Passive/Aggressive

Fabriksrock fra en fortidig fremtidsdrøm – Peter Peter og Christian Rønn stævner ud som Panser

Blog December 1 2012

Peter Peter er én af dansk rocks enfant terrible, ikke forstået som den mest coke-sniffende, natklubsmadrende, dameædende og pikrock-struttende personage, men tværtimod som en af de allermest ukueligt kompromisløse guitarister, komponister og frie ånder herhjemme, en indiskutabelt dygtig og stilskabende musiker, der har sine egne kringlede kunstneriske visioner uden at dyrke rock’n’roll-mytologien som andet end en inspirationskilde (sammen med b- og c-kultur som sådan). Bemærk hvordan det gik, da resten af Sort Sol begyndte at skrive ballader. Og hvordan Peter Peter efterfølgende blandt andet har kanaliseret sit overskydende kreative krudt ud i en af verdens bedste danske guitarrockplader, “Sunrise” indspillet med musikkonglomeratet The Bleeder Group (jo sgu: bevis #1 og #2), og mest aktuelt ved at give depechen videre som producer for flere unge punkbands, ikke mindst som manden bag knapperne på Iceages kæberyster-debut “New Brigade”.

I mandags udgav Peter Peter så albummet “Panser”, der er lavet i samarbejde med den elektroniske musiker, filmkomponist og producer Christian Rønn. Musikken er oprindeligt komponeret som akkompagnement til stumfilmsklassikeren “Panserkrydseren Potemkin” (Peter Peter er stor filmfan) så langt tilbage som 2007 men nu altså samlet på et regulært album (læs: lp – Peter Peter er nemlig også stor vinylfan). Resultatet er en heftig combo af gurglende rifforama, tung og dyster, industriel stemning og vokal-weirdness, som det formidabelt flotte cover (papirklip udført med skalpel af tegneren og illustratoren Simon Bukhave) og de to lyttebidder neden for understreger. Peter Peter præsenterer “Panser” på følgende måde:

“Pladen er lavet af Christian Rønn og jeg i forlængelse af vores Panserkrydseren Potemkin-projekt. Techno møder rock – og hvad ved vi om det? At technofolk hader guitarer – og rockfolk hader techno – et perfekt sted at starte et helt umuligt projekt – så gider jeg godt. Pladen foregår i tiden efter Potemkin og følger en dreng og en pige i et fabriksmiljø i Danmark – socialisme som pop. Vi følger drengen, da han begynder at tvivle på, hvorfor han skal arbejde fra vugge til grav – spring til pigen i hendes fantasi om hvor skønt det ville være at bo på landet med en svedig olieret arbejderridder, der vil kæmpe for hendes ære. Spring til drengen fortvivle over arbejderklassen, der hellere vil sidde foran tv’et og se X-Faktor-klip til pigen på tv – nøgen i Big Brother-huset – tragedien er fuldendt.” (Peter Peter)

“Panser” er ude nu via Escho.