Mads Emil Nielsen – At forstærke alle fejllyde og skabe ny musik (interview)
Af Alexander Julin
Mads Emil Nielsen er muligvis bedst kendt som en del af den elektroniske duo Graf, der udgav sit debutalbum i 2012, men har herudover også arbejdet med diverse soloprojekter og andre konstellationer – både inden for video-, lyd- og installationskunst. I marts i år udgav det Brooklyn-baserede selskab Plant Migration et bånd ved navn “PM016” af Mads Emil Nielsen. Det introducerede selskabet med ordene: ”The four pieces on this release are based on short orchestral and percussive samples which are run through various synth modules / effects.” På papiret lyder det muligvis som en kedsommelig konservatorie-affære, men udfaldet af Nielsens seneste bånd fremstår heldigvis både afbalanceret og velovervejet i sit udtryk – og ikke mindst lige så livligt og impulsivt, som det er gennemtænkt.
Passive/Aggressive har mail-interviewet Mads Emil Nielsen om båndet, hans kommende projekter og om at producere for Lukas Graham. “PM016” kan streames via bandcamp og købes via Plant Migrations hjemmeside.
P/A: Hvornår er indspilningerne til “PM016” foregået, og hvad har kendetegnet indspilningsprocessen?
Mads Emil Nielsen: “Track 1, 3 og 4 er indspillet/produceret mellem februar og august 2013. Track 2 (“Sway”) er oprindeligt lavet til en installation/koreografi sidst i 2012, men i en anderledes og længere version. Udgangspunktet har været en live-indspilning af korte loops afspillet fra forskellige synthesizer-moduler, kørt gennem et lille setup med en mixer og effektpedaler. (Bonusinfo: På side A er det loops af blæsere, på B af guitar/trommer). Live-indspilningerne er holdt helt rene, og så har jeg tilføjet de andre elementer efter det – fra samme setup: sinustoner, støj, få reallyde, loops af percussion, klokker m.m. Det var en begrænsning/et dogme for processen, men også fordi jeg ville holde det så umiddelbart som muligt og bevæge mig væk fra det mere konstruerede.”
P/A: Er der nogen grundlæggende idéer bag båndets sange, og opstod de inden eller under indspilningen af det?
“Idéen/udgangspunktet for alle stykkerne er en bevægelse – fra ”essensen” af et loop i dets umiddelbare lyd/klang, ud i forskellige variationer og en undersøgelse af forskellige frekvenser, uden at afvige fra de elementer, der præsenteres i starten. Hen mod slut en form for indsnævring; helt konkret ved at fremhæve overtoner og høje frekvenser.
Idéen har helt klart været at arbejde med det statiske/monotone og repetitive og holde det interessant med små detaljer og subtile variationer. Og så er udgangspunktet i høj grad det setup, jeg valgte. Det er inspirerende at arbejde med, da det langt fra er perfekt. Jeg valgte at forstærke og fremhæve alle de fejl-lyde og støj, der kommer fra moduler, pedaler m.m. (et eksempel er udgivelsens første 20 sekunder – det er lyden af et loop, der bliver loadet/scannet).
Når jeg laver en helt bestemt indstilling, kan jeg alligevel ikke regne med, hvordan det opfører sig, og når jeg tænder for mit system næste dag, kan det lyde helt anderledes. Det er det gode ved at arbejde med strøm, kabler og signaler. Det lever mere end fx (de fleste) plug-ins og giver et modspil, hvilket er fedt, når jeg arbejder så meget alene. Det føles indimellem lidt som at arbejde med en anden person. Rent lydmæssigt og æstetisk har det også en helt anden stoflighed, og jeg føler, og hører fra andre, at man kan tage og “føle” på hver enkelt lyd. På den måde er der mange paralleller til at arbejde med fx arkitektur. Det handler meget om former og materialer.”
P/A: Hvor har du fundet inspiration til sangene på dit bånd for Plant Migration? Konkrete hændelser, mere abstrakte stemninger, etc.>
“Inspirationen kommer, igen ret konkret, fra musik, jeg har lyttet til gennem de sidste 3-4 år; ældre elektronisk musik og nyere, mere repetitiv og loop-baseret elektronisk musik, bl.a. fra det tidligere ~scape (Berlin) og fra nogle af de inspirerende musikere og kunstnere, jeg mødte, da jeg boede dernede i 2011-2012. Dermed især en vilje til at arbejde med en personlig lyd og sammensætning af instrumenter og lydkilder og helt andre måder at arbejde med musik og komposition på – ofte ret uskolet og mere ud fra et æstetisk udgangspunkt, i forhold til hvad jeg er vant til herhjemme.
