Sisters With Transistors – Sisters Are Doing It… All By Themselves?
Feature
June 12 2020, af mikkelarre
A few years back, when covering the first Hyperreality festival, I spent an afternoon at Vienna’s mumok, a contemporary arts museum. At the time, there were two major exhibitions, “Woman”, dedicated to feminist avant-garde artists of the 1970s, and “Oh…”, which focused on one Austrian artist’s bizarre take on mumok’s own collection of modernist and contemporary art.
“Woman” displayed an extensive collection of stunning and challenging works by artists such as Cindy Sherman, Valie Export and many others. Crammed together and categorized around topics typically associated with women such as the household and sexuality, the works were stripped of the historical, social and geographical contexts that made each of them important and exciting in the first place.
“Oh…”, on the other hand, exhibited Jakob Lena Knebl’s peculiar intervention in the collection of well-known works: a painting by Picasso only visible as a reflection in a blurry mirror, a statue by Giacometti dressed in a shiny red dress and installed on a revolving turntable, among others. By arranging these masterworks in unexpected situations or even reducing them to a decorative function, she facilitated a confrontational – and fun! – take on a part of the art history canon, which is rarely challenged outside the realm of critical and academic writing.
Læs resten
Vanessa Amara – Intet går tabt i den flygtige form
Kritik
June 8 2020, af emilgrarup
Vanessa Amara “Poses” (Posh Isolation, 2020) – anmeldelse af Morten Ø. Rasmussen
Vanessa Amara består af Birk Gjerlufsen, Victor Kjellerup og Sebastián Santillana. Siden 2013, hvor de debuterede med kassette-udgivelsen “Both Of Us” på Posh Isolation, har den danske trio over fire vellykkede udgivelser forfinet kunsten at komponere smukke og melodiske ambient-ballader. På den 18 minutter lange EP “Poses” sker der dog ...
Læs resten
Mads Kjeldgaard & Claus Haxholm – En korrespondance
Feature
June 5 2020, af passive/aggressive
I denne mail-korrespondance interviewer musiker/komponist Claus Haxholm den Oslo-baserede musiker/komponist Mads Kjeldgaard, og sammen dykker de ned i Kjeldgaards lyd og praksis.
Claus Haxholm: Jeg tænker, vi starter ved din nye udgivelse “Discussion With Geographical Entities”, der på mange måder opsummerer flere af de kvaliteter, jeg synes, dit arbejde har.
Først og fremmest arbejder kompositionen både med det digitale, og vist nok, til dels, det ‘generative’ (et ord, jeg stadig er lidt i tvivl om, hvor præcist jeg kan bruge; vi kunne også sige det ‘systemiske’ med selvstyrende kompositionsdele) samt et sted, i det her tilfælde en stue (lyder det som).
Min viden er nok ret begrænset på det her område, men jeg synes, at når man har med generativ/systemisk musik at gøre, så er det tit meget “rent” og digitalt, hvor der her bliver blandet med, hvad der nu sker det sted, hvor mikrofonen er placeret.
Vil du uddybe lidt, hvad du tænker om klanguniverset (f.eks. det digitale >< det akustiske, hvis det overhovedet er vigtigt for dig), men måske også lidt på konceptet bag ‘the Vortex’ (programmet brugt til den her udgivelse)?
