg! Der kan man bare se. Crust-hardcore Bamses Venner og så hårdkogt båndelektronik til Gainsbourg. Der begynder at tegne sig omridset af en vis menu. Overstyret. Forvrænget, men ikke nødvendigvis fjendtligt. Tax evasion. Because. All art centers. Must be closed as quickly as possible. Punkbussen kører, og jeg begynder at føle mig gammel, men så kommer der lige en frisk funkcollage, men sanserne er ved at være godt mætte nu, jeg må vist snart pause.

B

Fanfare. 
Rocken vokser frem som fodboldbanegræsset.
Hold da op. Flamsk folkemusik. De lyder virkelige de strygere. Rambadibida. Eller noget i den dur. Forfriskende mod Jarhead-tracket. Men ikke i modsætning til. Båndet smelter! Næ. Camera roll 4: Vi er i parken. Der er psychrock langt væk. Vild, vild solo. Klap klap klap. Interviewet begynder. We walked in walked out. Rockmanden taler. Et barn. Han fortæller videre. Cut. Bier i munden! Næ. Sover i munden! Måske. Bilen parkerer. Kører lidt videre. Flamsk snak. Ren hygge. Kører ret stærkt. Men. Ren hygge. Smækker døren-kollage. Radio centraal. Jingl….ji…..j………………flamsk humor, jeg forstår mindre og mindre. Firkantet øre…….fl…….g…..rumklang…..smølfekor……fl…kr…ra….dioo…ceen…..traaal
. Centralcentralcentralcentraaaaa………….fl….ra…….d….mr……………men. Det vækker minder! Dengang man ikke vidste bedre og hørte mange timers RC for at få noget spændende at høre. Det skete! Ind imellem og omkring. Lange ører fik jeg da. Jeg har mest hørt Jeremih på det sidste, så man lige vænner sig til noget andet. We set straight course for poverty. Flot track! Pascal commelade? Nå, men den får i hvert fald en masse på den storslåede synth her til sidst. Pomp og pakket.

Walkie Talkie Works

A.
Placering af rolighed og rigeligt af masser af plads. Lyse bygninger, med mange rum, nogle små andre store, men alle rummene kan høres i alle rummene, og der er højt til loftet. Himlen frisk blå. Der er også mange mennesker involveret, men det lyder ikke overlæsset. Nok mere omvendt, men det føles også lidt, som om vi ikke får hele billedet. Et hus. Ikke alle husene. Overraskende få dyr, men der er vist en el-guitar et sted. Tørt og vådt. Flotte skift mellem disse to andre dimensionsrum. Altså iblandet alle husets andre rum. Hvis man vil: i laget under – transparent automatisering. Afvikling af distancer. Optagelsernes hus. Rum i forskellige optagelser. En vis montagefornemmelse, men det er også en anden slags bygning, der bliver bygget her. “We have discovered” – rummene bliver selvbevidste og finder flere af sig selv – eller er rummene blot en spejling? Sammen med de mange rum vokser der også mange stemmer og accenter frem. Sammenfletninger. Huskroppen skiller og re-konfigurerer sig “and contemplate” – på den rigtige flydende og klippende måde. Flere tråde, der alle tydeligt er enkelte tråde i et lidt mindre, men helt bart rum. Lyse vægge lyder det som om. Rummene begynder at kopiere sig selv. For så at opløse den fremvoksende kopi i lidt blød musik. Langsomt samler rummene til en gårdhave. Ikke rum, men afstande. Trylle trylle trylle. Flere sider af samme æble.
Meget retning, det er der ingen tvivl om.

B.

Føles lidt som en videreudvikling af “Patio Piece”. Andet rum. Andre folk. Teksten er lidt svær at tyde, en del mere feedback, som klæder de store kolde rum fortrinligt. Det er afstandsforkortende krydderi. Jeg laver aftensmad til denne afventende flade. 
Koger vand. Plukker basilikumblade. Venter. Lytter. Kigger ud på busken. Det lyder mere københavnsk. En anden vilje eller type…skelet? Måske bare noget andet vand, der drikkes. Koldt og klart. Historien smager på lyden – omvendt: Lyden tager smag af historien eller institutionen. En anden behandling fra samme kortlægning, tror jeg.
Flytter en pind fra det ene bord til det andet. Feedback bliver brugt. Ikke blot en omstændighed, eller i så fald en omstændighed, der bliver omstøbt til et værktøj. En blanding af sarte farver. “Udgang”. Og meget skarpt optrukne linjer. Hård kontrast. En lidt spids blanding – og man forestiller sig, hvordan det havde lydt, hvis man faktisk havde været der. Udgang er hovedmantraet. En omvendt labyrint skåret over af lysende skærebrænderhyl. Det slår sig stort op her en søndag over pastaen! 
P.
P.
P. Perkussion. Det er det, der ikke er her. Så må formen gøre det ud for en form for rytmisk væren. Altså ikke nødvendigvis. Man kan jo godt male uden mørkeblå. Sjovt som begge stykker er dokumentationer, men også virker som kompositioner, hvor dokumentationen også er en del af skitsen. Så er pastaen færdig, og familien kommer hjem fra bingobanko! En duft af udenfor følger med.

Zilveruitjes 02

Mere mere mere ro ro ro på på på. Selv rockens energi er mere statisk. Lækker karaokefest man lige kom med til der. Ballader mest, men stemningen var god og ikke spor hysterisk. Jeg ved ikke om båndene er tænkt om en helhed – der kommer flere til serien. Men det er påfaldende hvordan de dynamisk fungerer godt imod hinanden, trækker i forskellige retninger. Så selvom de nok primært er tænkt som egenhændige mixes fra Dennis’ arkiv og omverden, er det jo bare lækkert, at de alligevel synes at kunne tale sammen. Kommunikation er jo for vildt. Tænk sig at det findes. Et landskab i tåge, der konstant har brug for hænder til at vifte denne tunge tåge væk. Hvad siger du? Der kom det hurtige beat. Hurtigere ihvertfald – godmodig EBM. Mudder og tåge kan jo iøvrigt også ganske gode ting. 

Side B lader vi står åben for læserens fantasi.

Info: “Båndmagasinet no. 3” udkom den 25. februar på Resonans Recordings. “Zilveruitjes 01” og “Zilveruitjes 02” udkom begge den 17. februar på Ultra Eczema. Clube Da Nova Mahná + Brynje “Walkie Talkie Works” er udgivet af KLD Repro og Passive/Aggressive.​ (NB: Walkie Talkie Works er co-udgivet af Passive/Aggressive, men redaktionen har ikke været involveret i prioriteringen af denne tekst).