Deena Abdelwahed – Modersmålsbehandling med ceremonielle kvaliteter
Deena Abdelwahed “Khonnar” – anmeldelse af Emil Grarup
I midten af november udkom Deena Abdelwaheds debut-LP, “Khonnar”, på det parisiske selskab Infiné. Infinés bagkatalog indeholder en anseelig portion kunstnere, hvis stil man af mangel på en bedre betegnelse måske kunne kalde blød eller poppet elektronisk musik; Jean-Michel Jarre, Apparat, Oxia m.fl.
Tunesiske Abdelwahed har en lidt anden profil. Man kunne i stedet foreslå hende som en del af den bølge af samtidige elektroniske kunstnere med mellemøstlig baggrund, hvis udtryk implicit eller eksplicit behandler deres eget kulturelle ophav gennem sprog eller tonalitet: ZULI, Sami Baha og Fatima Al Qadiri kan anføres som andre eksempler.
Det er netop også de passager på udgivelsen, hvor hun aktivt arbejder med det arabiske sprog, hvor der er klart mest at komme efter. Gennem sin vokal får hun fremmanet en dunkel, andenjordisk stemning, som klæder numrenes industrielle skeletter enormt godt, og som nemt kan lede tankerne hen på svenske Fever Ray, som Abdelwahed også, i parentes bemærket, har produceret for.
Denne dunkle ujordiskhed er især gennemtrængende på numre som “Saratan”, “Al Hobb Al Mouharreb” og “Rabbouni”. “Rabbouni” er særligt eksemplarisk, netop fordi den reducerer de elektroniske virkemidler til kun at have en rent scenisk funktion. De gør ikke andet end at danne bagtæppe for nummerets korarrangement, hvilket får dette korarrangement til at stå desto klarere frem. Disse numre, vil jeg påstå, har en nærmest ceremoniel kvalitet, noget som “A Scream in the Consciousness” trods sin manglende vokal også opnår gennem tålmodig opbygning og et kompleks af hjemsøgende, industrielle klange.
Mange af de resterende numre kommer desværre til at slå lidt i skyggen af de vokalbårne numre, simpelthen fordi de kommer til at føles generiske. Numre som “Tawa” og “5/5” er på ingen måde dårligt komponerede: Men fordi de har ikke andet at tilbyde end kickdrum, sequencere og synthmelodier af den konventionelle grime-skuffe (lyse, skarpe og tempofyldte), kommer de primært til at fremstå som uambitiøse stiløvelser.
Derfor er “Khonnar” i sidste ende også en lidt blandet landhandel. Heldigvis er de vokalbårne numre overordentligt interessante at lytte til, og derfor vil jeg varmt anbefale, at man i det mindste giver dem et lyt.
Info: Deena Abdelwahed “Khonnar” udkom d. 16 november 2018 på Infiné.
