JAWS – Omringet af online-notifikationer
JAWS “Object Dom” (Hundebiss, 2017) – Anmeldelse af Alexander Julin
JAWS – alias Robert Giradin ((ex-)Excepter, Sex Boyz) fra Los Angeles – har længe været tilknyttet det italienske label Hundebiss (Dracula Lewis, Stargate, Primitive Art m.fl.). I 2012 debuterede han hos selskabet med “Stress Test”, der blev fulgt af det ligeledes eminente album “Keys to the Universe” i 2014. Med Object Dom fortsætter JAWS sit sonisk eksplosive udtryk, men med en ny og (mere) intens følelse af humoristisk ambivalens.
Det er svært at slå ned på ét specifikt eksempel på, hvordan denne udvikling kommer til udtryk og adskiller sig fra de forrige udgivelser. For også på “Keys to the Universe” blev man mødt af et sonisk splintrende udtryk, hvor instrumenteringen vakte blandede følelser med sit mix-up af nogle gange optimistiske synthesizer-melodier og Giradins nærmest kommanderende vokal. Jeg har sjældent lyttet særlig meget efter ordene i JAWS’ sange, men fremførelsen får nærmest karakter af et manifest, et kampråb, over et så uforudsigeligt og ekvilibristisk udtryk, at man mister overblikket over, hvad der er sket, ligesom man ingen anelse har om, hvilken retning kompositionerne skal til at gå i. Måden, hvorpå vokalen forplumres af effekter, retter muligvis også lytteren mod formen frem for indholdet eller budskabet med musikken.
Det kan siges for hele JAWS’ diskografi, men det er endnu tydeligere på “Object Dom”. Gang på gang tager Giradin sine sange i en uventet retning eller kører ud ad en tangent, hvor sangenes intensitet og idérigdom netop får karakter af noget humoristisk, da det i forvejen forholdsvis ‘ekstreme’ udgangspunkt for projektet, blot bliver taget yderligere til ekstremerne.
Det er ikke nogen smuk måde at forklare det på, men det er den mest sigende: Object Dom er om noget en musikalsk legeplads! Projektet har aldrig haft karakter af at være stilistisk stringent, men med “Object Dom” skal alle muligheder undersøges. Det betyder ikke, at sangene falder fra hinanden, men at rammerne for de respektive sange konstant undersøges i en febrilsk overgørelse, der sår tvivl om, hvorvidt Giradin gør grin med én – som om man som lytter var udsat for en implicit joke – eller om der bare er tale om en kreativ undersøgelse af hans eget opbyggede univers i en nærmest manisk forstand. “Object Dom” formår på samme tid at være et kunstprojekt, der lyder som popmusik, og popmusik, der lyder som et kunstprojekt.
Interessant nok har Giradin selv udtalt, at albummet tematisk kredser om online-notifikationer og de magtdynamikker, der kan tilskrives sociale medier. Selvom numrene rummer tekster, kommer denne kritik måske mest af alt til ustryk gennem albummets stilistiske og kompositionelle valg. De kan siges at mime den samme følelse af spænding, udmattelse og forvirring, som når man (dag ud og dag ind) ser sig selv spundet ind i tusind chattråde og vinduer, der ikke er til at lukke ned, før man løber tør for strøm.
Info: Object Dom er ude nu på Hundebiss.
