Af Simon Christensen Den frivilligtdrevne arrangørgruppe Para – også kendt som P A R A – har sammen med kunstnergruppen Last Oblivion skabt en musikaften under navnet “In The Spiral”. Her har de inviteret i alt 12 musikere, primært fra den københavnske undergrund men dog fra meget forskellige genremæssige udtryk, til at spille koncerter i en lyd- og videoinstallation, som arrangementet tager ...
Læs resten
Gaia/Drukner “Split-12″” (Virkelighedsfjern, 2019) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Riff riffer. Riffer tungt. Trommer slæber, slæber tungt. Bas bunder, bunder melodisk. Vokal drukner. Vokal drukner. De to danske stoner/doom-bands Drukner og Gaia er gået sammen om en 12″-split og præsenterer på hver deres pladeside deres version af doom iblandet stoner-tendenser og en smule sludge. Og formlen, der spilles efter, er som skrevet foroven. Det kunne man sige ...
Læs resten
Af Simon Lund Pedersen I foråret 2018 rejste Hans Gustav Bjørklund Moulvad fra København til New York for at indspille i Sonic Youths gamle studie, Echo Canyon West. Her lagde det hedengangne støjrockbands trommeslager, Steve Shelley, rytmebunden under Moulvads guitar og vokal, og resultatet blev otte sange, der udgør hans debutalbum under navnet Mavourneen.
Læs resten
Exhibition “Bjerget Synger. Lydmaler Knud Viktor og hans verden” at The Museum for Contemporary Art in Roskilde (January 18-April 28 2019) and LP “Les Éphémères” and EP “Le petit Duc” by Knud Viktor (The Institute for Danish Sound Archaeology, 2019) – Review by Laura Juncker In the wake of his passing in 2013, the life’s work of the sound artist, Knud Viktor, has resurfaced in ...
Læs resten
Af Simon Tornby
Italienske Riziero “Riz” Ortolani (1926–2014) var en meget alsidig og særdeles aktiv filmmkomponist op gennem 60’erne til 80’erne med over 200 titler bag sig – og han var aktiv til sin død i 2014.
Ortolani startede karrieren i 50’erne, men slog for alvor igennem i ’62 med musikken til “Mondo Cane” (A Dog’s Life) af Paolo Cavara/Gualtiero Jacopetti/Franco Prosperi. Herefter kom der tilbud fra England og USA, og den meget produktive italienske filmindustri i 70’erne og 80’erne benyttede sig ofte af Ortolani. Senest har Nicholas Winding Refn genbrugt hans musik i “Drive”, og det samme har Tarantino i hhv. “Inglourious Basterds”, “Kill Bill” og “Django Unchained.”
Det, jeg bedst kan lide ved Ortolani er ikke hans tidlige orkestermusik, men derimod hans gyser- og giallo-soundtracks. Og så har han nok også lavet det bedste kannibalfilm-soundtrack, nemlig til filmen “Cannibal Holocaust” (Ruggero Deodato, 1980).
Der er ofte meget markante og uforudsigelige overgange i hans musik og i hans sammensætning af instrumenter. Jeg har aldrig før hørt lignende kontraster; fra storladen orkestermusik til stammetrommer på en fugtig kannibal-ø; fra melankolske strygerarrangementer til hidsige motorik- rytmer med skrig og pumpende basgang.
Victor Espasandín ”Árbol Bajo Tormenta” (Anyines, 2019) – anmeldelse af Emil Grarup Den 26. marts udkom Árbol Bajo Tormenta af uruguyansk-danske Victor Espasandín. Albummet, der udfolder sig over syv skæringer, er udgivet på det københavnske pladeselskab Anyines, som til dagligt administreres af Aske Zidore og Villads Klint, bedre kendt som hhv. An Gella og Minais B.
Læs resten
ASUNA & Jan Jelinek ”Signals Bulletin” (faitiche, 2019) – review by Wieland Rambke Jan Jelinek is a legend of minimal music: For more than two decades now, the German producer has used samples, field recordings and modular synthesizers to produce gently pulsating music that feels organic, yet hi-tech. On and off through the last five years, he has been collaborating with Japanese sound artist ASUNA, and ...
Læs resten
Af Nils Bloch-Sørensen Den københavner-baserede komponist Holger Seidelin står bag det tværmediale projekt Eik’s Future Memories. Det er centreret omkring en interaktiv hjemmeside, hvor Seidelins alterego Eik udgiver musik, han beskriver som “minder”. Det femte af dem, “Women In Glass Cages”, udkom i midten af marts. Hvert nummer har sin egen underside, hvor man opfordres til at scrolle gennem et visuelt kludetæppe af mangategneserier, pixellerede billeder ...
Læs resten
Black Midi Af Adam Thorsmark Fire gange om året samler jeg – med afsæt i en helt ekstremt subjektiv udvælgelsesstrategi – en god håndfuld af de nye sange fra ind- og udland (samt et par perler fra arkiverne), som har klæbet sig allerbedst fast til min hjernebark i det netop afsluttede kvartal. Herunder får du en blanding af oversete og mere kendte sange, men den røde tråd ...
Læs resten