Works for Radio – Den digitale æter som galleri
Af Anina Uldum – foto (af Tasersuaq, hvor Jana Winderen har optaget sit værk): Eider Palmou/Flickr
Internetradiostationen The Lake lancerede for nylig projektet ”Works for Radio”, der kan opleves i Tårnrummet hos Nikolaj Kunsthal indtil d. 24. januar og som en fast del af radiostationens flow. ”Works for Radio” er otte værker bestilt af The Lake hos folk som CM von Hausswolff, Jana Winderen, Klara Lewis og Hildur Guđnadóttir. De otte stykker lydkunst er tiltænkt radiomediet og spænder fra fortællinger over samplet reallyd til ambientmusik. Du kan høre alle værker nederst i dette indlæg.
Den 9. januar blev sløret løftet ved et arrangement i Nikolaj Kunsthal, hvor Jan Sneum og Jan Stricker fra The Lake lagde de formidlende rammer. Stricker forklarede, at det i 20’erne ikke var usædvanligt, at fx tyske radiostationer eksperimenterede med at bestille værker af dadaister. Ifølge Stricker står radiomediet endnu over for en eksperimenterede fase, og The Lake leger med.
The Lake er ikke imod den moderne radio, men ligger fint i forlængelse af moderne tendenser, hvor den kommercielle musikradio udfordres. Så The Lake trækker sig et par skridt tilbage fra radiomediet og betragter dets grundsten: Radio er lyd, der bliver broadcastet. Herfra er der uendeligt mange veje at gå. Som fx at betragte en radiokanal som et udstillingssted.
I projektet bliver kunsthallen et sted at udstille lyd og radioen et sted at broadcaste kunst. Lydkunsten – eller radiokunsten – kommer således til at ligge på et ret udefinerbart sted efter de etablerede normers målestok. I radioens ”flow”-format, hvor det typisk er musikken, der hersker, bliver rytmen og poesien i det talte og naturens atmosfæriske lyde transformeret til musikalske værker.
I Gry Bagøiens værk, “Valley of the Whales”, bliver den hylende vind, der river i Rigshospitalets vægge, transformeret til instrumenter. Det samme bliver taxaradioens knitren i Maia Urstads “Rush Hour Drive”. Rammerne for de musikalske værker udfordres, når de bliver bestilt som kunstværker, og når radioen transformeres til et udstillingsmedium, eller når musikken installeres i en kunsthal. Man udfordres nemlig til at betragte musikken som værker på lige fod med kunsten frem for blot som ”en sang”.
Radioen i dag har mange nye former – den kan lyttes live eller on-demand, til offentlige lytte-arrangementer, derhjemme over opvasken eller på telefonen i bussen. Radioens lyd kan være en invitation til at lade sig transportere til andre verdener. Igennem hovedtelefonerne kan man skabe et rum for sig selv, og lydene bliver meget intime – som om det kommer indefra. På den måde er radioen et spændende medie for kunstværker at udfolde sig i – at lade den opstå spontant i kanalens flow og lade dem trænge helt ind i sindet. Der er ikke meget kropslig eller sanselig afstand mellem menneske og værk, når lytteren kan sidde i det private og lade sig indhylle i de forskellige værker.
CM von Hausswolff – A Bee Called Ramon
Gry Bagøien – Valley of the Whales
Hildur Guðnadóttir – Folk faer andlit
Jana Winderen – Tasersuaq
Klara Lewis – Shall Should
Maia Urstad – Rush Hour Drive
Pejk Malinovski – Slipper Hero
Skuli Sverrisson – Sleep Marks
Info: ”Works for Radio” kan høres i Nikolaj Kunsthal til og med søndag d. 24. januar. Herefter er de tilgængelige som en del af søen på thelakeradio.com.
