Passive/Aggressive

20.000 plader under havet – Periskop, Drowning og udgivelsens anatomi

Blog November 4 2013

crossroadsbaker-3

Af Emil Thorenfeldt

CD’en er død, kassettebåndet lever og vinylen gør sit indtog i mainstreamen. Bandcamp, Spotify, Youtube, Soundcloud mv. har overtaget Myspaces rolle, hvad angår onlinestreaming, og nye lytteplatforme opstår jævnligt. Musikverdenen anno 2013 er fragmenteret og overfladisk, og mange nye udgivelser drukner anonymt i strømmen af Pitchfork Advance-streams, Spotify-playlister og, gisp, ulovlige downloads.

Netop derfor er det seneste elektroniske krydsermissil fra Danny Kreutzfeldts alter ego, Periskop, lastet med nok musikalsk sprængstof til at sprænge en mindre pladespiller i luften. Periskop – 40, udgivet på det pionerende danske pladeselskab Uhrlaut Records, består af intet mindre end 32 timer, 20 minutter og 4 sekunders musik fordelt på 1 LP og 39 plader samlet på et USB-medie. Udgivelsen er en kronik over 13 års musikalsk virke og svømmer, som navnet antyder, rundt mellem en række afarter af, hvad bedst kan karakteriseres som ubådsmusik. Trods den fælles betegnelse favner de 40 plader bredt fra noise over techno til decideret ambiente passager, dog typisk med et pulserende beat fra havets bund i rollen, som den cousteaudianske forener.

Selv med Periskop – 40s status som Danmarks længste musikudgivelse udgør den efter sigende blot en lille del af Kreutzfeldts optagelser; således blev godt et halvt dusin timers musik vejet og fundet for let til at blive en del af udgivelsen, mens en lignende mængde måtte lade livet pga. oprethavsmæssige udfordringer i forbindelse med musikalske samarbejder. Selv en overfladisk gennemlytning af materialet giver da også indtrykket af, at der til stadighed vil være technoide skattekister begravet på bunden af endnu uopdagede hjørner af Periskops hav.

Hvis 32 timers Periskop-optagelser virker for voldsomt at dykke ned i, kan man med fordel sætte kurs mod www.drowning.cc, der huser Danny Kreutzfeldts andet musikalske hjertebarn: netlabelet Drowning. Med udgivelser fra bl.a. Moongazing Hare, Aidan Baker & A-Sun Amissa, Wäldchengarten og SOL skiller det snart fire år gamle selskab sig allerede ud ved sin gennemgående fokus på dronende og/eller slæbende lydflader, men Drowning er i lige så høj grad karakteriseret ved den særegne tilgang til musikudgivelsen som produkt. Alle udgivelser er udgivet til fri download under en Creative Commons-licens – og i indtil videre to tilfælde suppleret af kassettebåndsudgivelser på andre labels – men uden at der er slækket på ambitionsniveauet for hverken indhold eller (virtuel) indpakning.

Gratisudgivelsen som kurateret totaloplevelse er, af åbenlyse årsager, et håbløst urentabelt foretagende rent økonomisk, men i disse tider hvor værdien af musik er en flydende og omstridt størrelse, fremtræder Drowning som et friskt bud på, hvorledes man kan udgive musik med maksimal tilgængelighed uden at falde i lyt-og-smid-væk-fælden. “Musik bør ikke være gratis. Det bør ikke engang være billigt”, skrev Lower Dens’ Jana Hunter engang i et blogindlæg med ræsonnementet at det udvander folks forhold til musik. Drowning såvel som Periskop – 40 er begge eksempler på, at gratis musik i 2013 hverken behøver give afkald på dybde eller opdrift.