Passive/Aggressive

Flowers of Yes! – Tidslommesyning

Blog Kritik April 30 2016, af mikkelarre flowerspresse1

På tredje album fra Flowers of Yes! strækker bandet tiden i sin eksperimenterende dronefolkrock med et væld af fascinerende modsætninger.

Flowers of Yes! ”Silence & Trust” (The Cat Box Corp., 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Modsætninger driver i os alle. De får os til at tænke, til at vælge, til at dumme os og ikke mindst til at føle os godt tilpas med os selv, når vi har skabt balance mellem dem.

Modsætningerne trives hos Flowers of Yes! Navnet kontra musikken. Disse ja-blomster springer ud i improvisationer og træder over tøven, de folder sig ud. Men så er der udråbstegnet. Et smæld! En kraft, som bandets musik kun sjældent har i sine sonderende droner.
Flowers of Yes! tager sig tid til at lade musikken blive til. Det tager ikke under syv minutter og kan gerne tage et kvarter. Smældet udebliver. Tanja Vesterbye Jessens og Marie Aarup Jensens vokaler er slørede, den ene, den dominerende, er i hvert fald. Jeg ved ikke, hvem af de to den tilhører. Den anden er lysere og ligger som backing. Igen en modsætning, en klassisk kontrast, mørket og lyset. Det er sjældent til at høre, hvad de synger omme bag sløret, bag de støjende guitardroner, der hele tiden presser sig frem i lydbilledet og overtager, sluger vokalerne.

Ifølge bandet selv er ”Paperwork” en ode til administrativ perversitet. De bruger ordet ‘dylansk’, men det må være det musikalske udtryk, de refererer til, for emnet er tydeligt kafkask, selv om det slet ikke er så menneskefjendsk en version af administration, de præsenterer her. Dylan-oden er sat væsentligt ned i tempo og får en varm, nostalgisk tone ikke helt ulig Earths længselsfulde, twangede toner på især ”Hex”.

I ”A Fierce Smile” er det umuligt at høre, hvad de messer. Igen må jeg ty til pressemeddelelsen, der afslører, at det er en fordømmelse af den nuværende danske regering. Så bandet er politisk! Smældet forklaret. Udråbstegnet retfærdiggjort. Det er også et af pladens mest energiske numre med sin pulserende bas og ritualistiske trommer. Men trommerne får også et stort rum at udfolde sig i. Hen ad lyden på Swans-plader som ”Children of God” og ”White Light in the Mouth of Infinity”. Det er en tilbageholdt energi, der runger med patos.

Selv om de slørede vokaler antyder en vis apati, så er udråbstegnet der. Pladens andet nummer hedder ”Demand/Refuse”. Den titel er der vilje bag, trods om ikke andet. En akustisk guitars rytmiske anslag giver også sangen fremdrift. Men guitardronerne og vokalerne flyder, vil ikke stille sig op og forsvare titlens motto. Cirka midtvejs kommer der en form for klimaks, hvor vokalerne stiger i intensitet for derefter at efterlade lytteren i et tomrum med plads til, at dronerne kan svulme op. Derefter vender vokalerne tilbage sammen med guitaranslaget. Stilstanden genoprettet på ny.

Det er det her, Flowers of Yes! gør. Dronende folkrock med en bismag af amerikansk folklore, en dominerende kvindevokal, der vækker minder om en blanding af Hope Sandovals (Mazzy Star) mystik og Thalia Zedeks (Come) grumsede flod af en vokal, langsomme, twangy guitartoner som hos Earth, og den der lydudforskende stilstand som man finder hos bl.a. Experimental Audio Research, Jackie-O Motherfucker og Labradford. Den store spændvidde mellem de tre bands er helt bevidst, for Flowers of Yes! spænder vidt, men har alligevel nogle samlende kræfter i dronerne og kontrast-vokalerne.

Det er derfor, det både overrasker og giver fuldt ud mening, at pladens sidste nummer, ”Everything Is Bright”, har et minimalt technobeat i centrum, mens den ene vokal klager og den anden mumler, fuldstændig ude af balance, og mens nummeret driver foruroligende fremad, skifter guitardronerne fra lyse, nærmest optimistiske, til støjende med dybere resonansbund. Alt er alligevel ikke så lyst. Titlen spiller ironisk på de modsætninger, pladen er gennemsyret af.

De gennemgående droner og den tid, hvert nummer får lov at udfolde sig i, værner om nuet, et behov for at glemme pointen, men samtidig rasler energien i baggrunden og bliver konkret omverdenssøgende i noget så profant som dansk politik.

Spændingen mellem de mange poler gør, at ”Silence & Trust”s over en time lange udfoldelser er fascinerende at lytte til, til den sidste drone dør.

Info: ”Silence & Trust” udkom 19. marts på The Cat Box Corp.