Jeg henter meget inspiration i arkitektur og billedkunst. I forbindelse med et stort projekt sidste år dykkede jeg ned i russisk konstruktivisme, suprematisme mm. og blev fascineret af tankegangen om, at værket kan handle om formerne, farverne; ikke så meget andet. Altså behøver det ikke ligne noget eller lede tankerne hen på noget bestemt. Formerne og deres interaktion; placeringen i forhold til hinanden; farverne – det er selve historien. Lidt som musik uden bestemt rytme, tekst, historie. Det behøver ikke at handle om andet end lydene, hvordan de interagerer, bevægelsen fra ét punkt til et andet. Derfor interesserer jeg mig heller ikke så meget for beats, baslinjer og melodier, og på udgivelsen har jeg forsøgt at blande det hele mere sammen. Det er ret fascinerende, det med at én person kan opfatte et bestemt loop som ”melodien”, hvor andre ville sige, at det var overtonerne, og andre igen vil opfatte lavt mixede reallyde med en mere abstrakt rytme/puls som en form for baslinje.”
P/A: Hvad betyder det for dig, at dit bånd på Plant Migration bl.a. bliver udgivet som en del af et bundle? Har det nogen betydning for dig, at din musik opleves i en større kontekst (bl.a. i kraft af flere udgivelser fra andre kunstnere eller andre formater såsom vinyl og bøger) og ikke blot som et enkeltstående værk?
“Det betyder helt klart noget i forhold til omtale og spilletid (der har ikke været meget, men udgivelserne er blevet spillet på nogle amerikanske radiostationer, podcasts mm., og der er nogle europæiske på vej). Og da det i forvejen er udgivet i et begrænset oplag og på et niche-label, så på den måde var det oplagt at udgive det sammen med de to andre projekter (horsethrower / Eliza and Parry). Det betyder meget for mig at være med i den kontekst i kraft af de tidligere udgivelser – bl.a. af Ekoplekz, Andrew Pekler, videokunst/fotografier af Matthew Caron. Det er en stor ære og en interessant blanding af forskellige outputs og kunstformer, jeg gerne vil støtte op om og være en del af.”
P/A: Hvordan vil du sige, at dit soloprojekt adskiller sig fra din musik som en del af duoen Graf?
“Kompositions-processen var på sin vis lig vores arbejde med Graf udgivelsen “orbit #1″ i slutningen af 2011 – hvor vi tilføjede få elementer til live-indspilninger af idéer, der opstod fra improvisationer, koncerter m.m., og vi arbejdede også med denne her idé og følelse af, at der kan ”mangle” nogle elementer – at der fx kan komme et rytmisk lag på, uden at der også er en basrolle, der følger det. Men vi arbejdede meget mere sequencer-baseret og med konkrete beats, melodier, og på den måde adskiller mit soloprojekt sig fra det. Udgivelsen var ret konstrueret og fokuseret omkring detaljer, og mit eget projekt er helt klart mere skrabet i produktion og komposition. Omkring 2012 spillede vi en del koncerter i Danmark og lidt i Berlin, og der arbejdede vi med et andet og mere analogt setup, mere ovre i krautrock og tidlig elektronisk musik. I forbindelse med mit soloprojekt og udgivelsen har jeg valgt at arbejde med nogle lidt mere digitalt klingende moduler og som sagt loops/samples, men sparsomt. Det giver et modspil til det mere varme, analoge, gammelskole-elektroniske, men det er netop kombinationen af de to lyduniverser, jeg synes er interessant. Det bedste fra to verdener.”
P/A: Ud over musik arbejder du også både med installationer og videokunst. Er der noget, du føler udelukkende eller i højere grad er muligt at udtrykke auditivt frem for visuelt?
“Mit arbejde med lyd, video (og lidt med grafiske partiturer) hænger meget sammen. Det er nyt og work in progress, men jeg har arbejdet med en form for ”optisk synthesizer”, hvor mine lydmoduler styres af et videokamera og et fjernsyn. Hvor enten en tones frekvens/pitch eller filtrering bliver styret af, hvor fx en hånd eller et objekt placeres på fjernsynsskærmen, i en bestemt afstand til kameraet osv. Et andet setup, jeg arbejder med og har med live, er – mere klassisk – hvor video-feedback reagerer på bestemte lyde, i forhold til fx pitch og lydstyrke. Så det kan gå begge veje og kan sættes sammen og påvirke hinanden på mange forskellige måder.
Andre gange har jeg arbejdet med ny musik til ældre, korte film. På den måde er lyd og video meget forbundet. I 2013 arbejdede jeg på et større projekt med grafiske partiturer, hvor jeg selv indspillede/komponerede ud fra dem, og hvor jeg bad andre om at fortolke det grafiske ud fra meget få instruktioner. Når jeg har tegnet dem, har jeg for det meste også haft en bestemt musikalsk idé i tankerne eller en samling af lyde, et forløb, en bestemt energi. Og når jeg arbejder med musik, ser jeg hele tiden en masse former og figurer for mig. Så det hele hænger meget sammen.
