Yuri – I trance i lagerhallen
Yuri “Menat” (Janushoved, 2019) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen
“Menat” er Susanne Mouritsens tredje udgivelse under aliasset Yuri, og den kan bedst opsummeres som en slags new age industrial. En konstant flakken mellem det maskinelt voldsomme og det blidt transcenderende. Som sine forgængere er “Menat” udgivet af Janushoved, og Yuris lyd passer da også som fod i hose med selskabets stramt kuraterede udtryk, der af P/A’s Alexander Julin er blevet beskrevet som et “evigt voksende univers af lunefuld nostalgi og euforisk melankoli”.
Mouritsen er garant for et usædvanligt formfuldendt og konsekvent udtryk, og på mange måder ville numrene på “Menat” gnidningsfrit kunne indgå på hendes tidligere udgivelser. Dette skal bestemt ikke forstås som et kritikpunkt – det føles ikke, som om Yuri-projektet er stagneret. Snarere har man fornemmelsen af kontinuitet, en ubrudt afsøgning af et stærkt demarkeret univers.
“Menat” domineres af en allestedsnærværende rumklang, der slører lydenes kanter, til de blot er utydelige aftegninger. Så præsent, at man til tider får fornemmelsen af, at de i grunden ganske statiske numres dynamik og intensivering skyldes den akkumulerede rumklang.
Lag på lag på lagerhal.
Mens jeg lyttede, havde jeg en usædvanligt visuel oplevelse. Jeg havde en klar fornemmelse af, at alle pladens numre udspillede sig i det samme lokale – en svagt oplyst lagerhal. Forskellige skulpturer trådte frem i dette rum. En tåge drev langsomt igennem det. Jeg havde en meget klar fornemmelse af at ligge stille. Jeg tror, jeg lå på gulvet og observerede de skiftende former. Statisk, mens de svævede forbi mig og stod stille et øjeblik. Lod sig betragte. Voldsomme bølger af støj skyllede over mig i “Yakshini”. Et ituslået kor vajede fra side til side i “Approach”. En klar krystal svævede i hallens mørke i “Ajanta”. Forvrænget flaksende insekter ilede gennem “Early Figures”.
Yuri er betegnelsen for en type manga, der fokuserer på seksuel eller platonisk kærlighed mellem kvinder, hvilket fremstår helt centralt, når man kigger ned over tracklisten til “Menat”. Pladen er spækket med referencer til ikke-vestlige religioner og steder. Mytiske og religiøse referencer, som introducerer et skær af diskurs i de ellers abstrakte landskaber – små flugtlinjer ud af lagerhallen.
Eksempelvis er Menat, foruden at være et område i det centrale Frankrig, også navnet på et instrument associeret med den oldegyptiske gudinde Hathor. “Feather of Maat” refererer til den ordensbringende oldegyptiske gudinde Maat. “Yakshini” er en feminin figur i hinduistisk og buddistisk mytologi. Og så fremdeles. Vi kan så gisne om, hvad “Vital Sap” er et billede på…
Fælles for disse løse referencer er, at de alle taler om kvindelig styrke og om det feminines centrale plads i oldtidens religioner. En plads, det vestlige hegemoni har ignoreret, undertrykt og bevidst udeladt fra sin historieskrivning. Det er, som om disse henvisninger omdanner pladens landskaber til en slags grobund for nye fiktioner og nye virkeligheder. Musikkens abstraktion som en mulighed; et rum, hvori der kan drømmes nye ordener frem. Tør jeg sige, at en form for decentralisering finder sted? En bevægelse væk fra den vestlige orden. En kobling af den yppervestlige elektroniske musiktradition og en ikke-vestlig mysticisme. Den digitale trance parret med den rituelle.
Info: Menat udkom den 11. marts på Janushoved.
