Kogekunst – Følsomme afvigelser
Kogekunst “SEXEDE” (Musikkens Beskyttelse, 2018) – anmeldelse af Morten Østergaard Rasmussen
Musikhistorien har efterhånden demonstreret, at det ikke altid er lige nemt at formidle sine følelser gennem musik på en måde, der rent faktisk er værd at lytte til. Alligevel har den aalborgensiske duo Kogekunst gjort et ihærdigt forsøg på at gøre deres følelsesliv interessant, hvilket har udmøntet sig i albummet “SEXEDE”, en opfølger til bandets debut, “Kogekunst EP”, der udkom på 7”-vinyl i 2014. Albummet er en uforudsigelig samling af mange forskellige genrer, bundet sammen af et tekstunivers, der på en gang er umiddelbart og kryptisk, og som aldrig helt finder ro.
På mange måder bliver stilen for hele albummet allerede lagt på det første nummer, den klaverbårne ballade “Køkken”. Her bliver teksten splittet op mellem linjer så umiddelbare som “Jeg holder af dig, sådan da” og steder, hvor man bliver helt i tvivl om, om man har hørt rigtigt, som f.eks. når der bliver sunget “Jeg tager dansen med fødderne og flytter dem op i hænder og nakke”. Musikalsk set er nummeret hele vejen igennem meget afdæmpet, men da det pludselig munder ud i en meget storslået fællessang, skaber det en forventning om, at de resterende otte sange ikke vil holde sig til en enkelt idé.
De ni numre er et overraskende netværk af forskellige tilgange til forholdet mellem følelse og eksistens. Eksempelvis er “Hvorfor” en sammensætning af et drømmende og lettere eksistentielt omkvæd og henkastet snak om at være “den gode dreng, der har det som et svin”, bygget op omkring et setup af synthesizer, trommer og bas. Andre numre som “Le” og afslutningsnummeret “Har tid” er lydmæssigt mere sparsomme med sporadisk guitarfingerspil og forsigtig, tostemmig skønsang, hvor linjer som “Jeg har tid det meste af tiden. Og jeg har lyst resten af tiden”, får lov til at stå klart frem i lydbilledet.
Et centralt nummer er singlen “Kan ikke vente til i morgen”, der er ét langt omkvæd, som gentager titlen igen og igen. Vokalen er et meget intuitivt studie af en række stemmer, der strækker sig fra det dybe og klare til en skinger falset, der gør det helt umuligt at forstå, hvad der bliver sunget. Det er svært at vurdere fordelingen af seriøsitet og ironi, men intentionen med nummeret er ligegyldig, når resultatet er så tilpas charmerende og catchy, at man helt får sympati for alle dem, der har svært ved at vente til i morgen.
Albummet er dog ikke kun et studie i balladernes afarter. F.eks. er “Klaver + telefonsvarer” en a cappella-duet mellem duoens ene medlem, Oskar, og hans fortidige jeg, der har lagt en besked på hans telefonsvarer 14 dage tidligere. Numrene “Saltvand Pt. 1” og “Saltvand Pt. 2” hører også til pladens mere eksperimenterende numre. Begge sange er bygget op omkring den kryptiske tekstbid “Og det er Saltvand, der drypper på mit hår”, der er svær at placere i en kontekst i forhold til resten af pladens tekstunivers. Især “Saltvand Pt. 2” skiller sig ud ved at åbne med en længere, støjende guitarsolo, der mere minder om det skramlede udtryk fra “Kogekunst EP” og især nummeret “Since the First Time I Saw You”.
“SEXEDE” kunne på mange måder godt virke som et splittet album, der nemt kunne falde fra hinanden. Det ene øjeblik er det hjerteskærende, det næste ironisk, og før man ved af det, er man placeret midt i et uforudsigeligt formeksperiment. Alligevel er det værd at lytte til hele albummet, for alle sangene er båret af gode melodier, solid sangskrivning og diskret poesi, der sagtens kan fungere i vidt forskellige kontekster. Selvom intentionerne med de æstetiske valg og især vokalen er tvetydig, føler man alligevel, at man bliver taget seriøst som lytter.
Kogekunsts første fuldlængdeplade er et interessant og mangesidigt album, der rummer et væld af musikalske idéer, og det kan varmt anbefales at lytte det igennem, hvis man gerne vil forsøde tilværelsen med intuitivt medrivende og følsomme bekendelsessange.
“SEXEDE” blev udgivet på Musikkens Beskyttelse i august 2018. P/A interviewede desuden Kogekunst i 2015.
