Benoit B – At være sig sin egen kunstighed bevidst
Kritik
February 21 2018, af emilgrarup
Benoit B “Japonaiserie” (Berceuse Heroique, 2017) – Anmeldelse af Emil Grarup
Der er kommet et væld af gode udgivelser ud på det britiske pladeselskab Berceuse Heroique det seneste års tid. Især på techno- og housefronten har selskabet, grundlagt af en græsk DJ, som oftest bare refereres til som Gizmo, gjort sig bemærket: Blandt andet Black Merlins “Proto World” (2017) og “Archives” (2018), ...
Læs resten
Sandra Boss – Animal choirs outside of time
Kritik
February 17 2018, af mikkelarre
Sandra Boss ”Luft” (Falt, 2018) – review by Wieland Rambke
Air is the only invisible of the four elements; It can only be seen in its effects. Air is also, mythologically as well as naturally, the element of the voice, of sound and music.
With her most recent release entitled “Luft” (the Danish word for air), composer Sandra Boss has chosen a fitting title; One ...
Læs resten
Dub Tractor – Velkomne forårsstemninger
Kritik
February 9 2018, af mikkelarre
Dub Tractor “Hello Ambient Wash” (Music for Dreams, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen, foto: Martin Petersen
I en tid, hvor meget af den danske elektroniske undergrund – med stor succes – forsøger at være fremmedgørende og kold, er Anders Remmers musikalske output under navnet Dub Tractor som altid i sin egen tidløse boble. Remmers seneste udspil hedder ”Hello Ambient Wash”, hvilket på fin ...
Læs resten
Your Planet Is Next – Svensk excentriker forener vemod og komik
Kritik
February 8 2018, af emilgrarup
“Laid Back” Your Planet Is Next (Studio Barnhus, 2017) – anmeldelse af Emil Grarup
Bag aliaset Your Planet Is Next gemmer sig stockholmeren Arvid Wretman. Under dette alias har han tidligere udgivet en række EP’er på labels som tyske Klasse Wrecks, britiske Acid Waxa og svenske Studio Barnhus, samt en LP på ligeledes britiske Opal Tapes. Særligt samarbejderne med Studio Barnhus ...
Læs resten
Organ Tapes – Mumlende autotune i kærlighedens navn
Kritik
February 5 2018, af Alexander Julin
Organ Tapes “Into One Name” (Genome 6.66 Mmp, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin
London-baserede Tim Zhas sange under navnet Organ Tapes rummer den samme nærmest kitchede sensibilitet som eksempelvis hos Uli K og Palmistry. Hans simplistiske sange simrer af bubblegum-pastiche og en sentimental autotune-vokal, der er så snøvlet, at den er utydelig. På papiret lyder Organ Tapes som et fuldstændig gennemsnitligt sovekammerpop-projekt ...
Læs resten
Futura – Ulmende og idérig ambient
Kritik
February 1 2018, af Alexander Julin
Futura “Live at La Blanca” (Infinite Waves, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin
Selv om Infinite Waves’ virke ikke er forbeholdt ambient og drone, er det københavnske selskab ikke desto mindre blevet eksponent for noget af den mest interessante, atmosfæriske og repetitive elektroniske musik i Danmark. Med enkelte undtagelser har selskabet indtil nu udgivet nye danske artister, men med “Live at La Blanca” tilføjes nu endnu en undtagelse. Bag den ambiente koncertoptagelse, ...
Læs resten
тпсб – Kærtegn og prygl pakket ind i unødvendigt spin
Kritik
January 25 2018, af Alexander Julin
тпсб “Sekundenschlaf” (Blackest Ever Black, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin
Det er begrænset, hvor meget sikkert faktuelt der er at sige om тпсб. Hvem det end er, der står bag projektet – hvis album, “Sekundenschlaf”, netop er udkommet på Blackest Ever Black – har gjort en dyd ud af at dække over musikkens ophav. Om тпсб’s forrige udgivelser lød det, at musikken oprindeligt var fundet på et harddrive fra Rusland, der var erhvervet ...
Læs resten
Soho Rezanejad – Længslens og harmens mange stemmer
Kritik
January 19 2018, af Alexander Julin
Soho Rezanejad “Six Archetypes” (Silicone Records, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin
Soho Rezanejad debuterede i 2015 med EP’en “Idolatry” på Silicone Records, som Rezanejad selv driver. Foruden et par mindre udgivelser, hvoraf seneste single, “Uplifter”, udkom på Janushoved sidste år, har Rezanejads stemme ellers figureret på bl.a. Croatian Amors album “Love Means Taking Action” og Lust for Youths album “International”. Mens Rezanejad siden ...
Læs resten
Kelela – Truth or Dare
Kritik
December 18 2017, af passive/aggressive
Kelela “Take Me Apart” (Warp, 2017) / Kelela, live at Pumpehuset – review by Ivna Franic. Photo by Anna M. Kanabas.
Los Angeles-based Kelela’s 2013 mixtape Cut 4 Me was not only an introduction to a new, powerful voice of contemporary r&b: it was also a demonstration of an original approach to the genre’s sometimes not-overtly-exciting musical backdrop. As much as Cut 4 Me was ...
Læs resten