Colin Potter – Fandenivoldsk minimalisme svøbt i nødvendig kassettebåndsæstetik
Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad.
Denne uges indlæg i Det Glemte Guld zoomer ind på debutudgivelsen fra Colin Potter (Nurse With Wounds/Current 93) “The Ghost Office” fra 1980, der blev genudgivet tidligere på året. Selvom vi i 2017 oplever, at genreskellene er mere opblødte end nogensinde, så viser “The Ghost Office”, at ‘Berlinmuren’ mellem krautrock, post-punk, techno og elektronisk minimalisme allerede tilbage i 1980 var opløst. Og selvom vi i 2017 i alt overvejende grad synes at diskutere mp3-er vs. vinyl, så viser “The Ghost Office”, at kassettebåndet har sin egen berettigelse i musikhistorien. I såvel 1980 som i dag.
I løbet af de sidste par år har der været en stigende interesse for den britiske DIY-musiker, pladeselskabsmand og studietekniker Colin Potters tidlige kassettebånd, der således er blevet genoptrykt i diverse formater på forskellige labels. Denne nyfundne interesse for de tidlige Potter-udgivelser kulminerer i år med Potters debut-båndudgivelse, “The Ghost Office”, der viser en ung og visionær DIY-kunstner, der bruger formatet kassettebånd og begrænsningen som en mulighed for at skabe et selvstændigt kunstnerisk produkt. Potter er i dag muligvis mest kendt for at være tekniker og livemusiker for Nurse With Wound, men i kraft af de sidste par års genudgivelser af hans tidlige kassettebånd, er der blev skabt en stærk fortælling om den engelske electro/punk-DIY-scene i slut-70’erne/start-80’erne, og hvordan en musiker som Colin Potter bryggede på nye musikalske landvindinger i grænselandet mellem den tyske krautrock, den amerikanske no wave og elektronisk minimalisme. Alt sammen med et ret unikt strejf af en art pop-sensibilitet badet i fandenivoldskhed og dystopisk humor (“Everybody dance/while the world falls apart”).
Lige en hurtig indrømmelse. Nærværende signatur er (igen) blevet klogere. Gudskelov. Indtil for få måneder siden var den seneste oplevelse med et kassettebånd, udover børnenes lydbåndsfortællinger om Junglebogen og deslige, et over 20 år gammel minde med Ace Of Bases “Happy Nation” på min første ghettoblaster (det var i øvrigt dengang, hvor ingen endnu havde lugtet lunten omkring “det nye ABBA” og deres suspekte nazi-referencer).
Der har i de senere år været et boom i dyrkelsen af kassettebåndsudgivelser, og for mit vedkommende er dette mest af alt blevet mødt med et lille fnis og en lystig kommentar om, at denne bevægelse synes at være helt i forlængelse med samme autenticitetshungrende tosser, der pludselig har genopdaget et format (vinylen) og nu hylder dets genkomst, som var det alt, hvad de manglede dengang CD’en, var det foretrukne medie (Se evt. fænomener som “Spinning Vinyl”-gruppen på Facebook, hvor et utal af brugere er lykkelige over endelig at kunne høre Soundgardens plader på vinyl. På ægte vis. Altså, sådan som de var tiltænkt, dengang hvor de blev indspillet og mastereret med henblik på – tada – optryk på den forbandede compact disc).
Long story short. Min trojanske hest ind i det nu relativt etablerede kassettebåndsmiljø er amerikanske Horse Lords og deres mixtape-serie, der udelukkende udkommer på bånd. Som den samler jeg er, har jeg været nødt til at rekvirere disse på bånd, og selvfølgelig har det betydet, at jeg langsomt er begyndt at indse den æstetiske nødvendighed af kassettebåndsudgivelser. Det handler både om lyd og om at gøre lortet selv. En ting, de fleste i dag også gør i produktionsøjemed via MIDI-programmeringer i Ableton eller ProTools med så uendeligt mange spor til rådighed, at det ville være sundt for de fleste, at zoome tilbage til dengang begrænsning ikke bare en nødvendighed, men i lige så høj grad en kunst.
I kølvandet på det opblomstrede kassettebåndsmiljø er der opstået en naturlig interesse for at grave tidlige kassettebåndsudgivelser frem og relancere dem på diverse formater: Vinyl, mp3, CD, det hele er i spil i 2017. Det er her genudgivelsen af Colin Potters debutudgivelse kommer ind og markerer sig på stærkeste vis. Både som et bemærkelsesværdigt musikalsk produkt, der viser hidtil undereksponerede sider af musikhistorien, men også som en udgivelse, der på afgørende vis fortæller historien om en DIY-kultur i slut-70’erne/start-80’erne og den soniske æstetik, der fulgte med som direkte konsekvens af det valgte (eller måske ligefrem det eneste mulige) udgivelsesformat for disse selvudgivelser. Vi taler selvfølgelig den her lettere basmudrende båndlyd og de af optageudstyret begrænsede kompositioner på en 2- eller 4-sporsbåndoptagelser, som regel.
“The Ghost Office” på vinyl anno 2017 lyder mere eller mindre som det gjorde, da det udkom på kassettebånd i 1980. På trods af et formatskifte er det lykkedes at lave en succesfuld transition fra et format til et andet, uden det har påvirket den nødvendige æstetiske signatur i Potters tidlige og primitive proto-techno, DIY-punk og minimalistiske kompositioner. Til gengæld har tracklisten ændret sig lidt. Potters egen forfængelighed har alligevel fået lov til at spille ind, hvor blandt andet den nærmest sexy, omend dystopiske dancepunk-skæring “Everybody Dance” er røget ud på grund af ‘humanitarian reasons’. Frit oversat; Potter er vist knapt så begejstret for sit eget spæde forsøg på at synge.
“The Ghost Office” anno 2017 er en dobbelt vinyludgivelse, der stadigvæk oser af den øjeblikkeligt tilstedeværende og fandenivoldske energi Potter i sin tid lagde i at kombinere sangene til båndudgivelsen. Udover at fungere som et stærkt vidnesbyrd om en ung og visionær DIY-kunstner, der gjorde optage- og udgivelsesmæssige begrænsinger til en mulighed for at skabe og eksistere selvstændigt uden om den etablerede pop- og rockkultur, afslører “The Ghost Office” også hidtil ukendte broer mellem den tyske krautrock, amerikansk no-wave, elektronisk minimalisme og post-punk. Alt sammen med en sær poppet fornemmelse. Derfor en udgivelsen en lille, men ikke destomindre ganske nødvendig tilføjelse til musikhistorien gravet frem fra en hidtil ukendt debutoptagelse i et lille studie i Sutton-on-the-Forest i North Yorkshire i årene 1979-1980. Stadigvæk svøbt i den helt uomgængelig kassettebåndsæstetik.
Info: Hør det meste af “The Ghost Office” heruder (inklusiv den frasorterede “Everybody Dance”). “The Ghost Office” udkom som dobbelt vinyludgivelse tidligere på året via Deep Distance Recordings.
