Nina Cristante – Selfportrait Bar Italia “Quarrel” (World Music, 2020) – anmeldelse af Claus Haxholm Jeg ved ikke præcis, hvem der står bag Bar Italia, men det er i hvert fald NINA (Nina Cristante). Hun har ad flere omgange samarbejdet med Brynje og Dean Blunt, som også står bag selskabet World Music, der har udgivet “Quarrel”. Alle tracks på udgivelsen er ret korte og relativt sløsede, men enkle i deres ...

Janushoved “The Moon Draws the Ravenous Sea” (Janushoved, 2020) – anmeldelse af Claus Haxholm Janushoved fejrer sit seks-års-jubilæum med en ret stor, men absolut overkommelig compilation med rigtig meget øreguf; en tilgængelighed, der bestemt har været undervejs i en række år, men som synes at falde i hak på udgivelsen her.

Marcela Lucatelli “Anew” (self-released, 2020) – review by Macon Holt “Anew” is the latest album from the Copenhagen-based, Brazillian composer/vocalist/concept engineer (to borrow Kodwo Eshun’s term) Marcela Lucatelli. The record sees her taking her expertise in extended vocal techniques as a way to perform an improvisational exploration of a computer programming manual while providing herself with piano accompaniment. But the facts of the record seem to ...

Af Alexander Julin Mortensen, fotoserie af Stephanie Stål

ML Buch udgav for nylig sit debutalbum, “Skinned”, via københavnske Anyines. Albummet følger op på 2017-EP’en “Fleshy” og byder på 10 sange, der varierer mellem eksperimenterende jam, elektronik og mere traditionel sangskrivning. Fælles for sangene er en særegen intimitet og nerve, der vækker mindelser om bl.a. danske Cæcilie Trier (CTM) og engelske Tirzah. ML Buch deler disses evne til at skrive musik, der både lyder enormt privat og samtidig dybt vedkommende og åben. “Skinned” fremstår derfor både som en modig blottelse og som en varm indbydelse til at lytte og erfare noget nyt og almengyldigt. Det kræver mod at skrive kærlighedssange, fordi de så let kan forfalde til trivialiteter og uvedkommende klichéer. ML Buchs musik er ikke i nærheden af dette.

Her følger et interview med ML Buch, akkompagneret af et mix fra hende, og til sammen kaster de lys over “Skinned” og processen bag albummet. Læs resten

The Black Nothing: “Stilleben” (ILK Music, 2020) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Jeg hører spøgelser. Men ikke altid. Mest når jeg hører The Black Nothings nye plade, “Stilleben”. I det her genrelegetøj, komponist Anders Filipsen kalder The Black Nothing, har spøgelser sneget sig ind.

Af Markus Tange Galen Tiptons EP “Godexx” kan sagtens beskrives som utålmodig musik. De ophuggede vokalstumper står i kø for – allieret med bas og rytmiske elementer – at blive katalysator for lytterens næste endorfin-eksplosion. Ambitiøse ambient-aficionadoer eller andre af den gode smags vogtere kunne fristes til at synes, at der er tale om decideret nemme point, en leflen for et ukritisk Tiktok/zoomer-segment. 

V/A “Phase Contrast” (Intercourse, 2020) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen 2020 har allerede budt på adskillige kompilationer fra de elektroniske musikmiljøer i Danmark. Foruden “Kulør006” på Kulør og “Expand” på Petrola 80 udsendte det aarhusianske selskab Partners også kompilationen “Friends & Family” tilbage i marts, mens det københavnske selskab Axces udgav “Pool Device” i maj. I juli debuterede det nyligt opstartede ...

Af Mikkel Arre Både som dj, producer og sangerinde tager Astrid Engberg ofte udgangspunkt i jazz, men strækker sig samtidig frit i adskillige retninger: dansable beats, rytmik og melodier fra varmere himmelstrøg, blidt udflydende psykedeliske omveje.

Af Alexander Julin Mortensen – foto: Emil Hornstrup Jakobsen SØS Gunver Ryberg har markeret sig i adskillige kunstneriske kontekster over de seneste år. Hun har skrevet musik til bl.a. computerspil, film, forestillinger og performancekunst. Og så har hun udgivet EP’er og et album, der med god grund er nået langt ud over de danske grænser. Sidste år spillede hun bl.a. til et arrangement i Manchester kurateret ...