Her kommer det første album fra Jesusalem In My Heart, som blev dannet i 2005 af den libanesiske musiker Radwan Ghazi Moumneh, som er bosat i Canada og bliver udgivet på Constellation Records (Godspeed You Black Emporer, Eric Chenaux, Colin Stetson m.fl.). Udtrykket her er placeret ned i en farlig suppedas af politisk orienteret musik, idet Jerusalem In My Heart dedikerer albummet til Mouhamed Bouazizi (den ...

Den 65-årige ukrainiske pianist Lubomyr Melnik, som populært er kendt som verdens hurtigste, er i de seneste år blevet kendt i bredere kredse og udkommer nu med hele to album. Det ene på det engelske label Erased Tapes, som er produceret af Peter Broderick (fra Efterklang, bla.), Nils Frahm og Martyn Heyne. Det andet på Important Records, en duoplade med guitaristen James Blackshaw fra bl.a. ...

Af Andreas Melchior “One chord best, two chords cool, three chords OK, four chords average“. I snart 30 år har Peter Kember, bedre kendt som Sonic Boom, bejaet sin på en gang gennemsigtige og omtågede vision om minimalistisk psykedelia. Først i Spacemen 3 på albums som “Perfect Prescription” og især “Playing With Fire”, sidenhen som Spectrum og det noget mere udfordrende Experimental Audio Research (E.A.R.). Kember har aldrig ...

”I’m a lifer. This is what I do. I play music”.  Der er en svært charmerende umiddelbarhed over Mike Polizze og hans væbnere i Philadelphia-bandet Purling Hiss. Med Adam Granduciel fra The War on Drugs bag knapperne byder trioen på en tilbagelænet strøm af aggressivt bøjede strenge, 2-akkorders-drøn og distortede ”Bleach”-brøl. Selv om Adams støvede signatur også kan anes i glimt, viser et åbningstrack som ”Lolita” ...

Low er muligvis verdens mest eksistentialistiske band. Forstået på den måde, at hvis der er nogen, der – i hvert fald i deres musik – kæmper en evig kamp i eksistensens rungende tomrum, imod fristelsernes falske forstillelser og dæmonisk blændværk ja, så er det mormoner-ægteparret Mimi Parker og Alan Sparhawk. I år kan de to fejre 20 års jubilæum som kerneakse (med skiftende ...

Af Andreas Syr Network Awesome er en netbaseret TV-kanal, der bedriver en sjælden konsekvent form for youtube-arkæologi, og præsenterer deres materiale som hyperstimulerende collager, med mere eller mindre sammenhængende koncepter og tematikker: Tilfældige nedslag i arkivet understreger fint projektets indholdsmæssige grænseløshed, når ”Ingmar Bergman Week” står ved siden af ”Nuke Porn Weekend” og”John Cage 100th Birthday” umiddelbart efter ”A Tribute To Cats”. Programmerne er altid (vel)kuraterede, ofte ...

Det er tid til en opdatering fra Guitarland. Hvor riffet regerer, hvor dåseøllene altid er lunkne, forstærkerne brøler overstyret, og håret altid er halvfedtet. Milk Music – en samling snotnæsede Washington/Olympia-kids vi for halvandet år siden arkiverede under ’sygt svedigt’ – barsler med deres første fuldlængde med en tidlig kandidat til årets albumtitel: ’Cruise Your Illusion’. Puritanske firstmovers vil måske bemærke, at noget af ...

Det er snart ti år siden, at Phil Elverum skiftede navnet på sit enmandsband fra The Microphones til Mount Eerie, hvilket -hvis noget- blot markerede at et i forvejen indadvendt og obskurt projekt blev marginalt mere indadvendt og obskurt. Elverum arbejder nu primært ud fra sit eget selskab P. W. Elverum and Sun, der udover plader også udgiver og distribuerer bøger, kombinerede bog- og pladeudgivelser ...

Backing-vokaler ude af pitch, en sløv saxofon, samt en trommemaskine og synth-rundgang i rytmisk uelegant parløb. Det lyder ikke godt på papiret, men i hænderne på Montreal-produceren Femminielli er det ren magi. Med sin erotiske og luftige baryton-brummen stønner han sig igennem en omgang sengekammer-synthpop med stærkt italo-disco-islæt. Det lyder med andre ord som et Giorgio Moroder-remix af et Girlseeker-cover af en Serge Gainsbourg-sang.