Mads Kjeldgaard: “Discussions With Geographical Entities” blev optaget i ét take ved hjælp af et af mine selvkomponerede performancesystemer, som hedder The Vortex. Det blev optaget på mit værelse i Oslo Sentrum under Covid-19-krisen, hvor jeg som så mange andre var i karantæne. Her havde jeg sat et hjemmestudio op på et strygebræt, hvor jeg kunne have mine mikrofoner og controllere (jeg fik ganske ekstreme smerter i både skuldre, nakke og knæ af at sidde sådan, det kan virkelig ikke anbefales). Reglerne for karantæne ændrede sig hele tiden på det tidspunkt, så jeg forlod meget sjældent mit rum eller min lejlighed. Når jeg satte mikrofonen til min computer, kunne jeg vælge mellem at pege den mod gaden og optage støjen og larmen derfra og det liv, som fortsatte tilsyneladende ufortrødent derude, eller ind mod rummet, hvor jeg sad og improviserede med at gnide sten mod hinanden, rasle nøgler og bruge min egen vokal i ren og skær kedsomhed. Læs resten
Lawrence English – Orglets rolige røst
Blog
June 1 2020, af Alexander Julin
Af Alexander Julin Mortensen
Orgelet har, som jeg oplever det, aldrig føltes så præsent i eksperimental minimalisme og ambient, som den gør i disse år. Jovist har det været brugt længe før og med vellykkede resultater: Tænk eksempelvis på “Cycles” (1977) af Jon Gibson. Men instrumentet har ikke virket så, ja, nærmest allestedsnærværende, som tilfældet er i disse dage.
Læs resten
Dancer – En psykedelisk kobradans
Blog
May 29 2020, af mikkelarre
Dancer “1” (Mastermind Records, 2020) – pladeanmeldelse af Rasmus Søndergård Madsen.
Den nye Aarhus-trio Dancer, bestående af Nikolaj Heyman på guitar og orgel, Jakob Buchanan på trompet og Thomas Eiler på trommer, giver på sit debutalbum en improvisatorisk tur rundt i moderne jazz. De tre har afsæt i vidt forskellige baggrunde, som spænder over alt fra lyrisk ECM-jazz, vidtfavnende rockproduktioner og storslåede orkesterværker til hårdtslående impro- ...
Læs resten
Alle – Mellem modenhed og barnlighed, kundskab og intuition (interview)
Feature
May 26 2020, af emilgrarup
Af Emil GrarupJeg vil begynde dette interview ved at lægge mig fladt ned og indrømme, at Natal Zaks’ (Central, Palta, Mitro, Maizena m.fl.) seneste udgivelse som Alle, ”Alletiders”, er et af de bedste albums, jeg har lyttet til i år.
Læs resten
Pythia’s Journals – A monomedia festival for our isolation pods
Blog
May 24 2020, af mikkelarre
Review by Macon Holt
Pythia’s Journals is an online art festival conceived, organized and curated by artists Tobias R. Kirstein and Signe Vad, through Vad’s organizations, Office of Emergency and The Syndicate of Creatures. The festival takes its name from the mythical Greek priestess who both channelled and interpreted the utterances of the god Apollo and transduced them into cryptic prophecies stored in a ...
Læs resten
Banh Mi Verlag – Lavpraktisk poesi og digitalt frisind
Blog
May 22 2020, af mikkelarre
Af Claus Haxholm
Jeg har i længere tid fulgt det amerikanske label Banh Mi Verlag og bagmanden Jack Callahan, efter jeg spillede med ham på Mayhem som Die Reihe for en del år siden.
Koncerten fik mig til på ny at undre mig over, hvad musik er og kan, og den linje har BMV fulgt rigtig godt siden. Det gælder også de tre nyeste udgivelser.
Det første bånd ...
Læs resten
Splash Pattern – I heden fra buldrende maskiners slagtøj
Kritik
May 19 2020, af Alexander Julin
Splash Pattern “Sentinel” (selvudgivet, 2020) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen
Blandt flere efterhånden relativt velkendte navne og projekter bød kompilationen “Kulør 006”, der udkom tidligere i år, også på et nyt bekendtskab. Pladen sluttede nemlig med et brag takket være det melodiøse og ørehængende nummer “Os” fra det nye projekt Splash Pattern. Forud for “Kulør 006” havde Splash Pattern dog præsenteret en længere række nye numre på Rinse FM i et indslag kurateret af den prominente London-baserede ...
Læs resten