Ask Kæreby – En repræsentation af det, der aldrig var
Ask Kæreby “Bifurcating Soundscape” – Anmeldelse af Simon Christensen
“Bifurcating Soundscape” er en vinyludgivelse af komponist og tonemster Ask Kæreby (f. 1978), der er baseret på realoptagelser fra EUR-bydelen i Rom. På A-siden hører vi et sammensat lydbillede af baggrundsstøj og højfrekvente processerede lyde, som er panoreret ud i stereo, hvilket måske forklarer titlens bifurcating: splittet i to dele. Men samtidig er værket også en abstrakt repræsentation, hvor man hverken kan adskille reallydene og efterbehandlingen fra hinanden – eller høre inspirationskilden fra den historiske periode og futuristiske ideologi, som EUR udspringer af.
Dermed placerer den i alt ca. 10 minutter lange “Bifurcating Soundscape” sig – helt i traditionen fra en lang række andre lydværker – som en kunstnerisk praksis, der er frit fortolker en større idé. På samme måde, som man ikke kan høre Tjernobyl i Jacob Kirkegaards “4 Rooms”, hvis man ikke ved, den er optaget her. Men modsat Chris Watsons naturalistiske (i dobbelt forstand) realoptagelser fra alverdens lokationer.
Ask Kæreby har udgivet “Bifurcating Soundscape” på i alt 15 håndskårne vinyler, hvilket må siges at være et stærkt begrænset oplag. Mens A-siden udgør en komplet collage, er B-siden et ‘lydobjekt’ på bare et enkelt kort stykke støj på 1 minuts tid klippet ud af collagen fra A-siderne. Til gengæld er de 15 forskellige stykker unikke for hvert eneste eksemplar. Heraf en anden betydning af bifurcated: altså ét værk splittet op i to. (Jeg har retfærdigvis modtaget et testpres og lægger derfor ikke beslag på ét af de 15 værker!)
“Værket er inspireret af tanker fra den italienske futuristbevægelse, der hyldede kraften, farten og ikke mindst støjen i storbyer og maskineri, og som krævede dette afspejlet i kunsten, som det blev beskrevet i Luigi Russolos manifest. Det er lavet med udgangspunkt i EUR-bydelen i Rom, der blev planlagt og påbegyndt i slutningen af 1930‘erne. Området skulle huse Verdensudstillingen i 1942, men 2. Verdenskrig satte en stopper for både byggeriet og de totalitære utopier, og først i løbet af 50‘erne blev området udlagt til forretningsdistrikt samt til OL i 1960, og byggeriet blev genoptaget. I dag består området af tomme mastodontbygninger, kontorer og nye anlægsprojekter,” forklarer Kæreby i en mail.
Man kan også tilnærmelsesvis høre, at noget af collagen lyder som bevægelse og trafik, og med hjælp fra stereopanoreringen får man også en fornemmelse af et stort arkitektonisk rum.
“Når jeg kalder dem lydobjekter, er det med reference til bl.a. Pierre Schaeffer – der på sin vis genoptog futuristernes brug af hverdagslyde, men med elektronisk processering – og hans interpersonelle ‘hørelære’ med lydobjektet i centrum. Schaeffers lydobjekt er en klang afskåret fra sin oprindelse såvel som fra lytterens psykologi. Det er idéen om, at lyd kan beskrives og opfattes objektivt af mennesker – ikke blot i form af måleinstrumenters tal og værdier, men også renset for personligt tankegods om årsag og virkning (dvs. at lyden kan være objektiv for alle, red.). Et af hans mere kendte værker (en af fem støj-etuder) består af manipulerede lokomotivlyde. For Russolo var det primært bilmotorerne, han forsøgte at efterligne, og på mine reallydsoptagelser i Rom var det sporvogne på vej ud af remisen, der fik skinnerne til at “synge”. I den tidligste morgen var der så få andre lyde, der forstyrrede, at det kunne danne basis for min processering og komposition. Jeg vågnede faktisk midt om natten ved lyden og satte min optager til – og et par timere senere var der kommet nok “i kassen” til, at jeg kunne arbejde videre med det i studiet. Så der er et tema med transportmidler som lyden af fremskridtet, som jeg har taget op, og sporvogne har været samtidige med opførelsen af de ikoniske bygninger i EUR-området i 1930’erne og den generelle industrialisering og udbygning af infrastrukturen i den dengang nærmest nyfødte nation Italien.”
Det, der gør Ask Kærebys komposition/collage en smule problematisk, er i dette tilfælde, at det er meget svært at komme til at høre ét af de 15 værker uden at vide, at det er inspireret af EUR, fordi oplaget er så småt. Man bliver altså foræret historien om det futuristiske Italien, inden man når at opleve den!
Gør det så “Bifurcating Soundscape” til et mindre kunstværk i sin egen ret? Nej. For det er en sømløs sammensmeltning af repræsentation og af drømmen om den teknologiske fremskridt, som balancerer lige i Schaeffers tankerække. Til gengæld kunne man indvende, at det tematiske oplæg er en lille smule smalt, i forhold til hvad filmkunsten, litteraturen, billedkunsten og lydværker har tærsket igennem siden 1910’erne.
Info: “Bifurcating Soundscape” er ude nu på forlaget Woodpecker og er desuden blevet til en koreografi med danseren Maria Concette Borgese, instrueret af Maj Hasager. Vinylen er udkommet i 15 eksemplarer i slutningen af 2015.
