Music From Memory – Strategier til det hyperbolske
Af Emil Grarup
For et par uger siden udgav det Amsterdam-baserede pladeselskab Music From Memory den anden plade fra gruppen Gaussian Curve, “Distance”. Gaussian Curve består af den hollandske houseproducer “Young” Marco Sterk, den italienske ambientkomponist Gigi Masin og den britiske guitarist Jonny Nash, og deres første plade, “Clouds” – en samling hypnotisk søvndyssende ambientskæringer fra 2015 – udgjorde mit første møde med Music From Memory. Her dyrker trioen en æstetik, der for mig at se langt hen af vejen er blevet emblematisk for resten af Music From Memorys udgivelser på grund af deres helt særlige blanding af obskur popsensibilitet og en evne til at skabe stemninger, der sløver perceptionen og næsten henlægger lytteren i en slags affektiv slummer.
Music From Memory blev grundlagt i 2013 af Jamie Tiller, Tako Reyenga og Abel Nagengast. Selskabet har som sit erklærede mål, at overset eller uudgivet materiale kan få den eksponering, det fortjener. Som de selv formulerer det, er deres fokus: “(…) on compiling music that we believe deserves a wider audience than it received at the date of it’s release or has maybe never even been heard; unreleased material which has remained only in the archives of the musicians who made it.” Næsten alle Music From Memorys udgivelser har en form for arkivarisk karakter, men måske kan man lidt tentativt sige, at der i det arkivariske kan spores en række forskellige linjer i selektionen af materiale til udgivelse.
Én linje kan siges at være struktureret omkring en symbiose mellem spartansk komponerede elektroniske kompositioner og organiske, spirituelle elementer fra Vestafrika og Sydamerika. Blandt eksemplerne er den italienske saxofonist og guitarist Roberto Muscis “Tower of Silence”-compilation fra sidste år (som er helt brillant), den belgisk/congolesiske duo Denis Mpunga og Paul K’s nyligt udkomne “Criola”-compilation, som blander hidsige, perkussive elementer fra traditionel vestafrikansk musik med proto-futuristiske synthesizermønstre, eller “Outro Tempo: Electronic and Contemporary Music From Brazil 1978-1992”, en samling visionær brasiliansk folkemusik kurateret af den spanske DJ og pladesamler John Gomez.
En anden linje er den meditativt bløde og samtidig tungt melankolske ambientmusik, som førnævnte Gaussian Curve især er repræsentanter for. Denne hypnotiske sensibilitet er dog især også at finde i spanske Suso Saiz’ “Odisea”-plade (og hans seneste udgivelse, “Rainworks”) og dennes retrospektive blanding af nyere og ældre kompositioner, og hos førnævnte Gigi Masin i genudgivelserne af hans soloprojekter “Wind” og “Talk to The Sea”, som begge formår at få lytteren til at glemme, at der findes anden lyd end de følsomme, loopbaserede ambientsekvenser, som er at finde på de to udgivelser.
Også inden for et lidt mere melodiorientieret og klubvenligt spektrum har Music From Memory formået at at gøre nogle interessante udgravninger: Joel Grahams proto-housede “Geomancy/Night”-single kan ses som forudgribende for megen senere housemusik med sine insisterende synthlinjer og tørre trommemaskinebeats, Workdub drager associationer til navne som Kosmicher Laufer og Kraftwerk på den eponyme “Workdub”-ep, og ikke mindst hollandske Richenels EP “La Diferencia” (et udvalg af numre fra hans debutalbum fra 1982 med samme titel) er en helt eminent øvelse i lummer og dansabel disco: Der skal en kraftanstrengelse for ikke at blive en bare smule lykkelig inden i, når man lytter til numre som den bastunge “Autumn” eller det skizofrene boogietrack “Slave of the Body/Mind”.
Fælles for næsten alle disse udgivelser er et møde mellem organiske og elektroniske lydsekvenser. Hvad enten det er det organiske eller det elektroniske, der er det primære, har Music From Memory en tendens til at udvælge materiale, der har næsten kitschkarakter; materiale, som enten lyder hyperorganisk eller hypersyntetisk. Netop denne bevægelse væk fra det generiske og mod det hyperbolske er i høj grad dét, der gør Music From Memory spændende at følge, og især dét, der kan risikere at gøre én helt opslugt i selskabets oeuvre.
