Anmeldelse af Call Super: “Arpo” (Houndstooth, 2017) – af Emil Grarup. Den 10. november i år udkom Joe Seatons andet album under hans primære alias, Call Super. Seaton, som også har produceret under navnene Elmo Crumb og Ondo Fudd, er baseret i London og er tæt affilieret med pladeselskabet Houndstooth, der fungerer i forlængelse af den anerkendte London-klub Fabric. På Houndstooth har han også, ...
Læs resten
Rabit “Les Fleurs Du Mal” (Halcyon Veil, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin Texanske Eric Burton, bedre kendt under sit alias Rabit, har på mange måder været en hovedaktør inden for det, man med en lidt gennemtærsket term kan kalde kluborienteret eksperimentalmusik. Sammen med adskillige producere, der bl.a. har udgivet på Halcyon Veil, PAN, NON, Janus, Quantum Natives og Tri-Angle, har Burton med sine ...
Læs resten
Minais B “Deep Care” (Anyines, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen Minais B alias Villads Klint udgav i september albummet ”Deep Care”. For nogle vækker navnet måske mest af alt associationer til den nye gruppe Khalil, men han har tidligere udgivet to bånd som Minais B på Blodrøde Floder samt en EP på Petrola 80. At kalde “Deep Care” et album er imidlertid ikke ...
Læs resten
Knud Viktor “Ambiances” og “Images” (Institut for Dansk Lydarkæologi, 2017) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen Som en anden Zarathustra sad han på sit bjerg. Han optog de lyde, der var omkring ham, også de lyde det blotte øre ikke kunne nå. Sådan sad han og åbenbarede en verden for os, der skulle lytte. Sådan sad han på sit bjerg, den Povl Kjøller-lignende eremit Knud ...
Læs resten
Af Alexander Julin, foto af Siamak Nejadnourifar Iku Sakans virke er omfattende: Foruden at være dj og producer har den japanske musiker også samarbejdet med bl.a. Sun Araw, Anders Lauge Meldgaard (Frisk Frugt), Mads Forsby (Illdjinn) og Martin Vognsen (Jvtlandt) i flere konstellationer. Fem år er imidlertid gået, siden Sakan senest udgav musik i eget navn i form af det selvbetitlede debutalbum. I ...
Læs resten
Af Mikkel A. Kongstad Det her er i min bog en af årets bedste og mest inspirerende plader. Dustin Wong & Takako Minekawa har på “Are Euphoria” skabt en forunderlig serie af sært poppede andenverdens lydbilleder. Next level stads, med andre ord.
Læs resten
Af Emil Grarup New York-baserede Brian Piñeyro er kendt under et utal af aliasser: DJ Wey, Luis, Deejay Xanax og DJ Python. Under det sidsnævnte, DJ Python, har han netop sluppet sit debutalbum, “Dulce Compania”, som er den første udgivelse på ligeledes New York-baserede Incienso. Incienso er grundlagt af Anthony Naples, som også er ansvarlig for Proibito, et pladeselskab, som bl.a. har udgivet Local ...
Læs resten
Sassy 009 “Do You Mind” (Luft Recordings, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin, foto af Andreas Bjørseth Sassy 009 er en ny trio fra Oslo, der spiller kølig og distanceret popmusik. Trioen, der tæller Sunniva, Teodora og Johanna, har opnået en hel del hurtig hype og er nu yderligere aktuelle med deres debut-EP, “Do You Mind” Hvis musik er værd at skrive om, bør det kunne hæves ud over mulige sammenligninger og referencer, men den norske duo ...
Læs resten
Hector Rottweiler “Infrastruktur” (BIN, 2017) – reviewed by Javier Orozco. Jonas Olesen is the musical mind behind a series of projects (BIN, Batch Totem, IR, OOC) that gradually positioned him as a discreet underground noise pioneer in Denmark, known especially for his work with modified instruments and an archaeological approach to sound art. For the Infrastruktur EP he resuscitated his Hector Rottweiler alias; a nod to ...
Læs resten