Det er også netop pga. den kraft og stoflighed, der er i lydene, at det i sig selv kan fungere som og udtrykke noget grafisk, visuelt og rumligt fx i forbindelse med en installation. Jeg kan høre og mærke en stor forskel på de ting, jeg på det sidste har produceret med synthesizere, i forhold til det jeg tidligere har lavet udelukkende med computer og samples. Det lyder en smule tørt og teknisk, men det skal aldrig handle om grejet og selve det tekniske; og i sidste ende er det blot inspirerende, mere levende og mere menneskeligt/naturligt at arbejde med og lytte på.”
Dit CV spænder utrolig bredt rent genremæssigt, og du har eksempelvis co-produceret Lukas Grahams single “Ordinary Things” (2011). Det kan være svært at finde nogen form for fællesnævner mellem fx et sådant projekt og dit seneste bånd. Kan du forklare, hvad der overordnet interesserer dig ved musik, siden dine projekter umiddelbart er så forskellige?
“Jeg holder meget af at arbejde med en bred vifte af projekter, men jeg er meget opmærksom på, hvornår jeg står som artist/kunstner, og hvornår jeg fx er med til at producere og realisere andres musik og idéer. Jeg arbejder enormt meget med mine egne projekter, duoer mm. og er lige nu i gang med en solistuddannelse på konservatoriet. Derfor er det fantastisk indimellem at indgå i både mindre og større samarbejder og andres projekter, hvor man komme med sine inspirationer og sin æstetik og være med til at præge resultatet. Men jeg siger ikke ja til alt, og det er vigtigt, at jeg kan stå inde for det.
“Ordinary Things” var et godt popnummer, og jeg følte, at jeg kunne bruge min inspiration fra ældre funk, soul mm., som er den musik, jeg startede med spille og lytte til. Vi tog udgangspunkt i et gammelt Fender Rhodes, der er et fantastisk instrument, beatet kom til at swinge på en naturlig måde, og jeg er glad for at have været med til at lave det. Det ligger langt fra mit soloprojekt, men jeg kan stadig stå inde for de lyde, vi brugte til at lave det, og de inspirationer, jeg nævner.
Jeg har indimellem disse opgaver som producer/co-producer/medkomponist, hvor instrumenteringen og udtrykket er anderledes, end hvis det havde været min egen musik. Senest har jeg været lyd- og musikproducent på forestillingen TRANSFORMATOREN på CaféTeatret, hvor vi udelukkende arbejdede med stemmer (og en smule akustisk guitar) og her arbejdede vi med forskellige rum i musikken, en orkestrering af stemmerne som forskellige instrumenter, og selvom output’et var korpassager og enkelte skramlede popnumre, kunne jeg bruge meget af det, jeg ellers selv laver i forhold til rumlighed, repetitioner og det visuelle. Igen var det fantastisk at være en del af et større og virkelig godt produktionshold (bl.a. lydkunstneren Jakob Riis), og forestillingen er lige blevet nomineret til en Reumert for scenografien og til årets særpris. Så ja, på den måde adskiller jeg de to ting, men jeg har lært en masse vigtige ting om at indspille og producere i forbindelse med de andre opgaver, som jeg bruger hvis jeg fx skal optage og arbejde med en soloudgivelse eller med sinustoner til en installation.
Jeg er også som trommeslager i nogle projekter, bl.a. The Nielsen Sisters, og her er jeg også inde over produktionen. Her arbejder vi med ældre instrumenter og et meget reduceret og underspillet udtryk, hvor det også handler meget om lydene. Det er netop lydene, jeg interesserer mig for. Hvis det ikke på en eller anden måde handler om dem, deres roller og interaktion, står jeg af. Dét, den grafiske kvalitet og det minimalistiske, reducerede er det, der interesserer mig – og det kan så både være i forbindelse med egne og andres projekter og med komposition, improvisation, produktion, musik til teater, film etc.”
Hvad kan man forvente af dine fremtidige projekter? Tænker du at arbejde yderligere ud fra samme udtryk, som præger dit bånd for Plant Migration?
“Jeg har netop medvirket på en remix-udgivelse med udgangspunkt i Jomi Massages seneste album, “Primitives”. Det er lige udkommet her i april. Omkring starten af juni udgiver jeg en vinyl med ni tracks med guitaristen Anders Holst på det nye danske label clang. Det er i tråd med de fire stykker på mit Plant Migration-bånd og er indspillet omtrent i samme periode og med et lignende setup, men det er mere improviseret og næsten helt uden overdubs og editering.
Lige nu arbejder jeg med et live-setup og -set med udgangspunkt i stykkerne fra “PM016”, og med mit lyd/video-setup, både i studiet og live; og skal færdiggøre det projekt jeg nævnte med grafiske partiturer og fortolkninger, “FRAMEWORK”, som jeg vil forsøge at få udgivet som musik+tryk. Og så udkommer The Nielsen Sisters’ plade (indspillet her i april), nok til efteråret, og den skal jeg producere sammen med bandet.”
