Kenyanske Duma optræder på Alter Festival lørdag d. 4. september Af Mikkel Arre I denne uge er der premiere på den aarhusianske festival Alter. I perioden 1.-4. september byder festivalen velkommen til en lang række prominente udenlandske navne såsom Beatrice Dillon, Wolfgang Voigt (aka Gas), Bbymutha, Nyege Nyege Tapes-kunstnerne Duma og Don Zilla samt en trio bestående af Kali Malone, Lucy Railton ...

Back in May, P/A contributing editor Macon Holt sat down to have a slow-motion chat over email with the founding member of the critically acclaimed Danish ambient and experimental band Vanessa Amara, Birk Gjerlufsen Nielsen. What started as an interview about the band’s new record, “Music for Acoustic Instruments and Feedback”, became a wide-ranging conversation about the problems with beauty, the intimacy of music and the sociality of sound. What follows is an edited version of this exchange rearranged for clarity.

“Sculptors in Space-Time” er en selvstændig del af Festskrift IV, kurateret af trommeslagerne Greta Eacott og Anders Bach. En kollage i kollagen, hvor en række rytmister giver deres perspektiv på, hvad det vil sige at leve og arbejde med rytme.

Læs resten

Interview af Alexander Julin Mortensen Danske Mikkel Oldrup udgav i 2019 sin debut-EP “Fanshawe’s Praise” på No Technique, som han ligeledes er medstifter af. D. 25. juni udgiver han ligeledes på No Technique sit debutalbum, “Bracing Days”. Stærkt inspireret af bl.a. klassisk minimalisme har Oldrup skabt et album, der føles både intenst og beroligende med sin vekslen mellem tempi, følelsesladet klaver og galopperende trommerytmer.

August Rosenbaum og Cæcilie Trier, foto: Ea Verdoner Redigeret af Mikkel Arre August Rosenbaum og Cæcilie Trier er velkendte skikkelser på den uafhængige københavnske musikscene som komponister og sangskrivere, instrumentalister og producere. Både i eget navn og som akkompagnatører har de fundet eget land et sted mellem det elektroniske og det nyklassiske, det improviserede og det komponerede. Nu er de sammen aktuelle med en ny ...

Reportage af Alexander Julin Mortensen, foto af Brian Kure Kontorbygningen Neroport slår mig som et pragteksemplar på nymoderne og fremmedgørende arkitektur. Ligesom Fields på den anden side af gaden ligner bygningen mest af alt et hjem for ting eller transaktioner snarere end et sted, hvor mennesker hører til. Derfor overrasker det mig også, at det netop er her, jeg ender, da jeg ...

Essay by Macon Holt

Capitalist Realism is a book about how to understand a context. This context is an inflection point between history, political economy, society, culture, bodies and aesthetics. The fact that Mark was British and lived in Britain his whole life probably played a role in this too. There is something special about the kind of despair that emerges in a place haunted by the fading memories, the atrophying institutions and the regressive values of a fading empire. This is the kind of place where, following the fall of the Berlin wall in 1989 and the triumph of liberal market capitalism over, what some have called, communism, the declaration of history’s end was also the start of, what Mark called, “the slow cancellation of the future”. Læs resten

A few years ago, the Danish Composers’ Society (Dansk Komponistforening) conducted a survey, which confirmed that opera houses, orchestras, ensembles, etc. are, in our eyes, playing far too little new music, and that female composers are grossly underrepresented. After the review was made public, I was asked in an interview whether I could hear a difference in music made by women and men—because, if there wasn’t actually a difference, then it didn’t make sense, in the eyes and ears of the interviewer, to single out or advocate for music made by women. That was, of course, a provocation, but can you point to any differences in music made by women and men?

“The Unknown Inside Us” is a conversation between composers Marcela Lucatelli and Bent Sørensen about the current state of diversity in Danish institutions. Læs resten

Af Éliane Radigue

Tiden er uden betydning. Alt, der tæller, er den nødvendige varighed for en udvikling uden brud. Min musik udvikler sig organisk. Den er som en plante. Man ser aldrig en plante bevæge sig, og dog vokser den konstant. Ligesom planten, immobil, men altid voksende, er min musik aldrig stabil. Den er konstant i forandring. Men forandringerne er så små, at den næsten er umærkelig og kun bliver tydelig efterfølgende. Denne musik, som jeg oplever den, kan ikke indebære noget brud. Strukturen er meget simpel, artikuleret ved hjælp af toninger – (fade in, fade out og crossfade). Alligevel, når jeg plejede at udøve disse toninger ved brug af båndoptagere, virkede resultatet langt mere nuanceret end de digitale toninger, der bliver brugt i dag, hvilke for mig virker for mekaniske. Læs resten